Sæt kulør på din sæbedispenser…
En nem og billig måde at sætte lidt kulør på din sæbedispenser er at sætte noget smukt papir omkring. Jeg har valgt et stykke smukt papir i lilla, som passer til de nye håndklæder på badeværelset.
Du kan også sætte kulør på din sæbedispenser:
Trin 1: Du skal bruge en sæbedispenser, papir, klar folie, dobbeltklæbende tape samt saks og lineal.
Trin 2: Tag klistermærket af sæbedispenseren. Hvis det ikke er muligt, så sørg for at papiret dækker klistermærket.
Trin 3: Mål omkredsen på sæbedispenseren. Klip papiret ud i den ønskede højde samt omkredsen plus 1 cm. Sæt dobbeltklæbende tape på papiret langs øverste og nederste kant.
Trin 4: Fjern beskyttelsespapiret fra tapen og sæt papiret på sæbedispenseren. Vær omhyggelig med at sætte det lige på.
Trin 5: Klip det klare folie ud – plus 1 cm i højden i forhold til papiret, men samme omkreds som papiret. Sæt det ovenpå papiret. Fjern beskyttelsespapiret efterhånden, som du sætter folien på. Sørg for der ikke bliver luftbobler.
Trin 6: Klar til brug…
En anden mulighed er sætte bogstaver på. I mit køkken har jeg 2 sæbedispenser stående. Den ene med håndsæbe og den anden med opvaskemiddel. For at holde styr på hvad der er hvad, har jeg sat tekst på dem. (Der kunne jo komme en fremmed og tage opvasken!!!)
Sådan gjorde jeg:
Trin 1: Du skal bruge en sæbedispenser, malertape og bogstaver enten som klistermærker eller overførelsesmærker. Evt. pincet.
Trin 2: Tag klistermærket af sæbedispenseren.
Trin 3: Mærk op med malertape for at sørge for det bliver lige (almindelig tape kan også bruges).
Trin 4: Skriv den ønskede tekst. Jeg brugte en pincet til at sætte bogstaverne på med.
Trin 5: Fjern malertapen.
Trin 6: Klar til brug…
Rigtig god fornøjelse…
Smukt !
Kanon ide. Tak fordi du deler.
Vi har lokalet fra 11-16 så jeg tror det bliver ca. 11.30 til 16.00
I Odense var vi i 2½ time og det virkede ALT for kort.
Karen
Så enkelt og så fint.Tak for tippet.
Super idé, tak!!!
God ide med bogstaverne. Jeg bruger lidt samme princip herhjemme på badeværelset til shampoo osv. Jeg har prøvet at skrive på flaskerne med forskellig slags tuscher/spritpenne, men det opløses hvis sæben løber ned langs siden på flasken. Det hænder jo. Men det med bogstaverne holder altså?
Hej Karina.
Først tak for den dejlige side du har der er altid noget man lige kan bruge.
Kan du hjælpe mig med hvor jeg finder de bogstaver du har brugt til sæbedispenser det er til dat finde nogle med et rigtigt æ.
På horhånd TAK
Lene Larsen
Lene Larsen: Dejligt at du kan bruge idéerne. Mht. bogstaverne – så kan de købes hos boghandleren. Mine har jeg købt i Polen – og har derfor “snydt” med æ’et
Hej Karina!
Super god idé!
Jeg lader dog min datter tegne fine tegninger, hvor hun fx skriver tekst på og så forærer hun dem væk til fødselsdage og snart også til jul.
Gode praktiske gaver der er smukt dekoreret og som vækker jubel… både hos modtagere og giver.
Mange hilsner fra Jette
Jette: Super god idé at lade din datter tegne fine tegninger… det giver det hele et meget personligt præg.
Hej Karina!
Super side du har med mange søde og anvendelige ideer. Jeg er selv ret kreativ og god til at “opfinde”, eller se ny muligheder. Men, men her har jeg vist fundet min overmand ;o) Jeg vil fremover følge dine tips og tricks og “snyde” mig til at bruge dem ligeså. Tak fordi du deler
De bedste hilsner Charlotte
Charlotte: 1000 tak… dejligt at kunne inspirere samt dele.
Ej hvor er det fedt!
Hvad er det for noget papir du bruger, og er det alm. husholdningsfilm du bruger til beskyttelse?
Malene: Papiret kan være gavepapir, tapet eller andet smukt papir. Filien er bogbinderfolie – kan købes hos boghandleren. God fornøjelse…
[…] lidt kulør på dine sæbedispensere – så har jeg faktisk lavet det før, hvor jeg lavede en guide til […]
Fed fed ide. Det er jeg nødt til at afprøve en dag :-)