Pakkelegsgaver…
Den 3. lørdag i august hvert år holder vi familiefest med min mors side af familien. I år er det mine søstre og mig, som arrangerer. Traditionen tro så har vi en slags pakkeleg. Vi har hver især en kreativ – gerne hjemmelavet – pakke med. Disse pakker bliver samlet – og så er det forskelligt, hvordan de deles ud. Vi kan f.eks. spille banko, terningspil eller købe lodder. Måske er man heldig at få en lækker gave med hjem. Måske er man heldig at få én af de mindre attraktive – men sjov gave med hjem!
Jeg har lavet nogle forskellige gaver. Jeg elsker at lave gaver og finde på. Jeg kan lide at bruge, hvad der er i gemmeren. Jeg kan lide at prøve at holde prisniveauet nede – blot for udfordringens skyld.
Jeg har igen malet en tallerken…
Tallerkenen har jeg købt til 20 kr. – og så malede jeg med porcelænstuschen, som jeg har brugt så mange gange før.
Jeg har også malet på nogle glasstager…
4 lysestager i glas fra IKEA til 10 kr. Sidste år havde jeg også lysestager med – de var dekoreret med tape.
Det blev også til 3 notesbøger…
Notesbøgerne er fra Søsterne Grene til 2,94 kr. stykket. De er blevet dekoreret med tape og klistermærker.
I år skal vi købe lodder – og pengene går til næste års sommerfest. Jeg har stået for lodderne – så jeg har lavet lidt om på det. De skal arbejde lidt for sagen. Jeg har nemlig tegnet lodderne, som bliver klippet midt over. Så skal den enkelte finde sin gave ved at samle lodderne.
God ide og skønne gaver.
Pakkeleg behøver ikke kun at foregå i julen.
Super gode ideer.
Sådan nogle ting er både søde og anvendeligt for de fleste :)
Og sikken hyggelig tradition i har i jeres familie :)
Du laver de skønneste ting! Og jeg er også mega vil med indpakningen!
Sikke smukke gaver, du har altså en god fantasi og er vildt kreativ, håber festen var god ;0)
Der må være nogle, der ikke kan få armene ned, hvis de får fingre i en af dine pakker. De notesbøger er jeg vild med. Ved ikke hvad det er med mig og notesbøger, men jeg er lidt til grin pga. den slags. Har altid flere i tasken (som er stor af samme grund), med hver sit formål. “Gode ideer der lige kommer til mig”, “Ting jeg lige skal huske”, “Div. referater” osv. osv. Notesbøger ER man da nød til at have mange af – er man ikke ????
Charlotte: Tak – og pakkelege er ikke kun til jul
Mona: Tak – og det var en dejlig dag
Lene: tusind tak
Violykke: Tak for det
Atelierbaghuset: Tak. Notesbøger er gode at have. Jeg har også i tasken, så man kan skrive den gode idé ned, som man ikke må glemme…
Det lyder superhyggeligt, og hjemmelavede gaver er efter min mening de bedste :)
[…] Vi var samlet 27 i 3 generationer i alle aldre. Til denne familiefest havde vi endnu en gang pakkeleg. Vi har hver især en pakke eller flere med – gerne kreative og […]