Feriestrik…
Først og fremmest godt nytår til jer alle. Jeg håber, at I er kommet godt ind i det.
Jeg har nydt en lang og tiltrængt ferie. Jeg er kommet totalt ned i gear uden store planer. Jeg har hygget med familien. Jeg er blevet blæst igennem ved havet. Jeg har gået ture i skoven. Jeg har set film. Jeg har strikket.
Dagen i dag er sidste feriedag – og i morgen starter hverdagen igen. Jeg véd, at det bliver en hård nyser at stå meget tidligt op i morgen. Der bliver tidspunkter i løbet af dagen, hvor jeg ville ønske, at jeg drikker kaffe. Jeg vil ved frokosttid ønske, at jeg havde lavet et nytårsforsæt med lækre madpakker. Når “fyraftensklokken ringer” – så vil jeg være lidt brugt og trænge til at komme hjem. Men sådan er det vel altid efter en god ferie…
Men som nævnt, så har jeg strikket. Jeg har været i gang med Høstjakke, og jeg er næsten i mål.
Det første ærme er strikket – og næsten færdig. Det andet ærme er påbegyndt.
Når jeg skriver, at første ærme er næsten færdig, så er det, fordi jeg ikke helt kan beslutte mig for kanten nederst.
Jeg har prøvet med en rillekant. Det var ikke det rigtige. Så har jeg prøvet med en i-cord kant. Det var ikke det rigtige. Helst ville jeg en total enkel kant. Jeg har nu bare lukket almindeligt af – men jeg vil gerne undgå rullekanten. Da jeg sent i går aftens ikke kunne komme på en løsning, lukkede jeg af – men lod garnnøglet blive. Jeg startede på det andet ærme, og imens kan jeg tænke lidt videre.
Tror I, at jeg kan hækle en kant, så kanten bliver enkel og ikke ruller? Eller har I andre idéer?
Dejligt, at du har nydt ferien :-) Og sikke en smuk jakke du er ved at strikke. Kh. Bella
Godt nytår!!
Jeg ville nok lave en rille-kant. Den ruller ikke, tror jeg. Prøv at lave den og vask jakken og gå med den for at prøve den af. Du kan jo altid pille kanten op og lave den om, hvis du ikke er tilfreds.
Du kan strikke en vrangpind (til ombuk) og et passende antal pinde i glat med KUN 1 tråd garn, lukke af og sy ombukket til inde i ærmet eller
hvad med en lettisk fletning, hvorefter du lukker normalt af.
God fornøjelse
Hej Karina
Jeg tænker ligesom Kristine …..en vrang rille derefter ca 5 pind glat som bliver syet til på bagsiden, det giver lidt tyngde men egentligt ikke en kant
Godt nytår til dig også og tak for en dejlig blog
Kh Helle
Siger som Kristine – på sådan en trøjejakke må der gerne være en ‘stabil’ ærmekant. Ville nok selv lave rillekant, fordi det passer godt til forstykkerne.
Hej Karina
Jeg har forsøgt at købe opskriften med visa kort og det fungere bare ikke. Man skal igennem noget med sit nem-id og det kan jeg ikke få til at virke. Havde du problemer da du købte opskriften?
Kh Rosa
Du kan hækle en omg faste og derefter en omg krebsen, det vil viekr…
Bella: tak
Helle: jeg har prøvet rullekanten, men det var ikke det jeg ville
Kristine, Helle og Conny: det blev en vrangpind og derefter glatstrik
Rosa: i efteråret blev der lavet nye sikkerhedsregler med køb på nettet.Du skal tale med din bank.
Ulla: jeg har fundet en løsning,men tak
Jeg er også på den med en enkelt retrille – men jeg tror det nok er det du allerede har gjort nu :o)
Det bliver en rigtig flot jakke.
Jeg kan forestille mig en rille kant på tværs – slå 5 m op og strik ret frem og tilbage, samtidig med at der strikkes sammen med maskerne fra ærmerne – måske skal der strikkes 2 m fra ærmet sammen en gang i mellem for at få kanten holdt lidt til
Jeg så jakken med I-cord kant hos >a heref=”http://ullaroejkjaer.blogspot.com”>Ulla og det virkede altså fint.
Jeg hækler sommetider en række fastmasker og dernæst en række krebsemasker (det ruller ikke).
øv linket skulle virke sådan her Ulla
lækker lækker strik Karina – og du fandt en fin løsning … og blev endda færdig i går ..
Wauw…
Den er super smuk!
Må jeg spørge hvor meget garn der er gået til den? Og hvilken str. Du har strikket?
Vh.Lise
[…] « Feriestrik… […]
Den jakke er mega lækker….. Hvad med at strikke en ‘hestetømmekant’ på ærmerne..
Hilsen Gitte
Gitte: Tak for input – men jeg har fundet en løsning :o)