Indlæg tagget med ‘Håndstrik’

Grønne strømper er færdige…

Jeg er ikke den store strømpestrikker. Jeg bliver det heller ikke. Det er lidt ærgerligt, da jeg meget godt kan lide hjemmestrikkede strømper.

Jeg har fået strikket mig et par grønne strømper. Faktisk har de været færdige i et stykke tid, men jeg har haft travlt med andet. Jeg havde fundet noget lækkert garn hvor det var uld blandet med brændenældefibre. Rigtig lækkert garn samt i en smuk farve. Brændenælde er en stærk fiber, som skulle gøre, at det bliver slidstærkt.

Strømperne er strikket, så de passer til min fod med diverse teknikker fundet på Youtube. Jeg startede fra tåen, da det giver mig mulighed for at tilpasse min smalle fod samt tilpasse garnmængden til længden på skaftet.

Jeg har strikket perlerib – men jeg tror desværre, at jeg har vendt retsiden indad. Jeg synes i hvert tilfælde at den er pænest på vrangen. Men man kan jo ikke vinde hver gang.

Jeg brugte kun 50 gram garn til disse strømper. Jeg er spændt på om brændenældefibrene er slidstærke ligesom polyamid, som man typisk bruger i strømpegarn.

Jeg var egentligt gået i gang med endnu et par strømper. Men jeg må erkende, at jeg spænder for meget i hænderne, når jeg strikker strømper. Det er som om, at jeg holder ekstremt fast om pindene, som om jeg er bange for, at de smutter fra mig. Jeg strikker ellers på pind 3mm, som er det mindste, jeg kan strikke på. Men enten må jeg erkende, at jeg ikke er en strømpestrikker – eller også må jeg øve mig i at tage dem i små bidder, og at det tager lang tid at strikke.

Spot sweater er færdig…

Omkring første december udkom opskriften på Spot sweater af Anne Ventzel. Jeg fulgte med på Instagram, da hun lavede designet – og lagde den til teststrik. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke Spot sweater. Og farverne var selvskrevne.

Jeg fik startet op på Spot sweater lige efter nytår. Anne har lavet nogle videoer, som viser de første pinde med vendestrik, så man kan komme godt i gang. De var til stor hjælp.

Starten på strikken var ikke uden problemer. De første rækker med vendepinde lavede jeg ved mit skrivebord så jeg kunne se videoerne samtidigt. Jeg havde lagt strikken fra mig og skulle lige køre en tur med støvsugeren (heldigvis vores dyson). Jeg kom lidt for tæt på garnet, som stod på gulvet – og vupti, så var strikken i støvsugehovedet! Det lykkedes mig at få det reddet ud og kun en tråd knækkede. Da jeg så skulle strikke de sidste venderækker, ruller jeg med min kontorstol hen over garnet på gulvet og får det viklet ind i hjulet! Endnu en gang holder jeg vejret. Det lykkedes mig at redde det ud. Pyha en start.

Jeg er vild med at strikke mønsterstrik. Jeg synes, at det er så dejligt at se, hvad der sker med “billedet” af sweateren række for række.

Sweateren er strikket oppefra og ned. Det betyder, at man kan prøve sin strik undervejs i processen og se, hvor langt man er. Om der sweateren skal strikkes længere.

Strikken er færdig og vasket og klar til brug. Simba lavede sin sædvanlige sniger, hvor han lige omrokerer strikken lidt, når den ligger til tørre. Men heldigvis uden, at der skete skade.

Jeg tog kæresten i hånden og gik en tur i skoven for at få taget nogle billeder i det dejlige solskin – samt at få rørt kroppen og suget energi ud af solen.

Fede Facts:

Opskrift: Spot sweater af Anne Ventzel Originalen har drejet rib – men jeg kan bedre lide almindelig rib, så det har jeg valgt til min udgave.

Garn: Strikket med en tråd supersoft garn og en tråd Drops Kid-silk i sort og hvid

Pinde: 4,5 mm samt 3,5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Vild lækkert design. Velskrevet opskrift. Super gode hjælpevideoer. En klassiker, som jeg kommer til at bruge rigtig meget.

London sweater er færdig…

Med ind i det nye år havde jeg London sweater på pindene. Jeg var startet på strikken i juleferien. Den har været færdig et nogle uge – men først nu blev det tid til billeder.

Jeg vidste dog fra start, at min version skulle være uden rullekrave og mønster i bund af ærmer og krop.

Jeg var ikke i tvivl om de øverste farver. Jeg startede ud med den smukkeste grønne nuance. Én af mine favoritter nemlig farven Nettle (brændenælde). Herefter blev til den sarte rosa nuance – den ene af mine farver, da jeg farvede med avocado. Jeg synes, at gult passer godt til grønt og rosa, så den næste farve blev Maize. En gylden, blid karryfarve. Jeg kan rigtig godt lide dette farvespil. Til det nederste stykke, som skulle danne krop og ærmer, var jeg i tvivl. Jeg overvejede grå nuancer samt en rosa. Men jeg endte med en blid grøn kaldet Oak leaf.

Når jeg strikker mønsterstrik, bruger jeg altid min lille perle til at holde trådene på plads på min finger. Den fungerer så godt for mig. Den får strikken til at glide nemt, uden at jeg skal bøvle med, at den ene tråd smutter af fingeren.

Når jeg er færdig med mit strik, så får det en blid vask for at få maskerne til at falde på plads samt vaske spindeolien ud af garnet. Simba fanger altid, når der er vådt strik til tørre. Normalt ligger han sig bare ovenpå – men her var han i drillehumør og valgte at “slå strikken ihjel”. Det betyder, at trøjen lige fik en tur i hans klør. Jeg fik reddet strikken – og fik reddet de masker, som var trukket ud. Vi var kortvarig ikke så gode venner!

Som skrevet valgte jeg, at strikken skulle være uden mønsterstrik forneden i krop og ærmer. Det ,synes jeg, er pænest.

Fede facts:

Opskrift: LONDON fra Projecthandmade.dk. Jeg fulgte ikke opskriften helt. Jeg undlod rullekraven. Under ærmerne slog jeg 8 masker og istedet for 4 masker.

Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn Nettle, Rosa, Maize og Oak leaf. Forbrug i alt ca. 282 g

Pinde: 4,5 mm samt 3,5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Jeg er blevet rigtig glad for farvekombinationen. Sweateren er varm – og giver længsler mod forår med de skønne nuancer. Jeg an rigtig godt lide det enkle mønster i bærestykket. Jeg over faktisk at bruge det i en pude.

Stribet mohair cardigan er færdig…

Jeg har da slet ikke fået vist den stribede cardigan, som jeg har strikket. Den er helt tilbage fra november – og her gik tiden stærk.

Den er strikket i “rester”. I sommer strikkede jeg en stribet bluse i mohair garn. Her havde jeg købt rigeligt med garn. Det er disse “rester”, som er blevet til en cardigan.

Fede facts:

Garn: Flyffy garn fra Stoff & Stil i farverne mørkegrå, lys rosa, mørk rosa og lysegrå.

Pinde: 6mm til glatstrikken og 5mm til ribkanter

Jeg har brugt samme princip som på den stribede mohair bluse.

Dahlia bluse grå er færdig…

Midt i december skulle jeg start et stykke strik, som kunne blive nem TV-strik. Jeg har nemlig planer om at strikke en trøje, som har masser af mønster – og som ikke just passer til TV-kiggeri. Jeg startede derfor op på Dahlia bluse i en meget mørkegrå udgave – ja næsten sort. Jeg har strikket Dahlia blusen før – blot i en smuk grøn farve. Men der var for meget spil i garnet, og jeg brugte den ikke. Derfor blev den sendt videre i livet og varmer en anden end mig.

Men det gik lige pludselig alt for godt , og jeg nåede ikke at starte den mønstrede strik op, før jeg var færdig med Dahlia blusen. Den blev færdig lillejuleaften, da jeg sad i sofaen hos min mor og hyggede.

Jeg har haft glæden af Dahlia blusen i juleferien – og jeg kan mærke, at den bliver én af mine favoritter.

Jeg synes, at sort og mørkegråt er superflot – men hold nu fast, hvor er det svært at tage anstændige billeder af det og specielt i denne mørke tid.

Fede facts:

Opskrift: Dahlia bluse fra bogen “Egostrik” af Lene Holme Samsøe. Jeg fulgte ikke opskriften helt. Jeg har strikket ærmerne uden indtagninger, så de får lidt balloneffekt forneden. Det kan jeg rigtig godt lide.

Garn: Strikket med 1 tråd supersoft garn graphite samt 1 tråd superkid mohair garn sortgrå. Forbrug i alt ca. 265 g

Pinde: 4 mm samt 3 mm /Knit Pro

Kommentarer: Jeg kan lide det enkle i denne strik. Smukt bærestykke med bladmønster – og så glatsstrik for resten.

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut