Indlæg tagget med ‘Gør det selv’

Varm kaffe…

Jeg drikker ikke kaffe – men det hindrer mig ikke i at designe en kaffevarmer, som kan holde kaffen varm. Jeg har designet en kaffevarmer til stempelkanden –  i et enkelt og rustikt design.

Den er strikket i uld - og dernæst valket for at få det filtede look. Tilsidst er den krydret med en lædersnor.

 

Kaffevarmeren holder kaffen varm i timevis. Men mon ikke den er drukket inden da?

 

 

 

 

God kaffepause… 

 

 

Valkning…

Valkning betyder, at man vasker en uldvare ved høje temperaturer og hermed filter den. Du har måske prøvet det med din yndligstrøje, som var smuttet med i den forkerte vask! Den bliver alt for lille!

 

Man kan valke en gammel sweater – og lave den om til en smart taske. Men man kan også strikke en ting, som man kan valke, så den får et filtet look. Først og fremmest er det vigtigt, at man bruger ubehandlet uldgarn – ikke noget med superwash.  Det kan være en rigtig god idé at lave en vasketest af en lille prøve – dels for at se, hvordan den filter, men også for at kunne beregne strikkefastheden efter vask. Jeg kan anbefale Fritidsgarn fra Sandnes.

Du kan lave flere test – måske én ved 40 grader og én ved 60 grader. Det kan give et meget forskelligt udtryk. Endvidere er det vigtigt at sige, at hver vaskemaskine vasker forskelligt. Husk at notere pindestørrelsen samt hvor mange grader prøven er vasket ved.

 

Du skal være opmærksom på, at selvom du bruger garn af det samme mærke, kan de enkelte farver valke forskelligt. Jeg har erfaring med, at hvide farver kan måske have svært ved at valke, da de ofte er blevet hårdhændet behandlet for at blive hvide/lyse – og dermed er krympet lidt! F.eks. forsøgte jeg at lave en kaffevarmer – men den blev alt for stor. Så den endte med at blive en taske!

Et godt trick er at smide et håndklæde eller 3 tennisbolde med i vasken. De bumler mod det strikkede materiale og hjælper til med at valke.

 

God fornøjelse med at valke…

Dekorér dine marmeladeglas…

Da jeg havde kogt marmelade, blev jeg inspireret af min sæbedispenser. Det er en enkel og nem måde at dekorere sine marmeladeglas på. De vil pynte op på bordet – og er nem lige at tage med som en gave. 

Se med her hvordan: 

Trin 1: Mål glassets omkreds – læg 2 cm til. Beslut dig for hvor høj banderolen skal være. Klip papiret ud og placér dobbeltklæbende tape i hver ende af papirets bagside. Fjern bagsiden af det dobbeltklæbende tape i den  ene ende og placér banderolen på glasset. Sørg for at det blive lige.

Trin 2: Fold banderolen rundt om glasset.

Trin 3: Sørg for at det kommer til at lægge tæt og glat.

Trin 4: Fjern bagsiden af det dobbeltklæbende tape i den anden ende.

Trin 5: Luk banderolen om glasset.

Trin 6: Sæt et mærkat med tekst på indholdet.

 

Jeg brugte af alle de skønne de skønne papirer, som jeg har. Sådan ser en skøn flok ud: 

Jeg gad godt have et kamera, som kunne sidde i min pande – og som jeg kunne udløse ved at blinke med øjnene. Det ville gøre det meget lettere at lave guider undervejs – og have begge hænder fri!!!  

  

Nogle af glassene egnede sig ikke til banderole – derfor satte jeg et manilamærke på.  

Trin 1: Klip papiret ud  – ca. 5,5 x 18 cm. 

Trin 2: Fold papiret midtpå – vrang mod vrang. 

Trin 3: Sæt dobbeltklæbende tape på den ene halvdel af papiret. En limstift kan også bruges. 

Trin 4: Fjern bagsiden af det dobbeltklæbende tape og fold papiret sammen, så det ligger glat og pænt. 

Trin 5: Klip evt. hjørnerne skrå samt lav et hul i den ene ende. 

Trin 6: Sæt et mærkat med tekst på indholdet og bind manilamærket på med et smukt bånd. 

God fornøjelse… 

 

  

  

P.S. Man behøver ikke at koge marmeladen selv – man kan jo også bare pynte “købemarmeladen”.

Sy dig endnu en taske…

Så er der kommet endnu en taske til samlingen. Sådan en taske, som er nem at sy – som kan rumme det meste, og som kan varieres i udtryk alt efter stof og dekoration. Jeg har til denne taske valgt et stykke skønt stof med struktur samt en flok skønne ugler. Den er tilsat en filtstjerne som krydderi.


Jeg har syet denne taske før – i lækker hørstof krydret med skønne transfertryk og farverigt foer.

Du kan også sy denne nemme taske, for jeg har lavet en syvejledning. Så du skal bare finde dine skønne stoffer frem – og sætte dig til symaskine.

Rigtig god syfornøjelse…

Hold styr på lommeletterne…

Jeg har altid en pakke lommeletter i min taske. Jeg har syet et lille etui, som de kan ligge i. Så er de nemme at få ud – samt det ser pænt ud.

Du kan også sy dig nogle etuier til lommeletter. Det er en god måde at få brugt stofresterne på - og til en lille gave til en god ven.

God syfornøjelse… 

 

 

Ukrudtspude…

Her i weekenden var jeg i haven og gøre den forårsklar. Der var en masse visne grene og blade, som skulle væk – og ikke mindst ukrudt. Jeg sidder nede på jorden og hakker – på den måde har jeg bedst føling med, hvad jeg rammer!! Jeg sidder på en pude. I flere år har jeg bare smidt en pude i en plasticpose for, at den ikke skulle blive beskidt. Men jeg mosler rundt med posen hver gang. Derfor har jeg nu syet et pudebetræk i voksdug. Nu kan jeg flytte rundt med puden, uden posen falder af – og det gør ikke noget, hvis underlaget er lidt vådt.

Du kan også sy dig en ukrudtspude. Betrækket er ganske enkelt syet i voksdug. Jeg har klippet et aflangt stykke, hvor  jeg laver et lille overlap, når jeg syer den sammen. I denne åbning kan puden nemt tages ind og ud.

Jeg kan rigtig godt lide at være i haven – men jeg er knap så begejstret for havearbejde. Jeg bruger havehandsker – og gerne de kitchede med blomster. De giver mig et smil på læben…

 

Sy et etui til dine smykketænger…

Jeg bruger forskellige smykketænger, når jeg laver smykker. For at holde styr på disse har jeg syet et etui. Det er enkelt og rustikt – i sort hør krydret med gult foer.

Du kan også sy etuiet til dine smykketænger, for jeg har lavet en sybeskrivelse til dig.

God syfornøjelse…

 

 

Sy en stor nålepude…

Jeg har syet en stor nålepude, som kan huse nåle – men også diverse sygrej.  Den er syet i hvid, knitrende hør med detaljer i lilla og grøn. Den er sendt til en anden kreativ kvinde. Jeg håber, at nålepuden kommer til at være til nytte samt pynte i hendes kreative rum. 

Jeg ville have lavet en sybeskrivelse til jer. Men pludselig var jeg færdig med at sy – og jeg havde glemt at tage billeder af processen! Derfor får I kun lige en kort beskrivelse – og billeder af den færdige nålepude.  

Trin 1: Jeg klippede 6 kvadrater, mål 16 x 16 cm.

Trin 2: Jeg dekorerede toppen samt 2 af siderne. De blev pyntet med knapper og bånd.

Trin 3: De to øvrige sider fik elastik på tværs. Her blev der syet små inddelinger. Tilpas det til dit sygrej.

Trin 4: Nu syes siderne sammen ret mod ret (lodret). Tilsidst bliver det en ring. Flæk sømmene.

Trin  5: Sy toppen på – vær opmærksom på at lave hjørnerne pæne.

Trin 6: Sy bunden på som toppen – husk at lave et vendehul. Vend retten ud.

Trin 7: Fyld masser vat i nålepuden – den skal være kompakt. Sørg for at fordele fyldet rundt i nålepuden.

Trin 8: Luk vendehullet.

 

Jeg håber, at det kan være til inspiration – og du selv vil lege videre.

God syfornøjelse…

Kreative sysler af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen.

Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Få en mail med ugens indlæg...
Abonnér på mit feed…

Jeg satser på at vinde…
unikarina
Trækkes 15. september

unikarina
unikarina
unikarina
Shop med god samvittighed…
Lær at filte et gittersjal her…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag en lækker tærte…
unikarina
unikarina
unikarina
Op på mærkerne…
unikarina
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina
Copyright © 2009 – 2010
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

unikarina
Det bliver der skrevet om…