Inden jeg tog afsted havde jeg lavet en skitse, da jeg vidste, at jeg gerne ville lave et billede til væggen.

Jeg havde set et broderi, som jeg blev inspireret af og tegnede lidt videre.

Kurset foregik hos CaMaRose i Randers. Det var Iben fra Madeindenmarkworkshops, som stod for undervisningen. På kurset var der stillet ramme og tuftenål til rådighed.

Jeg havde ikke helt planlagt mine farver og placering før start – så der er noget, som jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg lige havde tænkt over det. Billedet er tuftet på hessian med uldgarn fra mit arkiv.

For at holde styr på løkkerne har det fået en gang latex på bagsiden. Jeg valgte også at lave en lille kant rundt langs billedet. Det gav stabilitet og facon til mit billede.

Jeg limede kanten ned med min limpistol. Note – husk at limen bliver meget varmt,og det er ikke smart at sætte fingrene i det!

Herefter lavede jeg en finpudsning af billedet. Der var nogle løkker, som ikke var der, hvor de skulle være.

Billedet herover viser før finpudsning til venstre. Og efter finpudsning til højre.

Jeg er blevet glad for det endelige resultat. Der er naturligvis plads til forbedringer – men øvelse gør mester.

Det var sjovt at prøve et nyt håndværk. Måske overvejer jeg at skulle prøve igen, da jeg nu er nogle erfaringer rigere.

Billedet har endnu ikke fundet en plads på væggen. Vi flytter i hus til efteråret og her vil jeg glæde mig til at finde den rette plads til det tuftede billede.

OBS Dette indlæg indeholder links, men de er ikke betalte. Det er alene min egen begejstring.

Sjalet er så enkelt og samtidig fyldt med smukke detaljer. Det er strikket i retstrik med en lysegrå bundefarve samt mohair i grønne nuancer samt lidt rosa.

Det er mediterende med retrille efter retrille, mens der leges med organiske former med mohairgarnet. Kanterne er stikke med I-cord (hestetømme), så det giver en smuk kant. Der er ingen montering, og der er kun trådenderne, som skal hæftes. Det gør jeg altid undervejs, så der kun er nogle få, når sjalet er strikket helt færdigt.

Sjalet strikkes vingespids til vingespids. Så der startes med ganske få masker, hvorefter der tages ud i den ene side. Herefter tages der ind igen for at ende med ganske få masker igen.

Mohairgarnet giver et smukt spil i strikken, når både de blandes og står alene sammen med basisfarven.

Fede facts:

Opskrift: Cecil Shawl af Joanna Herriott (engelsk opskrift)

Garn: Livets små glæder Lammeuld 650m/100 g Lysegrå fra ByKopranen.dk (garnet købt for mange år siden i et kit) Superkid mohair garn mintgrøn og sart rosa, Friendly Frey grøn samt Midnatssol Havgrøn. Mohair også fra hemmeren, hvor jeg har brugt det andre projekter. Forbrug i alt 210 g.

Pind: 4mm

Kommentar: Et smukt sjal som har den rette tyngde over skulderene. Det er så enkelt med retrillerne og fyldt med detaljer af de organiske former. Jeg glæder mig til at varme mig under dette sjal i de kommende kølige måneder.

Ærmerne går lige ned og er lidt længere end 3/4 ærmer. Det giver lidt kimono-look.

Som altid sætter jeg et lille mærke i nakken, så jeg kan genkende den.

Fede facts:

Opskrift: Ingen, da den er strikket lige ud af hovedet

Garn: Supersoft garn 100% uld, 575m/100 g i farve Sweet pea. Vægt i alt ca 150 g

Pinde: 4mm og 3,5mm

Kommentar: En super enkel bluse i en smuk farve. Den vil gøre sig godt her i sommeren – og til vinter vil den være smuk med en hvid skjorte under.

Tæppet – eller rettere stof til tæppet begyndte tilbage i marts 2014, hvor jeg selv trykkede nogle af stofferne. Jeg havde fundet nogle stoffer i min mors gemmer, min egen gemmer samt købt lidt stof. Men der manglede noget stof med hvid baggrund og sort tryk. Derfor trykkede jeg selv noget af stoffet.

Min mor fik alle de forskellige stoffer og syede først stof om pap på massevis af heksagoner.

Herefter syede min mor dem sammen med fine og sirlige sting, og det blev til forsiden af et kommende tæppe.

Jeg fik i foråret 2015 syet bagsiden til tæppet.

Tanken var, at jeg selv skulle quilte det. Men det blev et projekt, som jeg kom til at tage tilløb til i meget lang tid. Jeg ville jo gerne, at det skulle være pænt.

Januar 2022 tog jeg mig sammen til at lægge tæppet sammen. Bagside, uldvat og forside. Jeg holdte det sammen med sikkerhedsnåle.

Jeg gik i gang med at lave quilteprøver på min gamle symaskine. Jeg var ikke tilfreds – så jeg pakkede projektet sammen igen.

I begyndelsen af 2023 faldt jeg over Lotte, som quilter tæpper. Jeg spurgte, om hun kunne hjælpe mig. Det kunne hun – og det er blevet godt.

Jeg valgte et cirkel-mønster – og jeg er super glad for at have valgt at få tæppet quiltet “professionelt”. Det er så flot, og jeg synes, at cirklerne passer perfekt til tæppet.

Næste del af processen var at sy det 6 meter lange bånd rundt langs kanten for at afslutte det pænt. Jeg syede kanten på maskinen – først på forsiden, folden kanten om og syede endnu en stikning.

Jeg var ikke tilfreds med min 2. stikning, så det var frem med opsprætteren og pille alle 6 meter op .

Herefter fandt jeg synålen frem og håndsyede kanten på. Super fint resultat, som var vablen på langemanden værd. Jeg havde ikke fået fundet min fingerbøl frem.

Til sidst syede jeg et fint mærke på. Et mærke med teksten “Et samarbejde mellem mor & datter”. Jeg fik hjælp af en bekendt til at sy det, mens jeg selv lige tilføjede det grønne hjerte, som jeg ofte fletter ind i mit håndarbejde. Det var naturligvis syet med franske knuder, som min mor har lært mig at sy.

I går da vi fejrede Mors dag på forskud, kunne jeg vise min mor det endelige tæppe. Jeg er super glad og stolt over, at det endeligt er færdigt.

Jeg er vild med tæppet, som er fyldt med massevis af kærlige sting. Jeg glæder mig til at tage det i brug og lade det varme mig, mens jeg sender kærlige tanker til min mor. Det var den lange rejse værd.

I adventsgave til min mor strikkede jeg en goppel fra LIBE.KBH. Jeg har nu strikket en lille flok, som er til min søster i stedet for en blomst til hendes fødselsdag.

Jeg har ikke fulgt opskriften fra LIBE.KBH. Jeg har strikket dem på en anden måde. Jeg har fundet diverse garner fra gemmeren, som laver et lækkert spil. Jeg tænker, at jeg skal have strikket en lille flok til mig selv.

Men jeg har faktisk længe drømt om at betrække den om. Den var lidt slidt i det smukke uldstof. Jeg har været forelsket i Kevi’s udgave med sorte og hvide Mads Nørgaard striber.

Jeg har været på udkig efter stribet uldstof. Jeg fandt også noget – men prisen var 1600 kr. per meter. Så jeg blev enig med mig selv om, at jeg kiggede i gemmeren. Her fandt jeg noget stribet stof, som jeg har fundet i IKEA. Det var tiltænkt gardiner i Safari campingvognen, som vi lavede. Men stoffet var for stift til gardiner. Det var måske heller ikke det helt perfekte stof til kontorstolen. Jeg har måtte gå lidt på kompromis med nogle af rundingerne. Her har det været svært at putte stoffet uden en lille fold.

Men jeg har fået betrukket både sæde og det lille ryglæn – og jeg er mega glad for resultatet.

Den “nye” kontorstol passer perfekt ind i mit kreative kontor. Den spiller godt ind i mit sorte og hvide univers med den smukke træbordplade.

Jeg ville strikke en enkel bluse, hvor garnet fik lov at tale. Jeg valgte Kontrastsweater fra Petiteknit.com – dog uden kontrasten i bunden af sweateren. Jeg kan lide det enkle design med saddelback skulder samt de påstrikkede ærmer. Opskriften var allerede i mit arkiv, så den var nem at finde frem.

Simba og jeg havde nogle hyggestunder undervejs i strikkeprocessen.

Jeg tilføjede en tråd med mohair og silke i sort. Lidt for at dæmpe spillet i det nistrede garn, da jeg var bange for, at den ville blive for meleret. Det er endt med et smukt resultat, som er virkelig blødt.

Fede facts:

Opskrift: Konstrastsweater fra Petiteknit.com – dog har jeg ikke strikket kontrastfarven nederest.

Garn: 1 tråd Merino singles 366 m per 100 gram farve Coal fra Sysleriget.dk forbrug 237 g samt 1 tråd Mohair silke 212 m per 25 gram forbrug 107 g

Pinde: 4 mm samt 3 mm

Kommentarer: Lækker, blød sweater som jeg virkelig glæder mig til at tage i brug. Den vil gøre sig godt til både bukser og kjole..

N.B. Ovenstående links er ikke betalt reklame. Blot min egen begejstring.

Jeg faldt straks for den smukke, grønne farve, da jeg så den. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke en bluse, hvor garnet skulle tale. At snittet på strikken skulle være super enkelt – men der måtte godt være et lille tvist.

Farven matcher meget godt den ene stol i vores stue.

Jeg har strikket efter mine egne noter og passet til undervejs. Det er endt med en raglanbluse med kort krop samt ballonærmer. Jeg har tilsat lidt glimmer i den nederste ribkant på kroppen. Enkelt og godt.

Fede facts:

Opskrift: Min egne noter

Garn: Friendly Fraya 70% super kid mohair 30% silke fra Stoff & Stil, 210 m per 25 g, strikket med 2 tråde, Forbrug ca. 190 g

Pinde: 4 + 3,5 mm

Kommentar: Smuk og bløde bluse, som jeg kommer til at gå foråret i møde med. Den er smuk til både bukser og nederdel. Den grønne farve er så smuk – og rigtig svær at fange med kameraet. Men de kommende billeder viser den meget godt.

Selvom der ikke er så meget at summere op på, så vil jeg gerne holde fast i traditionen og lave en samling af årets gang med strikkepindene.

Årets første strik blev Guerney genser. En sweater i strukturstrik, som jeg har brugt utrolig meget.

Den er enkel og smuk, hvor strukturen får lov at tale. Den minder meget om en strik, som min mor strikkede til os i min barndom. Vi havde den i flere varianter – og den hed familietrøjen.

Det næste på min strikkepinde var Midnatssol bluse. En vest strikket i garn, som jeg havde strikket i et par gange uden at blive tilfreds.

Blusen eller vesten er super blød og gør sig godt over mine hvide skjorter.

Ud af resterne af midnatsgarnet fik jeg strikket et blødt stribet tørklæde.

Jeg holder meget af dette tørklæde, da det er super blødt o varmer godt. Men jeg kan virkelig også godt lide farvespillet i striberne.

Næste projekt blev Korshavn cardigan.

Jeg kan rigtig godt lide strukturen med det flettede look i Korshaven cardiganen. Enkel og med detaljer.

Ved juletid strikkede jeg Leloa sjalet til min mor.

Jeg kan virkelig godt lide det grafiske look i sjalet. Så enkel og stadig fyldt med detaljer. Jeg overvejer om jeg selv skal have en variant af dette sjal.

Årets sidste strik blev Aksø sweateren, som jeg længe har haft et godt øje til.

Den minder mig meget om en sweater, som jeg strikkede da jeg gik i 6. klasse. Desværre blev denne Aksø sweater for stor til mig – og derfor har jeg sat den til salg, da jeg håber, at der er en anden frossenpind, som gerne vil holde sig varm i den.

I det nye strikkeår har jeg gang i en meget blød bluse i den smukkeste grønne farve.

Farven er en lækker, saftig grøn, som matcher min stol. Jeg strikker den ud af hovedet og jeg får se, hvordan det ender.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at den skulle strikkes i sort. Ren sort uden de store dikkedarer.

Jeg har nu fået strikket Aksø sweateren færdig. Smuk og lækker. Den er strikket i 100% uld tilsat mohair og silke. Der er lidt spil i mohair og silke garnet, så den er ikke en knastør sort. Den har lidt spil. Og det klæder den godt.

Men der er et lille men! Den er oversize – men for stor til mig. Så jeg kommer ikke selv til at bruge den. Jeg regner med at sætte den til salg, så der er en anden, som kan få glæde af den.

Fede facts:

Opskrift: Aksø sweater fra Kit Couture

Garn: 2 tråde Supersoft garn 100% uld 575m/100 g forbrug 330 g samt 1 tråd Kid Silk forbrug 202 g, Vægt i alt 432 g

Pinde: 7 og 6 mm

Kommentarer: En lækker sweater, som er varm og blød. Desværre for stor til mig. Men måske en anden får glæde af den.