Men jeg kunne fornemme, at jeg ikke ville få den brugt så meget som kjole. Derfor har jeg lavet den om til en nederdel.

Jeg havde noget lækkert sølvelastik i arkivet, som blev syet i taljen. Nu er det en lækker detalje.

Jeg har betrukket dem om et par gange. Første gang med med sort hør. Det var smukt – men de blev bleget af solen. Anden gang var det i sort og orange møbelstof.

De har trængt til at få nyt betræk længe, da vores gamle kat Afrodite desværre havde brugt dem til kradsebræt! Nu er det 5 år siden, at vi sagde farvel til hende. Siden er Simba kommet til. Han kradser ikke i møblerne. Da han var killing, fik han nemlig et sprøjt vand hver gang han forsøgte – og så holdte han op med det.

Jeg har brugt nogle timer på det og det var ikke så svært, da jeg kom i gang. Jeg fik taget lidt billeder i processen.

Den grønne nuance er så smuk og passer rigtig godt ind i vores hjem. Her de samlet. Man kan nemlig sætte dem ind i hinanden, så de hænger sammen.

Men den ene står på det kreative kontor.

Den anden står i soveværelset.

Jeg er blevet rigtig glad for resultatet.

Vi kommer tilbage til påskefrokosten – og jeg får fortalt de andre om dette skønne fund, som bare ligger og ligger – og som blot skal til forbrænding. Da jeg har “plaget” lidt mere, så siger kæresten, at hvis vi kan have den i bilen – så må jeg få den med hjem. Vi smuttede straks om til containeren – og til al held kunne den være i bilen. Jeg har en lille C1.

Daybeden viser sig at være en god gammel klassisker fra FDB fra 1960’erne designet af Poul Volther. Den er har spor af tidens tand – men jeg synes, at det er fedt, når noget har en historie.

Daybed’en har specialmål – og jeg tjekkede forskellige muligheder for madrasser. Jeg endte med at købe en god, fast skummadras fra Skumhuset. Prisen var meget fornuftigt, og den havde de korrekte mål.

Jeg fik købt sort møbelstof i bomuld samt lynlås i metermål. Jeg kom i gang med at klippe ud – men mit fokus forsvandt, da jeg undervejs blev budt på kage. Jeg fik nemlig klippet forkert til det ene stykke. Jeg kunne ikke redde den, så jeg måtte købe nyt stof.

Nu har jeg endelig fået syet betrækket. Det er blevet pænt.

Og det blev også til en flok puder.

De er naturligvis syet efter den sybeskrivelse, som jeg altid bruger, når jeg syer puder.

Over vores bord med vaskemaskine og skab har jeg hængt en potte op. Det er en potte, som jeg fandt i genbrug sidste år. Den var i en mærkelig grøn-beige-grå farve. Ikke særlig køn – men faconen var supergod. Men det kan man jo altid ændre med en gang spraymaling. Egentlig var det til min ene søster – men hun nåede at fortælle, at hun havde købt hængepotter selv. Nå men først spraymalede jeg den hvid. Den blev super flot. Men potten ville blot falde i ét med tapetet… så jeg fandt den sort spraymaling frem.

Jeg har hængt den op i lædersnørre. Det giver et godt medspil til de elementer, som vi har i vaskerummet. Hvid, sort, egetræ og læder.

Jeg har malet den med mat sort spraymaling. Det er så nemt at male med mat spraymaling – det løber ikke så nemt som den blanke. Men jeg kan også rigtig godt lide det matte look.

Jeg har spraymalet mange ting – og som altid så foregår det udenfor. Der må ikke være for koldt – men heller ikke for varmt. Jeg har tidligere skrevet nogle gode råd til at spraymale.

Jeg synes, at det er dejligt at finde gode fund i genbrug. Jeg gav 5 kr. for hængepotten – og den sorte maling var på lager i værkstedet. Men det er en nem og billig løsning.

Cardiganen var ikke tænkt til mig – men min ene søster, som godt kan lide rødt.

Cardiganen manglede at få monteret det nederste på ærmerne – samt den manglede forkanter. Da jeg skulle i gang med forkanterne, kunne jeg forstå frustrationen. Forkanterne var skæve. Muligvis der ikke var syet en markeringstråd, før man syede på maskinen og klippede op. Jeg tænker, at vedkommende er blevet rigtig sur og frustreret og ikke gad at gøre projektet færdigt.

Jeg syede derfor nogle markeringstråde ind på hvert forstykke for at sikre, at forkanterne blev lige – samt forstykkerne blev lige store.

Herefter samlede jeg masker op langs markeringstråden.

Forkanterne blev strikket i sort og hvid striber, så det passede til ærmerne.

Efter at have strikket forkanterne skulle de syes fast – og samtidig bliver opklipningskanten gemt.

Det endelige resultat er en lækker cardigan – uden knapper, da min søster ofte bruger at have cardiganen til at stå åbent.

Prisen for cardiganen var hele 39 kr. Med et par timers arbejde var den brugbar. Min søster fik den i påsken som et ekstra påskeæg. Nu må vi håbe, at hun får god fornøjelse af den.

Skulle du have lyst til at strikke cardiganen – så findes opskriften på Familie Journalens hjemmeside helt gratis. Klik på linket og du kommer dertil. Jeg kunne overveje at strikke den, da jeg godt kan lide striber og tern. Min skulle blot være i andre farver.

I min mors gemmer var der den skønneste urtepotte med hjerter, som fik lov til at flytte hjem til mig. Jeg har bare bundet et par lædersnører i hjerterne.

Øverst er der kommet en keramikperle fra min egen gemmer

Det giver et dejligt liv med grønt

Som I kan se, så er vores endevæg blevet grøn, som i meget grøn. Den kan godt virke lidt overvældende, når man lige ser den. Men den vinder ved nærmere bekendtskab. Her i den mørke tid skaber den også lidt hulestemning.

Lækkert grønt og genbrug i en skøn forening.

Rammen blev hurtigt malet sort…

hvilket jeg synes, passer godt til billedet. Det samler billedet bedre.

Jeg satte det på vores skænk i stuen…

Jeg ved ikke, om det er den endelig plads. Men i går kunne jeg se billedet fra sofaen. Jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere glad for billedet. Der er så mange fine detaljer gemt i det. Så meget enkelthed og lethed – og dog stadig de mange detaljer.

Billedet hedder “Hybris”, som betyder hovmod – frygtløshed til at udfordre eller trodse skæbnen. I den græske mytologi var hovmod den største synd. At glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og at overskride den grænse, som adskiller det menneskelige fra det guddommelige. Man glemte, at mennesket var dødeligt, og denne synd blev straffet af Nemesis, som var hævnes og retfærdighedens gudinde.

Bag på billedet stod der lidt mere tekst – at det var no. 2 samt at det var voks….(udtydelig tekst) på japansk papir. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan billede 1 ser ud – og om der er flere i serien. Jeg bliver også nysgerrig efter, hvem Gitte er. Jeg ville ønske, at der fulgte en skrevet historie med de skønne genbrugsfund.

Jeg viste billedet på Instagram i går. Her fik de historien om mig og min “tiltrækning” af nøgne kvinder. Jeg er den yngste af 4 piger. Når vi besøgte vores bedstefar, så var de store hurtige til at snuppe billederne med popstjerner og dyrene i ugebladene. Men jeg klippede da bare side 9 pigerne ud. Jeg synes, at de var pæne! Men en dag tog min bedstefar mig med ned i byen, hvor vi købte en plakat med hundehvalpe. Det, synes han, var mere passende.

Indimellem finder man noget genbrugsguld, som man bliver mere glad for. Sådan har jeg det med dette billede…

Jeg synes, at pingvinen er sød – og kan lide det enkle i det sorte-hvide look. Kæresten var knap så begejstret. Men så er det jo godt, at jeg har total råderum over det kreative værksted, hvor der ikke kan nedlægges veto fra hans side!

Pondus gjorde mig opmærksom på, at den har lidt ondt i halsen – og kunne godt trænge til et halstørklæde. Normalt er det rødt – men når man bor hos mig, så bliver det grønt.

Det var hurtigt på pindene – og hurtigt af pindene igen.  Jeg synes, at det ser ud til at Pondus er tilfreds med det nye halstørklæde…

Men som sagt så var det en herrestrik – og alt for stor til mig.

Men det sorte hvide mønster er skønt – og lige mig.

Jeg har valgt at tilpasse den mig. Det var synd, at den smukke strik ikke blev brugt. Jeg ville gerne beholde den lidt oversize – den skulle gerne blive til en strikjakke. Før jul var jeg faldet over et lækkert kernelæder bælte – og lørdag fandt jeg en skøn kernelæder clutch, som kunne være lækkert tilbehør til jakken.

Bæltet kostede 10 kr., og clutchen kostede 19 kr. – dejlig billigt!

Men der skulle jo ske lidt med cardiganen, før jeg kunne bruge den. Jeg startede med at pille ærmerne af.

Jeg havde kortvarig dårlig samvittighed over at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men den dårlige samvittighed forsvandt – for jeg synes, at det var bedre at strikken blev brugt.

Jeg klippede lidt af bredden.

Et lille tip, hvis ribben er lidt slap, er at klippe ½ cm skråt af for at gøre den lidt smallere.

Jeg kortede også ærmerne af.

Herefter syede jeg ærmerne i igen samt syede sidesømmene. Jeg valgte også at “slanke” ærmerne lidt.

Alle kanterne syede jeg på overlock, som hæfter alle de løse garnender. Når du syer på overlock, så sy ud over kanten og lave en ende med tråden. Denne ende trækkes tilbage på sømmen og hæftes, før det overskyden overlockende klippes væk.

Jeg vil gerne bruge jakken med et bælte, så jeg strikkede et par bæltestropper på. Jeg samlede masker op direkte i sidesømmen efter at have målt, hvor de skulle sidde.

Et stk. bæltestrop, som kan holde bæltet på plads. Kan I også se det lille hjerte ved det ene hul?  En lille detalje – opstået helt tilfældigt!

En lille overskudsbunke…

Til sidst syede jeg de løse knapper fast, så jakken kunne få en uldvask. Den trængte, for den lugtede af røgelse. Et fint minde om at den er fra Nepal – men min høfebernæse synes, at det var rart at slippe af med duften!

I nattens løb blev den tør (hurra for gulvvarme). Den er blevet lækker. Jeg er vild med det grafiske look, som selve strikken har i form af mønster og farver. Jeg er vild med den lune uld. Jeg er vild med kernelæder til det sorte & hvide.

Den bliver et hit. Den ER et hit. Den er perfekt til det råkolde vejr, som vi har lige nu. Den bliver perfekt som jakke til forår og sommer.

Jeg kan lide at tænke på, at der er én i Nepal, som har strikket denne smukke strik. At den har levet et liv før hos en anden, hvor den desværre ikke blev slidt. Jeg kan lide, at den er havnet hos mig – og at den er blevet opgraderet, så den bliver brugt. Det er vel det, som er én af tankerne med genbrug?

Det første sted fandt jeg et par krukker.

De har tidligere holdt styr på sukker og mel. Men jeg tænker, at de skal holde styr på noget andet hos mig. Hvad ved jeg endnu ikke. Men på nederste billede kan I nok fornemme, hvordan de ser ud uden mærker.

Et andet sted fandt jeg julekjolen…

En polyesterdrøm i den smukkeste grønne farve med et fint kniplingsstykke foran. Den er helt lang. Den passer mig perfekt – og jeg har sagt til familien, at jeg tager den på juleaften. Indtil da hænger den sammen med min anden grønne kjole.

Samme sted fandt jeg en smuk taske…

Smuk lædertaske i en smuk farve. Dejlig rummelig med plads til alt det nødvendige.

Vi fandt også en rigtig fed herrecardigan i uld fra et skotsk mærke. Virkelig klassisk med smukke snoninger og læderknapper. Denne blev til nevøen på 18 – som passer den perfekt.

Som om det ikke var guld nok, så fandt min søster en krenitskål. En stor krenitskål i den smukkeste mintgrønne.

Min søster spottede den, da hun kom ind i butikken – og hun skyndte at sikre sig den. Da jeg kom hen til hende og viste mig den, nåede hun egentlig ikke at sige så meget. Jeg tog den ud af hendes hænder – og sagde at den ville jeg gerne have! Hun kender min svaghed for krenit. Jeg har allerede nogle skåle samt et fad. Den er virkelig smuk – og et virkelig godt kup. Den er selvfølgelig mærket af tidens tand – men ikke mere end det er smuk patina. Den mintgrønne farve er S M U K.  Jeg glæder mig allerede til at pakke julen ned og sætte den store skål frem. Den kommer til at matche min næsten hemmelige 3. adventsgave!!!

Det er finurligt med genbrug – nogle gange så er der guld og glæde at hente. Andre gange kan man ikke finde noget. Men jeg elsker, når jeg gør så fede kup som ovenstående.