At spraymale…

I har sikkert bemærket, at jeg ofte spraymaler en ting eller to. Nogle vil sikkert tro, at jeg har en fortid i graffitiens dybe undergrund – men det har jeg ikke.

 

Men jeg spraymaler gerne forskellige emner for at give dem et nyt look. For at få dem til at passe ind i en sammenhæng. For at få lidt kulør på tilværelsen. Jeg er ofte blevet spurgt, hvordan jeg gør. Hvilken maling jeg bruger ovs. Det vil jeg selvfølgelig gerne dele jer.

 

Jeg bruger følgende ingredienser:

# Sandpapir

# Grunder / Primer – på spraydåse

# Spraymaling – blank eller mat. Har ikke et favoritmærke.

# Afdækning

# Masser af tålmodighed.

 

Sådan gør jeg:

# Først skal emnet vaskes. Der fjernes gamle stearinrester og andet skidt, som gemmer sig.

 

# Hvis emnet er malet i forvejen, er det en rigtig god idé at slibe emnet med fint sandpapir. Fjern alt støv, før der males.

 

# Emnet males med et eller to lag grunder/primer. Dette gøres for at det bliver nemmere at dække med malingen.

 

# Emnet er klar til at bekende kulør. Der findes både blanke og matte malinger. De har hver deres udtryk – og egenskaber. Den blanke kræver mange, tynde lag – har nemt ved at løbe. Den matte maling er nemmere og mere taknemmelig. Den “flyder” nemmere ind på enmet og løber ikke.

 

# Vigtigt er at dække af, så du kun får malet det, som du skal!

 

# Det er også vigtigt med den rette temperatur. Ikke for varmt eller for koldt. Mal meget gerne udendørs. Hvis du maler om sommeren – så mal i skyggen.

 

# Vigtigst af alt – hav tålmodighed. Det giver det bedste resultat.

 

# Lad emnet tørre godt igennem – samt “afdufte” før du tager det i brug.

 

 

Hvad kan spraymales? Jeg fristes til at sige – ALT. Her er, hvad jeg har gjort erfaringer med:

  En flok træstager fra genbrug fik et lag mat sort samt blank gult. De spiller nu op til hinanden og spreder liv og lys!
En smuk messingstage med skønne detaljer fik en omgang mat sort maling. Den er stadig smuk – men opdateret til nutiden…  
En brun keramik lysestage blev et sminket lig. Jeg gav den nemlig en omgang mat, hvid maling. Den er gået fra at være total not til total hot. Jeg glæder mig over den, hver gang jeg ser på den. Jeg nyder at tænde stearinlysene – og bare nyde lysestagens enkelhed og elegance!
Spejlet på vores gæstetoilet fik en flot gul farve – et godt modspil til det sort og hvide. Den får modspil af skønne kulørte håndklæder.  
 Min veninde er foldbordnørd. Jeg havde lavet en grøn gave til hende. Nemlig den skønneste grønne bakke – med hendes egen private fodboldbane.

Smut i genbrug eller gemmeren og find noget, som trænger til en kærlig hånd. Leg med farverne – blank eller mat. Bliver du træt af farven – ja så kan du bare male det over.

 

God malelyst…

 

7 kommentarer til “At spraymale…”

  • jeg elsker at læse din blog og se alle de fantastisk gode idéer du har og det er skønt med tips og tricks :)
    Hilsen Anne

  • Hej Karina! Jeg har været noget passiv “herinde” et stykke tid… Har dog forsøgt at følge lidt med fra sidelinjen..
    Så et forsinket til lykke med din 1 års fødselsdag!! Pudsigt at vi er begyndt på næsten samme tid:-) Jeg begyndte i efterårsferien, og er så glad for at have mødt dig både på bloggen og IRL!!!
    Tak for det skønne tip! Du har fået helt fantastiske resultater ud af dine ting! Det er fedt at du har øje for mulighederne, når du ser alle “not´erne”.
    Knus fra Inger Lise

  • Charlotte:

    At spray male er også blevet min “ting”.
    Det er en nem og billig måde at give sine småting et nyt look, og jeg har haft gang i spraydåsen mange gange i årernes løb.
    Det startede vist med nogle Guld rammer engang ;o)
    Hilsen Charlotte

  • Helle Jescika:

    Det er bare en flot løsning. Det skal prøves. Men hvordan holder det på keramik?

  • unikarina:

    Christian: Takker…

    Almas mormor:Takker…

    Inger Lise: Tak – også tillykke til dig. Er også meget glad for at have mødt dig IRL

    Charlotte: Det er nemlig en nem og billig måde at lave noget fedt på.

    Helle Jescika: Det holder også på keramik.

  • […] Mangler du tips og tricks til at spraymale så læs mit indlæg med mine tips og tricks… […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina
Blogprisen 2016
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank