Indlæg tagget med ‘Lysestage’

Den sorte mælkekarton…

For et stykke tid siden viste jeg et billede af et fad med lys og dims, som står på vores spisebord. Flere har efterfølgende skrevet til mig – for de har været interesseret i “den sorte mælkekarton”.

 

Jeg har selv lavet “den sorte mælkekarton”. Den er lavet i ler med en mælkekarton som skabelon. Der er lavet vinduer og døråbning, så man kan se lyset. I det ene vindue sidder der en kanariefugl og synger. Herefter er den først forglødet og tilsidst rakubrændt.

Her ser I den inden og efter den er blevet rakubrændt. En kæmpe forskel.

 

Flere har været interesseret i at købe – og det er dejligt at høre, at I kan lide de ting, som jeg laver. Men jeg arbejder ikke med keramik (i øjeblikket) – og har derfor heller ikke mulighed for at tage imod bestullinger.

 

En kapsejladssejler…

Nogle vil sikkert undre sig over overskriften. For dem, som kender mig ved, at jeg bestemt ikke er søstærk. Men det var min far. Han havde en kragejolle med det smukke navn Pepita. Han sejlede gerne og meget. Han sejlede kapsejlads – og vandt. Min mor har haft et par af hans pokaler stående gemt i skabet. De blev fundet frem under oprydningen hos min mor i sidste uge. Min nevø har, siden han var lille drømt om, at de skulle være hans. Det bliver de. Men de får lige en mellemstation hos mig – indtil han er gammel nok til at passe på dem.  Jeg tror, at hvis han havde dem nu, så kunne de nemt blive brugt til at drikke fadøl af – og det, synes jeg, er lidt for eksklusivt i hans alder.

 

Men pokalerne var mørke og triste – så de skulle lige have en kærlig behandling, så de kunne komme til at skinne igen – samt man kunne læse teksten. Jeg havde læst et tip hos min mor, som bestod i en glasskål med kogende vand, sølvpapir og kaustisk soda. Hold da fast en kemifabrik jeg fik startet op – og det var bestemt ikke sunde dampe, som jeg indåndede. Der er i hvert tilfælde ikke nogle hår og grums tilbage i halsen! Ergo jeg kan ikke anbefale denne behandling.

 

Men smukke blev de… 

Teksten på pokalerne siger 1964, 1965 og 1966. Min far vandt dem 3 år i træk – og derfor blev de hans. Ellers var de vandrepokaler. Den ene har en diskoskastende fyr på forsiden – ikke just så meget sejlads over ham. Men det var sikkert den pokal, som sølvsmeden havde hjemme!

 

Hvad skal de bruges til…

 

Under oprydning fandt jeg også nogle skønne lysestager. Dem kan man jo altid bruge én mere af…

Lysestagerne er gamle porcelænsknopper fra lygtepæle. Jeg fandt en i grå, lysegrå og hvid. Jeg har en svaghed for grå i øjeblikket. Jeg synes, at de har en fantastisk form. Den lille hvide lysestage er fra den lokale keramiker Louise Maagaard. Mon hun er blevet inspireret af de gamle porcelænsknopper? Den smukke skål er også fra hendes kreative værksted. De sorte stearinlys er også fra min mors gemmer…

 

Derudover fik jeg også en stak inspiration med hjem.

En stak håndarbejdsblade – helt tilbage fra år 2000. De skal kigges igennem for inspiration og gode mønstrer. Herefter bliver de sendt videre i systemet – de har allerede være flere hænder igennem og kan sikkert tåle at blive læst af flere.

 

Jeg elsker genbrugsguld. Jeg elsker dem med en historie – og særligt dem, som er en del af min egen eller meget næres historie.

 

 

 

4. søndag i advent…

Så er vi nået til 4. søndag i advent. Den sidste dag med adventsgaver. Fra min mor har jeg fået et håndklæde med et smukt broderi. En charmerende høne, som “pipper” lidt hver gang man skal tørre sine hænder. Den er i smukke farver – og med skønne detaljer. Jeg må sige, at jeg beundrer min mor for hendes evner med nål og tråd. Hun er (også) virkelig dygtig til at brodere.

 

Min mor har også pakket en pakke op i dag. En flettet lygte med hjerte. Den kan bruges både inde og ude.

 

Kan I hver især nyde søndagen. Jeg vil sysle de sidste julegaver færdig, pakke gaverne ind (får sjældent pakket ind i butikkerne), skovle lidt sne, hygge og bare nyde at det er søndag.

 

At spraymale…

I har sikkert bemærket, at jeg ofte spraymaler en ting eller to. Nogle vil sikkert tro, at jeg har en fortid i graffitiens dybe undergrund – men det har jeg ikke.

 

Men jeg spraymaler gerne forskellige emner for at give dem et nyt look. For at få dem til at passe ind i en sammenhæng. For at få lidt kulør på tilværelsen. Jeg er ofte blevet spurgt, hvordan jeg gør. Hvilken maling jeg bruger ovs. Det vil jeg selvfølgelig gerne dele jer.

 

Jeg bruger følgende ingredienser:

# Sandpapir

# Grunder / Primer – på spraydåse

# Spraymaling – blank eller mat. Har ikke et favoritmærke.

# Afdækning

# Masser af tålmodighed.

 

Sådan gør jeg:

# Først skal emnet vaskes. Der fjernes gamle stearinrester og andet skidt, som gemmer sig.

 

# Hvis emnet er malet i forvejen, er det en rigtig god idé at slibe emnet med fint sandpapir. Fjern alt støv, før der males.

 

# Emnet males med et eller to lag grunder/primer. Dette gøres for at det bliver nemmere at dække med malingen.

 

# Emnet er klar til at bekende kulør. Der findes både blanke og matte malinger. De har hver deres udtryk – og egenskaber. Den blanke kræver mange, tynde lag – har nemt ved at løbe. Den matte maling er nemmere og mere taknemmelig. Den “flyder” nemmere ind på enmet og løber ikke.

 

# Vigtigt er at dække af, så du kun får malet det, som du skal!

 

# Det er også vigtigt med den rette temperatur. Ikke for varmt eller for koldt. Mal meget gerne udendørs. Hvis du maler om sommeren – så mal i skyggen.

 

# Vigtigst af alt – hav tålmodighed. Det giver det bedste resultat.

 

# Lad emnet tørre godt igennem – samt “afdufte” før du tager det i brug.

 

 

Hvad kan spraymales? Jeg fristes til at sige – ALT. Her er, hvad jeg har gjort erfaringer med:

  En flok træstager fra genbrug fik et lag mat sort samt blank gult. De spiller nu op til hinanden og spreder liv og lys!
En smuk messingstage med skønne detaljer fik en omgang mat sort maling. Den er stadig smuk – men opdateret til nutiden…  
En brun keramik lysestage blev et sminket lig. Jeg gav den nemlig en omgang mat, hvid maling. Den er gået fra at være total not til total hot. Jeg glæder mig over den, hver gang jeg ser på den. Jeg nyder at tænde stearinlysene – og bare nyde lysestagens enkelhed og elegance!
Spejlet på vores gæstetoilet fik en flot gul farve – et godt modspil til det sort og hvide. Den får modspil af skønne kulørte håndklæder.  
 Min veninde er foldbordnørd. Jeg havde lavet en grøn gave til hende. Nemlig den skønneste grønne bakke – med hendes egen private fodboldbane.

Smut i genbrug eller gemmeren og find noget, som trænger til en kærlig hånd. Leg med farverne – blank eller mat. Bliver du træt af farven – ja så kan du bare male det over.

 

God malelyst…

 

Nyt liv i det kreative værksted…

Sidste weekend fandt jeg nogle nye fund. Den ene er blevet malet – den anden er hængt op. Vil I se resultatet?

 

Messingstagen har fået en omgang sort spraymaling. Den er nu sat i selskab med vasen fra sidste weekend samt et par gamle kendinge.

Postkortene er af Anne Bundgaard. Jeg havde set de skønne postkort hos Klassisia og måtte straks have dem selv. Nu pryder de både herhjemme – men også på mit arbejde.

 

Jeg har også fået hængt sættekassen op. Den hænger mellem vinduerne i mit kreative værksted. Jeg har hængt den op med lædersnor på nogle eksisterende kroge – sådan lidt i Shakerstil!  

Sættekassen er fyldt med diverse godterier. Stempler, tråd, bånd, får, garn, knapper m.m. – et billede af kreativitet.

 

Den vågne læser vil sikkert bemærke, at der i vinduet til højre er lidt ekstra plads. Det er jo selvfølgelig til den skønne kat – den holder af “at give en pote med” i det kreative værksted.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut