Sjalet er så enkelt og samtidig fyldt med smukke detaljer. Det er strikket i retstrik med en lysegrå bundefarve samt mohair i grønne nuancer samt lidt rosa.

Det er mediterende med retrille efter retrille, mens der leges med organiske former med mohairgarnet. Kanterne er stikke med I-cord (hestetømme), så det giver en smuk kant. Der er ingen montering, og der er kun trådenderne, som skal hæftes. Det gør jeg altid undervejs, så der kun er nogle få, når sjalet er strikket helt færdigt.

Sjalet strikkes vingespids til vingespids. Så der startes med ganske få masker, hvorefter der tages ud i den ene side. Herefter tages der ind igen for at ende med ganske få masker igen.

Mohairgarnet giver et smukt spil i strikken, når både de blandes og står alene sammen med basisfarven.

Fede facts:

Opskrift: Cecil Shawl af Joanna Herriott (engelsk opskrift)

Garn: Livets små glæder Lammeuld 650m/100 g Lysegrå fra ByKopranen.dk (garnet købt for mange år siden i et kit) Superkid mohair garn mintgrøn og sart rosa, Friendly Frey grøn samt Midnatssol Havgrøn. Mohair også fra hemmeren, hvor jeg har brugt det andre projekter. Forbrug i alt 210 g.

Pind: 4mm

Kommentar: Et smukt sjal som har den rette tyngde over skulderene. Det er så enkelt med retrillerne og fyldt med detaljer af de organiske former. Jeg glæder mig til at varme mig under dette sjal i de kommende kølige måneder.

Jeg faldt straks for den smukke, grønne farve, da jeg så den. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke en bluse, hvor garnet skulle tale. At snittet på strikken skulle være super enkelt – men der måtte godt være et lille tvist.

Farven matcher meget godt den ene stol i vores stue.

Jeg har strikket efter mine egne noter og passet til undervejs. Det er endt med en raglanbluse med kort krop samt ballonærmer. Jeg har tilsat lidt glimmer i den nederste ribkant på kroppen. Enkelt og godt.

Fede facts:

Opskrift: Min egne noter

Garn: Friendly Fraya 70% super kid mohair 30% silke fra Stoff & Stil, 210 m per 25 g, strikket med 2 tråde, Forbrug ca. 190 g

Pinde: 4 + 3,5 mm

Kommentar: Smuk og bløde bluse, som jeg kommer til at gå foråret i møde med. Den er smuk til både bukser og nederdel. Den grønne farve er så smuk – og rigtig svær at fange med kameraet. Men de kommende billeder viser den meget godt.

Jeg har fået strikket mig et par grønne strømper. Faktisk har de været færdige i et stykke tid, men jeg har haft travlt med andet. Jeg havde fundet noget lækkert garn hvor det var uld blandet med brændenældefibre. Rigtig lækkert garn samt i en smuk farve. Brændenælde er en stærk fiber, som skulle gøre, at det bliver slidstærkt.

Strømperne er strikket, så de passer til min fod med diverse teknikker fundet på Youtube. Jeg startede fra tåen, da det giver mig mulighed for at tilpasse min smalle fod samt tilpasse garnmængden til længden på skaftet.

Jeg har strikket perlerib – men jeg tror desværre, at jeg har vendt retsiden indad. Jeg synes i hvert tilfælde at den er pænest på vrangen. Men man kan jo ikke vinde hver gang.

Jeg brugte kun 50 gram garn til disse strømper. Jeg er spændt på om brændenældefibrene er slidstærke ligesom polyamid, som man typisk bruger i strømpegarn.

Jeg var egentligt gået i gang med endnu et par strømper. Men jeg må erkende, at jeg spænder for meget i hænderne, når jeg strikker strømper. Det er som om, at jeg holder ekstremt fast om pindene, som om jeg er bange for, at de smutter fra mig. Jeg strikker ellers på pind 3mm, som er det mindste, jeg kan strikke på. Men enten må jeg erkende, at jeg ikke er en strømpestrikker – eller også må jeg øve mig i at tage dem i små bidder, og at det tager lang tid at strikke.

Det er nu tid til en ny – og den ville jeg naturligvis gerne lave til hende. Min søster har tidligere broderet meget korssting, så jeg synes, at det kunne være en sjov ting, at bruge det som element i thehætten.

Jeg har været i gang med at brodere. Helt nøjagtigt har jeg sat 8232 krydser på det broderistof, som jeg fik med hjem fra min mor i juni. Jeg er en typisk tidsoptimist, så jeg fik først startet op i august. Det tager længere tid, end man regner med. Men jeg kom i mål – og tidsnok til at kunne sy selve thehætten i ro og mag.

Inspirationen til thehætten fandt jeg på Pinterest, hvor jeg fandt et “patchwork-broderi”. Jeg startede ud med at tage en lille blok ad gangen. Men jeg blev doven og gad ikke tælle hele tiden – samt for at skabe det tilfældige look med 19 farver, som jeg havde valgt, så skulle jeg planlægge lidt. Derfor tegnede jeg stregerne op på broderistoffet – og freestylede lidt for at få felterne til at passe til mit stykke stof.

Jeg fandt også hurtigt ud af at tapen rundt om kanten hele tiden faldt af. Så jeg tog mig sammen og fik fundet symaskinen frem og fik zig-zagget kanten.

Jeg har broderet med supersoft garn, da det var på lager i mange skønne nuancer.

Det er først lidt henne i processen, at jeg kommer i tanke om, at det kunne være sjovt at se processen fra gang til gang, hvor jeg broderer.

Det har været rigtig hyggeligt at brodere. Men det er en særlig følelse, når man kommer til det sidste felt. Der er en slags vemodighed over, at det er slut. Men også tilfredsstillelse og glæde.

Efter at have vasket broderiet var det tid til at montere thehætten. Jeg havde valgt en smuk grøn hør.

Indeni er thehætten foeret med hørstof – og tilføjet lidt kærlighed.

Jeg håber at min søster bliver glad for thehætten.

Undervejs i processen

Vesten var nem at strikke, så den var også hurtigt af mine strikkepinde igen. Stockholm slipover er bygget op med, at man først strikker den øverste del af ryggen oppefra og ned. Så samles der masker op til skuldre, og der strikkes om mod forstykket. Når halsudskæringen er dannet, så er det blot at samle kroppen og strikke rundt og rundt. Jeg synes, at første del af strikken var sjovest. Jeg kan godt lide at strikke ret og vrang. Det kan godt blive lidt for kedeligt, når der blot skal strikkes ret rundt og rundt.

Detalje fra skulder bagpå, hvor man samler op på rygstykket og strikker om mod forstykket. Næsten usynligt.

Simba var overbevidst om, at jeg havde strikket et tæppe til ham. Så han lå og hyggede på den nytørret vest.

Stockholm slipover

Fede facts:

Opskrift: Stockholm Slipover fra Petiteknit.com

Garn: Strikket med 1 tråd supersoft garn, 100 % uld 575m/100 g oak leaf samt 1 tråd superkid mohair garn 250m/25g mintgrøn. Forbrug i alt ca. 126 g

Pinde: 4,5mm samt 3,5mm /Knit Pro

Kommentarer: Enkelt design som passer til at tage over en kjole eller skjorte. Jeg tænker at den også kan være god, når jeg dyrker Pilates.

Næste Stockholm slipover er allerede på pindene i en smuk rosa farve.

Fede facts:

Opskrift: The cardigan fra bogen “mig & mini strik” af Lene Holme Samsøe

Garn: Strikket med Kid mohair fra Stoff & Stil i en smuk søgrøn. Forbrug i alt ca. 175 g

Pinde: 6mm samt 5,5mm /Knit Pro

Kommentarer: Enkel cardigan uden de store dikkedarer. Jeg har tilpasset den min størrelse undervejs.

Garnet er købt for længe siden. Jeg forelskede mig i den smukke farve. Planen var starten en cardigan – men jeg vidste ikke hvilken. Men da jeg fik bogen “Egostrik”, faldt det naturligt, at det skulle være Ella cardiganen. Enkel og smuk.

Knapperne er også fra gemmerne. Det er håndlavede keramikknapper lavet af Birthe Sahl og er fundet på et marked for år tilbage. De passer perfekt til garnets farve.

Jeg har nydt at strikke denne cardigan. Jeg har nydt den grønne farve. Jeg har nydt langsommeligheden i strikken. Undervejs fik jeg også lidt hjælp fra Simba.

En lille detalje for at fortælle, at jeg selv har lavet denne skønne cardigan.

Jeg er rigtig glad for denne cardigan. Farven er utrolig smuk og intens. Cardiganen er enkel med det skønne bladmønster øverst – og glatstrikken nederst.

Fede facts:

Opskrift: Ella cardigan fra bogen “Egostrik” af Lene Holme Samsøe – endnu en velskrevet opskrift

Garn: Strikket med Gotlandsk pelsuld, 100 g / 270 m i en smuk grøn (nr. 298), forbrug ca. 300 g

Pinde: 3,5 mm samt 3 mm /Knit Pro – jeg har brugt mindre pinde end i opskriften for at overholde strikkefastheden.

Kommentarer: Smuk med smuk på

Enkel og smuk. Den grønne farve gør mig rigtig glad, når jeg strikker.

Opstarten af Kromose cardigan

Jeg har måtte holde lidt pauser undervejs, da min gamle skulderskade gjorde lidt opmærksom på sig selv. Endvidere da jeg kom til toppen, så var det ikke just TV-strik. Der er nemlig mønster på hver eneste pind – og da jeg skulle tage ind til skuldrene, så skulle jeg holde tungen lige i munden for at få det til at lykkes. Faktisk måtte jeg pille det første venstre forstykke op, da jeg opdagede en fejl i mønstret i højre side af strikken på kroppen. Heldigvis skulle jeg ikke så langt.

Da jeg skulle strikke bagstykket, hvor der skulle laves indtagninger til 2 skuldre – så måtte jeg i gang med at sætte streger for at holde styr på, hvor jeg var i opskrift samt mønster.

Kromose cardigan klar til en blid vask, så maskerne kunne falde på plads.

Simba var straks klar til at hjælpe med tørre strikken. Jeg ved ikke, hvorfor de katte altid får færten af våd strik. Jeg fik dog ham lokket væk – over på strygebrættet, som er favoritpletten i det kreative værksted. Jeg er nemlig ikke helt tryg ved at han ligger på mit strik. Han havde nemlig som killing en vane med at skulle “slå alting ihjel”, og det gjalt også det fine strik, som jeg lige havde lagt pænt op til tørre.

Kromose cardigan klar til brug

Fede facts:

Opskrift: Kromose cardigan af Cecilie Dam Bertelsen knitable.me

Garn: Strikket med 1 tråd Tusindfryds hverdagsuld, 100% uld 50 g ca. 150 meter, forbrug ca. 425 g

Pinde: 5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Jeg er vild med strukturstrikken – men savnede lidt indimellem blot at have en pind, hvor der kun skulle strikkes ret eller vrang. Jeg har lavet lidt tilrettelser i opskriften, da der var et par fejl. Min cardigan er blevet meget lang. Den kunne godt have tålt at være 10 – 15 cm kortere. Men jeg fulgte opskriften – samt strikken voksede 8 cm i vask. Dog fik jeg “puttet” strikken lidt, så den kun var 4 cm længere end opskriften.

Farven er utrolig smuk. Grønlig med et strejf af turkis. Den er vild svær at fange på kamera.

Den er enkel og fin. Den kan bruges med begge sider ud – alt efter hvilken struktur man ønsker at vise frem.

Fede facts:

Opskrift: Min egen – den er strikket ud af hovedet og tilpasset undervejs. Dét er nemlig det smarte ved at strikke oppefra og ned.

Garn: strikket med  supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farven hedder kingfisher  som er én af mine farvoritter. Jeg har brugt 194 g. Endvidere har jeg strikket en superkid mohair tråd med for at få den lidt fluffy. Farven er turkis – og en special farve. Her har jeg brugt 106 g.

Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Pro Karbonz

Kommentarer: Jeg kan lide det enkle look med fine detaljer. I raglanudtagninger er der fine huller – og nederst på kjolen er bagstykket længere end forstykket. Jeg kan lide at strikken og den smukke farve får lov til at “tale”.

P.S. Der er nu en opskrift til kjolen