Indlæg tagget med ‘Armbånd’

Smykkedag…

I går afholdte Kristine smykkekursus her hos mig. Jeg havde glædet mig helt vildt – til at være kreativ, være sammen med skønne, kreative kvinde, få smukke resultater og ikke mindst få vendt verdenssituationen. 

 

Dagen var helt igennem utrolig dejlig. Jeg har fået fyldt rigtig meget energi ind på kontoen – og dog føler jeg mig træt og brugt idag. Men på den superfede måde. Det er så fedt at mødes med andre kreative sjæle – nogle var kendte og nogle var nye ansigter. Men der opstår bare så hurtig en sammenhørighed – som bare varmer og glæder så langt ind i sjælen.

 

Der blev arbejdet utrolig koncentreret hele dagen – kun afbrudt af masser af lækker mad og skøn snak.

Øverst tv: Min søster Inger og Jette holder øje med hvad Kristine laver.

Øverst th: Jani er i gang med at brænde

Nederst tv: Hanne arbejder koncentreret

Nederst th: Hanne har gang i strikketøjet, mens Kristine brænder.

 

 

Men der kom rigtig meget godt ud af dagens anstregelser. 

Øverst tv: “Bubbles” – en lille ring med bobler og små sten. Blev til ved et tilfælde – men jeg er superglad for den. 

Øverst th: “Another Heart” – en rustik ring med et hjerte. Den satte mig på prøve og krævede al min tålmodighed. Men den er bare blevet smukkere end forventet! Den er al arbejdet værd.

Nederst tv: En lille rest blev til et lille vedhæng. Den skal krydres med læder og ende som et  armbånd.

Nederst th: Mit held… Jani lavede en smuk blondering med små sten. Hun kunne desværre ikke passe den – men den var perfekt på min finger. Så nu er den min!

 

Et andet held var den smukke gave fra Hanne.Jeg er vild forelsket – og taknemmelig. Jeg har været vild begejstret for Hannes biller. Hun har fanget min svaghed for det sorte og hvide – med et strejf af gult og gråt.  Jeg elsker personlige gaver – som er givet med hjertet.

 

Jeg har haft en fantastisk dag – tusind tak til jer hver især:

Kristine – tak for et fedt kursus!

Hanne – tak for dagen og ikke mindst notesbogen!

Jani – tak for dagen og blonderingen!

Jette – tak for dagen og rigtig dejligt at se dig igen!

Hanne – tak for dagen og dejligt at møde dig!

Inger – tak for dagen og vi ses helt sikkert snart!

 

Kig evt. forbi de andre og se, hvad de har fået ud af dagen!

Nye smykker..

Jeg har lavet nogle lynsmykker… Lige til at peppe efterårsgarderoben op med. Jeg har lavet et lækkert, perlearmbånd i skønne farver – det passer sammen med de fleste farver. Eller det kan spille op, når jeg går i sort!

Perlerne er fra Panuro Hobby. På billedet spiller det sammen med mit rustikke armbånd samt et lækkert sølvarmbånd fra min barndom.  

 

Derudover blev det til et par ringe. De er super lette at lave – det er simpelthen et par smukke keramikknapper købt på Uldfestivalen, som er limet på en ring. For at skjule pladen på ringe – har jeg lige bundet en lædersnor igennem hullerne.

 

Nyt armbånd…

Jeg har fået et nyt armbånd – et lækkert, enkelt og rustikt armbånd. Jeg havde egentligt planer om at tilføje lidt “krydderi” – men jeg kan godt lide det, som det er. Det skal spille alene – men også sammen med min nye keramik armbånd.

Det skønne armbånd kommer fra Kristine – som udover at lave fantastiske sølvsmykker også laver rustikke og fede læderarmbånd. I kan se alle herlighederne på hendes side – og de kan købes i hendes butik på Amio, som åbner 1. august.

Nye armbånd…

Tilbage i november var jeg på tur til Silkeborg, hvor jeg købte et fedt læderarmbånd. Jeg lavede i december nogle nye “knapper” af fimoler, så jeg kunne skifte udtryk på armbåndet.

Da jeg skulle finde knapper til min Twenty Ten Cardigan, fandt jeg nogle smukke keramikknapper. Den ene knap er med sorte kanter og lilla glasur – mens den anden er i en sart rosa med skønne detaljer.

Men de kan også bruges med en elastiksnor i smukke farver. I midten på billedet er det en stor sølv knap fundet et andet sted.

 

Jeg synes, at det er fedt, at knapper kan bruges til andet end blot at være en knap i et stykke tøj, hvor det har en funktion.

 

Nyt pynt…

Den anden dag kom jeg forbi en lokal butik, som ejes af en samling af kunsthåndværkere. Der er et bredt udvalg af skønne ting – garn, keramik, uld, smykker og gamle ting. Jeg fandt nogle keramikperler til øreringe. De kostede 50 kr. for 2 stk.. Man kunne også købe øreringe til at hænge dem i – men de kostede 100 kr. for ét par. Så kom vestjyden op i mig – og jeg tænkte, at jeg kunne da bare bestille øreringene selv hos min vanlige smykketilbehørsleverandør. Jeg fik bestilt øreringene plus det løse. Det har jeg fået følgende ud af.

De første 2 sæt øreringe er keramikperlerne. De sorte til højre er nogle perler fra gemmeren, som kom på et par creoler.

Da jeg jo lige har strikket et skønt gult sjal, kunne jeg også lige lave en lille gul serie. Jeg har lavet 2 armbånd i gul candy jade krydret med detaljer i sølv. Hertil et par øreringe med perlehætter øverst på den gule candy jade – sat på store creoler.

Jeg havde set nogle øreringe med børstet sølvstjerner, som jeg rigtig godt kunne lide. Da jeg faldt over de børstede sølvstjerner hos leverandøren – ja så kom de i kurven. Jeg har lavet dette sæt creoler, så de kan være helt enkle med stjernen alene. Eller der kan sættes en farveklat på ved hjælp af et par vedhæng i  lilla og gul candy jade.

Nu har jeg lidt pynt at gå foråret i møde med.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut