Påklædningsværelset (på ny-dansk Walk-in-closet) holder styr på vores tøj og vasketøj. Det skønne Marimekko bruseforhæng er et skøn genbrugsfund til en slik.

Vi havde snakket, om at vi gerne ville have nogle naturbilleder op. Det var naturligt at kigge i vores eget fotoarkiv fra vores mange ture i naturen. Det er nemlig her, at vi lader op, bliver fascineret og inspireret. Vi har valgt 3 fotos ud, som er blevet trykt til plakater.

De var så meget flottere i virkeligheden end forventet. Så smukke farver og tydelige detaljer.

De skulle naturligvis i egetræsrammer, så der kunne skabes en sammenhæng med bordpladerne.

De er nu hængt op. Det er blevet så godt – dog er det svært at tage billeder uden refleksioner.

Udsigt fra Rubjerg Knude Fyr samt Mariagerfjord

Øster Hurup

Ved vasken er der smukke søpindsvin…

Det er rigtig dejligt at hænge egen fotokunst på væggen. Foruden at billederne er skønne, så gør det også, at man dagligt bliver mindet om de gode oplevelser.

Det er nok ikke det sidste fotokunst, som kommer op i vores hjem.

Praktiske informationer:

Billederne er fremkaldt hos www.pixum.dk

Rammer er fra www.desenio.dk

Søpindsvinetegning er fra www.boasgrafik.dk

Ovenstående er IKKE sponsoreret – blot min egen begejstring

Jeg sidder i det kreative værksted, hvor jeg selvfølgelig har en kande vand med – og lige nu en kop varm the. Min kande og krus har et smukt sammenspil, som jeg tænker kunne være skønne sammen i en strik på et tidspunkt.

Jeg tænker at det vil være godt med et lille sammenspil af en fjerde farve. Her tænker jeg gul, rosa eller orange. Jeg er selv ret vild med den lyse gule (nr. 2 fra oven). Den er blid og lækker. Eller måske den orange vil give lidt mere kant?

Det er ikke første gang at jeg tilfældigt bliver inspireret til farvespil i en strik. Jeg fandt nemlig nogle farver på et tidspunkt, hvor jeg ryddede op…

Det endte med forårsstriber…

Fanger du også inspiration til farver omkring dig?

Den dukkede op i lørdags…

Nu hænger hun der og ønsker mig godmorgen og godnat…

Hun passer perfekt ind…

Det skønne billede fra Anne

Fine træhuse fra Fabechs Fabrik

Print fra frk. trillingsgaard

Mit eget broderi

Billedecollage bliver det første, som jeg ser om morgenen, når jeg vågner. Det bliver dejligt at vågne til.

Det sorte-hvide look passer fint til det grønne sengetæppe og de “nye” puder.

Men udover, at man støtter man et godt formål ved køb af T-shirten, så har den et godt budskab. Hope makes it possible – Håb gør det muligt. Det, synes jeg, er et godt statement. Det nytter at støtte en god sag, som Kræftens Bekæmpelse er. Det giver dem mulighed for at forske i, hvordan vi undgår kræft – hvordan man helbreder kræft. Det giver dem mulighed for at støtte de, som desværre er ramt – og deres pårørende. Der sker fremskridt – og flere kan nåes. Jeg har mistet til kræften – men jeg har også oplevet, at man kan overleve kræft.  Så der er håb…

Men udover det gode budskab og støtte en god sag. Så kom tekstilnørden op i mig.  Jeg faldt for teknikken til trykket på T-shirten. Det er nemlig lavet på bagsiden. Det gør, at trykket får et “falmet” look – og det, synes jeg, er en fed detalje. Bestemt noget jeg selv vil bruge, næste gang jeg skal lave et tryk.

Jeg var simpelthen nødt til at snakke med damen i den smukke strikfrakke. Det viser sig, at hun selv har strikket den for over 40 år siden. Den har haft besøg af en møl eller to, så den er blevet lappet, kortet op samt fået en ny forkant med sjalskrave.

Desværre var jeg ikke fræk nok til at spørge, om jeg måtte tage et billede – men jeg har lavet råskitser i min notatbog, som altid ligger i tasken. Den var grå med farverige striber i bærestykket og i bunden af frakken. Der var også striber i toppen og bunden af ærmet. Der var skrålommer foran – samt en lækker sjalskrave. Hele herligheden blev lukket med en smuk sjalsnål.

Men ikke nok med at den var smuk – jeg var også vild med historien. Tænk sig at have noget strik i 40 år – stadig bruge det. Den var klassisk og unik. Den var virkelig smukt håndværk.

Jeg blev glad for inspirationen – og jeg er sikker på, at hun var glad for komplimenterne, som hun fik med på vejen.

Jeg har nemlig lavet årets til og fra kort med QR-koder. Så skal nørderne i gang med mobilen. De skal scanne koden – og så kan de læse, hvem pakken er til. Jeg synes, at idéen er sjov. Nu håber jeg, at modtagerne også synes, at det er sjovt.

Har du også lyst til at lave QR-koder til dine til og fra kort – så smut forbi QR code generator hvor du kan skrive de tekster, som du har lyst til. Disse koder kan du også brodere efter. Så kan du evt. skrive din julehilsen som kode og bruge det som årets julekort.

Eller er du bare til en flok søde engle – så har jeg tidligere lavet nogle til og fra kort, som du selv kan printe og sætte på dine gaver.

Jeg havde ikke hjortetakssalt – så det blev uden. Jeg havde allerede været ovre i byen 2 gange efter glemte ting! Men nødderne smager skønt alligevel. De smager ikke overdrevet af hverken peber, citron eller lakrids. Der kommer bare lige en lille eftersmag – lige nok til at pirre smagsløgene. Jeg er sikker på, at det ikke er eneste gang jeg har bagt disse – men jeg overvejer at lave dem som “almindelig” småkage.

Skulle du have fået lyst til at bage disse skønne pebernødder – så kig over til Anne, som deler opskriften.

D. 3. december gav hun inspiration til 3 lækre retter. Den ret, som Anne kalder Hakuna Matata, er en ret, som jeg kender som Bobotie. Jeg blev præsenteret for retten tilbage i 1993, hvor jeg var au pair hos en familie i USA. Her var moderen af Sydafrikansk afstamning – og her stammer retten fra. Jeg har siden gennem årene lavet denne ret. Men i hverdagens trummerum kan man godt glemme de skønne retter. Så da Anne lige friskede min hukommelse op – så blev det besluttet, at det skulle vi have snart. Og snart er faktisk i dag. Det varer ikke så længe, før jeg atter går i køkkenet og vil forberede lækker mad til kæresten og mig.

Et lille keramikhjerte bag tørklædet – usynligt for andre, men jeg ved, at det er der.

Hjerter i ørene fra nogle jeg holder af.

Hjerteringen, som jeg selv har lavet.

Enkle detaljer, som jeg holder af…

Trøjen er til nevøen – koksgrå, grå og råhvid. Klassisk og pæn.

Men jeg har tilføjet en lille detalje…

Jeg har bare syet et rødt kryds i knapperne. Lidt men godt…