Valkning…
Valkning betyder, at man vasker en uldvare ved høje temperaturer og hermed filter den. Du har måske prøvet det med din yndligstrøje, som var smuttet med i den forkerte vask! Den bliver alt for lille!
Man kan valke en gammel sweater – og lave den om til en smart taske. Men man kan også strikke en ting, som man kan valke, så den får et filtet look. Først og fremmest er det vigtigt, at man bruger ubehandlet uldgarn – ikke noget med superwash. Det kan være en rigtig god idé at lave en vasketest af en lille prøve – dels for at se, hvordan den filter, men også for at kunne beregne strikkefastheden efter vask. Jeg kan anbefale Fritidsgarn fra Sandnes.

Du kan lave flere test – måske én ved 40 grader og én ved 60 grader. Det kan give et meget forskelligt udtryk. Endvidere er det vigtigt at sige, at hver vaskemaskine vasker forskelligt. Husk at notere pindestørrelsen samt hvor mange grader prøven er vasket ved.
Du skal være opmærksom på, at selvom du bruger garn af det samme mærke, kan de enkelte farver valke forskelligt. Jeg har erfaring med, at hvide farver kan måske have svært ved at valke, da de ofte er blevet hårdhændet behandlet for at blive hvide/lyse – og dermed er krympet lidt! F.eks. forsøgte jeg at lave en kaffevarmer – men den blev alt for stor. Så den endte med at blive en taske!
Et godt trick er at smide et håndklæde eller 3 tennisbolde med i vasken. De bumler mod det strikkede materiale og hjælper til med at valke.
God fornøjelse med at valke…




















Heisann :) Tenkte bare å si at man gjerne kan valke sammen med jeans. Det er helt supert! Fin side du har :) Klem Tone
Tone: Jeg kender godt tippet med et par jeans – men jeg foretrækker selv at bruge tennisboldene!
Jeg tenkte kanskje du visste det ja. Men smaken er vel som baken, delt ;) Jeg liker best jeans, men skal jeg tørke dyner bruker jeg tennisballer ;) Klem Tone
Tone: Det er så dejligt at der er så mange muligheder – når vi nu er så forskellige ;o)
Whauwww—hvor har du bare nogle lækre ideer/gode fund. Jeg er også rimelig kreativ (håndarbejdslærer), men ikke nær så opfindsom som dig.
ingrid: 1000 tak…