Indlæg tagget med ‘Uld’

Min Winter-jakke er blevet færdig. Den har været færdigstrikket en lille uges tid – men i dag fik jeg taget mig sammen til at montere den. Knapperne er syet på, og den er klar til brug.

Fede facts:

Opskrift: Winter af Kim Hargreaves - strikket i str. S

Garn: Eskimo 100% uld, 50 m/50 g. Forbrug i alt ca. 1100 g

Pinde: 7 mm+ 6,5mm/Knit Pick

Tilbehør: Smukke træknapper af oliventræ  fundet i knapkassen

Kommentarer: Jeg har længe været forelsket i denne model. Jeg købte garnet sidste år – men der kom en skulderskade og andre ting i vejen, hvilket gjorde, at det først var nu jeg kom i gang. I store træk synes jeg, at det er en velskrevet opskrift – jeg havde bare nogle forstå vanskeligheder. Heldigvis var der hjælp at hente på Ravelry, hvor der var andre, som har strikket modellen.

Nu er jakken færdig – og jeg synes stadig, at det er en rigtig fed model. Men der er et men… Jeg synes måske, at den er for stor til mig. Jeg tygger stadig lidt på det – måske jeg bare skal vænne mig til den? Hvis ikke – så er der forhåbentligt en anden, som kan få glæde af den.

P.S. Den viste sig at være alt for stor – så den er endt hos min ene søster

Det er ligeved og næsten, at Winter er færdig.

Jeg skal lige sy raglansømmene sammen og strikke en halskant samt sy den sammen i ærme- og sideømme.

Den bliver perfekt til at tage på de kølige morgener. Den bliver perfekt til at tage på de kølige aftener.Den bliver perfekt til at tage på, når jeg går en tur ned til fjorden. Den bliver perfekt til at tage, når der skal vandes sommerblomster. Den bliver perfekt…

Jeg har længe syntes, at stribede cardiganer er skønne – specielt Liselottes, Annes og Hannes. Jeg har har godt lide striberne og farvespillet. Jeg vil også gerne have en stribet cardigan.

Jeg har dog valgt, at min skal være med ene af grønne striber. Jeg har samlet grønne nuancer – og nu er projektet skudt igang. Det vil nemlig være et perfekt bilprojekt.    Kæresten og jeg kører jo 1 time frem og tilbage på arbejde. Morgenturen tager jeg – og oftes også hjemturen. Men det skal der laves om på. Nu skal der strikkes grønne striber.

Jeg har lige startet op, så jeg i morgen blot kan strikke rundt og rundt – mens jeg husker at skifte farve undervejs.

Min Winter-jakke skrider stille og roligt fremad. Jeg har strikket ryggen, det ene forstykke, et ærme og næsten det andet ærme. Jeg har lagt det op – bare for at få en fornemmelse.

Min fornemmelse er god…

Til lækker strik skal der selvfølgelig bruges en smuk knap.

Jeg har fundet nogle smukke træknapper i oliventræ i min gemmer. De er de perfekte knapper til dette projekt.

Jeg er startet op på Winter af Kim Hargreaves. Det er en smuk jakke, som, jeg tænker, skal holde mig varm på kølige forårs- og sommerdage. Og sikkert også på kolde efterårs- og vinterdage!

Jeg købte garnet sidste år i marts – men det ankom lige som jeg var kommet til skade med min skulder.  Garn bliver heldigvis sjældent for gammelt, så det har ventet på, at jeg kom i gang.

Det er jeg nu. Jeg kan se, at der sker noget, for det er på pind 7 og tykt garn…

Mine forårsstriber er færdige – og klar til at tage imod snestormen!

Buen forneden…

I brug…

Striberne er også flotte på bagsiden…

Fede facts:

Opskrift: Raglansweater af Liselotte – jeg har lavet nogle få justeringer

Garn: Supersoft, 100% uld, Silver grey 87 g, Sunrise 12 g, Sweet pea 36 g og slate grey 11 g. Trøjens færdige vægt er 140 g

Pinde: 3 mm+ 3,5mm/Knit Pick

Kommentarer:

Jeg fandt farverne til Forårsstriber lidt tilfældigt. Garnet lå nemlig i en kasse, da jeg sidste år ryddede op. Farverne var bare flotte sammen – og jeg viklede farverne om et kort, så jeg kunne fornemme farverne sammen. Jeg har kigget på garnet løbenede – og pludselig skulle det være.

Jeg har taget udgangspunkt i Liselottes raglansweater. Jeg har strikket på mindre pinde, som passede til mit garn. I nakken har jeg strikket vendepinde for at få den højere. Det var ikke nødvendigt i dette tilfælde – og jeg er ikke sikker på, om jeg synes, at denne teknik er den rigtige. Nakken sidder fint, når jeg har trøjen på. Men det er en teknik, som jeg gerne vil arbejde videre med, da jeg godt kan lide at strikke fra oven og ned – og synes, at nakken gerne må være højere.

Jeg har lavet færre raglanudtagninger – og har slået 4 masker op under ærmerne. Disse har jeg også tilføjet, da jeg startede på ærmerne. Jeg sørgede selvfølgelig for at der ikke blev hul under ærmerne.

Nederst har jeg lavet en bue. Den er lavet ved hjælp af vendestrik.

Fremover vil jeg måske lave runding midt bagpå – her går den lige over, og buen er kun langs forstykket og mod bagstykke. Men det ser pænt ud, når jeg har trøjen på.

Bliver trøjen et hit? Det er jeg ganske overbevist om. Jeg synes, at stribernes farver spiller rigtig dejligt sammen.

I går skrev jeg om, at der manglede et ærme på mine forårsstriber. Pernille skrev en kommetar om, at det dukkede nok, før end jeg anede. Hun fik ret. Det blev nemlig strikket i går med lidt strikketid i dag.

De sidste ender er hæftet.

Jeg er glad for, at jeg har hæftet ender løbende, så jeg ikke skulle i gang med alle enderne til sidst.

Strikken vugger nu på vaskemaskinens uldprogram. Den vasker spindeolie ud og masser af blødhed ind i trøjen. Om ikke så længe er den klar til at liggetørre på det varme badeværelsesgulv.

Forårsstriberne bliver klar til at tage imod den kommende snestorm!