Indlæg tagget med ‘Tørklæde’

De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas. 

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…

Min gave til min gaveven i Den kreative pakkekalender blev et tørklæde. Min gaveven er en meget farverig og omsorgsfuld kvinde – som selv strikker. Men jeg havde lyst til at strikke et tørklæde til hende. Hun har nemlig mange varianter af Tina’s tørklæde – og jeg ville “udvide hendes horisont” på tørklæde-fronten!

Da min gaveven er en farverig kvinde – valgte jeg at strikke i noget håndfarvet garn, som jeg har vundet i en give away. Da jeg skulle vælge mønstret til tørklædet, vidste jeg, at det skulle være et meget enkelt sjal, når garnet “taler så meget”. Valget blev Annis – som er meget smuk, men enkel. Jeg havde lidt startvanskeligheder – jeg skulle nemlig starte med 363 m. Men der gik kludder i det, fordi jeg troede, at jeg kunne se film samtidig. Men da jeg kom i gang – så var tørklædet pludseligt færdigt. Jeg havde allerede lidt sved på panden, om jeg nu kunne nå det. Men Annis tørklædet er bare et lille tørklæde lige til at slynge om halsen.

Dorthe åbnede sin pakke søndag – og heldigvis blev hun meget glad for tørklædet.

Men det hele var jo hemmeligt – så jeg kunne ikke vise noget frem. Derfor får I nu lov til at følge processen…

Fede facts:

Opskrift: Annis af Susanna IC. Hun er bosiddende i Tyskland, hvor hun bor sammen med hendes mand og deres 2 sønner, 11 fisk samt utallige garnnøgler! Opskriften er på engelsk – men er gratis.

Garn: Araucanía, 75% uld 25% polyamid, 340 m/100 g - håndfarvet i Chile

Pinde: 5 mm /Knit Picks (slog masker op på pind 6)

Kommentarer: Supernem at strikke – når man først er kommet i gang. Jeg skal helt bestemt strikke én til mig selv.

Jeg skulle bare lige et smut på biblioteket. Der var en stor stak, som skulle afleveres – og noget nyt skulle med hjem. Jeg skulle bare lige et smut forbi den ene tøjbutik. Jeg skulle se efter en vinterfrakke – jeg kasserede den gamle, da foråret kom. Den havde aftjent sin værnepligt. Så jeg trænger til en ny vinterfrakke – og det bliver efterår/vinter lige om lidt! Men jeg fandt ikke noget i tøjbutikken. Så tænkte jeg, at jeg lige kunne kigge forbi den nye Genbrugsbutik – bare lige for at se, om de kunne byde på noget godt.

1 – 2 – 3 ting smuttede i min kurv.

En lille skindvest – enkel og rå.

Den er lige til at smide over de hvide skjorter, som jeg holder så meget af. Pris 20 kr. Den kan endvidere godt danne mønster til en vest, som jeg drømmer om.

Et lilla tørklæde til at slynge om halsen.

Aldrig brugt – og en skøn farveklat til efterår/vinter. Pris 20 kr.

En lang frakke i det varmeste uld og i en meget smuk lilla farve.

Den var lige præcis min størrelse – men der skal lige nogle justeringer til. Den skal kortes af i længden. Der skal laves en anden krave – dette kan laves ud af det nederste stykke. . Tilsidst skal den vist krydres med en række smukke knapper – eventuel i en smuk kontrast farve. Pris 120 kr.

Jeg er ganske godt tilfreds med min lille smuttur – som gjorde, at jeg fik gjort nogle gode kup.

Den anden dag faldt jeg over et quiltet tæppe i gråt og hvidt. Striber og stjerner i et skønt mix. Der var slet ingen tvivl om, at den skulle med hjem. Kæresten bemærkede tæppet – og sagde, at jeg vist har en svaghed for gråt. Den tyggede jeg lidt på – og han har vist ret!

1. Tæppet med de skønne striber og smukke stjerner

2. En lille bakke med skæve striber

3. En samling stager fra min mors gemmer 

4. Metervarer som skal trylles om til skønt tøj

5. Uldgarn til varme projekter

6. Stribet voksdug til sommerbordet 

7. Sommerbukser 

8. Ny sommerkjole med skønne detaljer

9. Tunika med stjernevrimmel

10. Smukke tørklæder til at smyge om halsen

10. Lækker lak til neglene

11. Pynt til ørerne 

12. En stak hjemmestrik 

13. Mere hjemmestrik 

14. Lune, lange sokker – hjemmestrik og genbrugsguld

Jeg kan godt se, at de grå nuancer har sneget sig ind hos mig – og dette er kun et uddrag. Jeg er vist en lille grå mus!

Jeg holder af de grå nuancer – de mørke og de lyse. Og dem i mellem. Mon jeg vil have samme glæde for grå, når det dukker op i mit hår?

I går skrev jeg, at jeg takkede af. Jeg kunne ikke lade være med at lege med ordene. Jeg var nemlig rigtig glad for at være blevet færdigt med tørklædet. Jeg gik bare død i kanten. Jeg har ellers strikket både “Noget der ligner” samt “Camomille” – hvor der også skulle strikkes en kant på. Det gik som en leg – og var hurtigt overstået.

Måske var jeg i drillehumør, fordi der var én, som havde drillet mig, da jeg skulle nåle sjalet op. Først ville Afrodite give en hjælpende pote, da jeg gik i gang med at lægge tørklædet op. Hun lagde sig midt på tørklædet. Da jeg ville fjerne hende – satte hun klørerne i sjalet! Jeg var ikke helt tilfreds. Nå men hun blev sendt væk. Men da jeg var færdig, fik jeg ikke lukket døren til værelset – og hvad gør den lille drillepind så? Hun sniger sig ind – og lægger sig tilrette på det bløde, smukke tæppe.  

Normalt har hun travlt med at komme væk, når jeg kommer med kameraet. Men næ nej hun nød blot det nye bløde tæppe…

Men tørklædet er færdigt. Det er enkelt i 2 grå nuancer samt en lilla kant. Farverne spiller godt sammen. Tørklædet er let og lige til at sno om halsen. Det er vidunderligt blødt. 

Fede facts:

Opskrift: Tina’s tørklæde – købt til Rasmilla Homeparty i Viborg – kan også købes hos Rasmilla

Garn: 55% Lammeuld & 45% Bomuld, Rasmillas Yndlingsgarn i 2 grå nuancersamt lilla - forbrug Bly ca. 50 g, Lys grå 20 g samt Brombær 30 g 

Pinde: 5 mm/Knit Picks

Som sagt så er tørklædet vidunderligt blødt. Det gør mig glad – og endnu gladere, at jeg har garn liggende til en cardigan i samme garn og nuancer.

Men selvom tørklædet hedder Tina’s tørklæde – så er det nu mit!

Jeg lukker og slukker…

Ikke unikarina – men mit strikketøj. Jeg har strikket de sidste takker på Tina’s tørklæde. Jeg gik lidt død i takkerne – men nu er de færdige. Nu snurrer det i vaskemaskinen, så der vaskes mere blødhed ind i tørklædet, samt maskerne falder på plads. Efterfølgende skal det spændes op – så det lige får det sidste finish.

Mens maskinen snurrer er jeg i gang med at bage boller, bananmuffins samt müsli.

Ha’ en dejlig aften…

Jeg er ved at strikke bort på mit tørklæde. Det er kedeligt – og derfor går det langsomt. Borten strikkes på langs kanten – et smukt hulmønster. Det går over 10 pinde. Men jeg har ikke fanget mønstret endnu. Derfor skal jeg hele tiden kigge i opskriften – det gør, at det går langtsomt og bliver lidt kedsommeligt.

Imens jeg keder mig, drømmer jeg om nye projekter. Jeg har kun gang i ét strikkeprojekt ad gangen. I et svagt øjeblik er jeg ved at overtale mig selv til at hoppe på idéen om at have gang i flere strikkeprojekter. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at så bliver tørklædet vist bare støvet der i bunden af strikkekurven. Så jeg klør på – med en masse pauser!