Posts Tagged ‘Sjov’

Operation påskeglad 2010…

Jeg deltog sidste år i Operation Påskeglad for første gang. Det var rigtig hyggeligt. 

Det går ud på, at man melder sig til hos Pernille ved at sende sit navn og adresse. På et tidspunkt får man tilsendt en adresse på én, som også er med i Operation Påskeglad. Til denne skal man sende en gave – det kan være købt eller hjemmelavet, men det må max. koster 50 kr. På et tidspunkt dukker posten også op med en hilsen til dig. 

Jeg skal selvfølgelig være med i år igen. Vil du lege med? 

 

  • Share/Bookmark

unikarinas abc…

Jeg er blevet tagget i legen ABC af Henriette. Legen går ud på at fortælle noget om sig selv ved hjælp af hele alfabetet. Henriette skrev, at jeg, som monsterkreativ, måtte være med. Derfor bliver det også en ABC i min kreative verden…

Applikationerer noget, som jeg synes, er utrolig flotte. Min mor introducerede dem til os i 1980′erne. Hun syede en jakke med en lille smule applikationer på. Vi sagde, at hun ikke skulle hilse på os, hvis hun mødte os i byen. Vi synes nemlig, at det var utrolig grimt og pinligt! Men kort efter skulle hun også applikere på vores tøj. Jeg havde bl.a. en forårsjakke med en stor papegøje på ryggen og en mindre på forlommen. Det var vist et ganske sigende billede for mig! 

Bagning er noget, som jeg holder utrolig meget af. Jeg nyder processen med at bage, duften og ikke mindst at sætte tænderne i boller, brød, kager eller småkager.

Cardigan er én mine foretrukne beklædningsgenstande. Cardiganen er nem at tage på – og tage af, hvis det skulle blive varmt. Jeg har cardigans i forskellige udgaver – sort, mørkegrå, lysegrå og snart en stribet

Drømmer om mere kreativitet i mit liv – og arbejder på sagen.

Etsy er et utrolig inspirerende sted. Der er kreativiteter i alle afskygninger i høj kvalitet fra hele verden. Jeg søger inspiration til mine egne projekter, men jeg køber også skønne ting der.

Forklædet, som jeg har syet, bruger jeg rigtig meget, når jeg bager. Det ses tydeligt, at forklædet er effektivt – for selvom det er sort, så har det altid et hvidt skær fra melet!

Garn og genbrug er to ting, som jeg holder meget af. Jeg forsøger at holde mit lager af garn på et niveau, hvor jeg kan følge med. Jeg køber nemlig ofte kun garn til et kendt projekt. Jeg er ikke så erfaren strikker, at jeg bare lige kan spotte et super tilbud – og så købe uden at vide, hvad det skal bruges til. Genbrug er et spændende univers. Jeg kan lide at finde gamle ting, som kan leve videre eller få nyt liv.

Hørstof er ét af de materialer, som jeg holder meget af at bruge. Jeg kan godt lide hørstoffets struktur, og det fåes i et væld af skønne farver og kvaliteter.

Illustrator er det tegneprogram, som jeg bruger. Jeg synes, at det er spændende at lege med det – og jeg vil gerne lære at bruge alle programmets facetter. Jeg deler gerne nogle af mine tegnede kreationer med jer – enten så I kan pynte julegaverne eller stoppe med at lave æselører.

Jul holder jeg meget af. Jeg kan godt lide at lave julepynt, nisser og forskellige slags julegodter.

Knapper – gerne i kassevis. Jeg har, siden jeg har været barn, været vild med knapper. Min mor har en stor kasse med knapper og jeg elsker stadig at kigge den igennem – lade knapperne glide gennem fingrene og blive inspireret.

Lynlåse er en praktisk ting – men jeg er ikke så vild med at sy dem i.

Magic loop er noget nyt, jeg har lært. Jeg kommer til at bruge magic loop meget fremover sammen med mine maskemarkører. Det er begge to gode redskaber, når jeg strikker.

Notesbøger er godt at have.  Jeg får ofte idéer på farten – og jeg skulle nødig glemme en god idé. Så derfor har jeg altid én notesbog i min taske, så jeg kan skrive  eller tegne idéen.  Jeg dekorerer dem med papir eller syer dem.

Overvejelser gør jeg tit – men bruger ofte min mavefornemmelse og intuition, hvilket betyder, at jeg også nogle gange bare springer ud i det…

Patchwork er noget, som jeg gerne vil lege mere med. Indtil videre nyder jeg blot min skønne nederdel, som jeg dog ikke selv har lavet. Jeg har dog et projekt i ærmet – mere om det, når det er færdigt. Jeg har i hvert tilfælde redskaberne til at gå i gang.

Quiz og spil synes jeg er sjovt – men gør det alt for lidt.

Rining er noget, jeg ikke gør. Jeg er faktisk ikke særlig vild med at sy i hånden – det går for langsomt. Dog drømmer jeg indimellem om at brodere – gerne kunstbroderi. Jeg har købt Politikkens bog med broderier – den viser en masse skønne teknikker.  

S er et bogstav, som indgår rigtig meget i min kreative verden. Stoffer er en vigtig bestanddel i mit kreative værksted. Jeg har et pænt lager af både gamle og nye stoffer. Stofrester bliver brugt til shoppingbags eller børnetøj. Strik er hyggeligt og afstressende. I øjeblikket er striber i den ene eller anden afskygning et hit. Strygning er rigtig kedeligt – men det giver ofte det sidste touch i syprocessen. Så snyd dig ikke for at stryge undervejs og tilsidst i processen. 

Tasker er noget, som vi alle bruger. Jeg syer ofte selv tasker, hvilket betyder, at jeg kan sætte mit eget præg på dem. Jeg bruger også tasker, når jeg handler – så sparer jeg på poserne og skåner miljøet.

Uld er ét af min foretrukne materialer. Ulden har mange gode egenskaber – men primært bruger jeg uld, fordi det er varmt og naturligt. Det fåes i mange afskygninger og kvaliteter. Jeg bruger ulden, når jeg strikker eller filter tørklæder og sjaler. Udover ulden skal der også gøres plads til unika. Jeg holder meget af at skabe unika-produkter med et lille tvist. unikarina blev skabt ved en sammensmeltning af unika og karina.

Værksted – jeg har et kreativt ét af slagsen. Mit kreative værksted er min legeplads – mit åndehul. Her er der plads til, at jeg er kreativ i alle afskygninger. Der bliver filtet, lavet tekstiltryk, syet, leget med tapet, skrevet indlæg og ikke mindst surfet rundt i blogland.

X-faktor bruger jeg på den kreative scene!! ;o)

Ynglingsdrikken er the. Det skal være brygget af velsmagende theblade – og den bliver drukket af mine hjemmelavede keramikkrus.

Zombi er jeg sjældent. Jeg kan godt lide at være aktiv i min kreative verden. Men indimellem slapper jeg også af med en god bog.

Æbler smager fantastisk. Jeg holder meget af æblekage – enten i den gammeldags udgave eller med marcipan.

Øreringe har jeg altid på. Jeg har mange forskellige slags – og jeg laver dem gerne selv.

Årets gang er dejligt at følge med i. Det kan man gøre ved at bruge en kalender samt nyde naturens skiften. Jeg holder af naturens skift mellem årstiderne - jeg holder dog mest af en varm sommer. Men lige nu venter jeg mest på foråret

 

Dette var unikarinas abc. Det har været sjovt at lave – og jeg håber, at I fik taget turen rundt i min kreative verden. 

Legen sender jeg videre til

Tine, som skriver “Det bedste jeg ved

Louise, som skriver ”Garn & Gammelt

Mette, som skriver “Westmose

Jeg håber, at I vil lege med. I vælger selv, hvor mange I vil sende legen til.

 

  • Share/Bookmark

Kender I den om Rudolf…

RudolfJeg fik bare lige lyst til at lege lidt med et smykke, som jeg har på i dag. Det er en smuk halskæde, som jeg arvet fra min mors nabo. Jeg synes, at den er smuk med fine detaljer.

Idag er Rudolf kommet frem…

  • Share/Bookmark

Gavevandring sidste del…

Sidste gaver i gavevandringSå har jeg fået pakket gaven til Mette ind – og den er klar til at blive sendt til hende.

Tine har også meldt sig til legen – og får den sidste gave i legen. Gaven er også klar til afsendelse til hende.

Nåede du ikke at være med i legen her - kan du måske fange den hos enten RagnhildMette eller Tine, som alle var med i legen hos mig. 

 

  • Share/Bookmark

Gave…

Gave fra WestmoseI går kom der en gave fra Westmose – jeg er jo med i legen “Gaver på vandring! Hvor var det hyggeligt at pakke en pakke op med noget kreativt – og fra én man ikke kender. Det viste sig at være en stofpose i noget skønt og smukt stof. Stofposen kan bruges til mange ting – f.eks. frugt, stearinlys eller garn. Der er mange muligheder – og jeg er glad for den!

Jeg skal sende en gave til KoogKo,  for Mette har meldt sig til legen. Du kan stadig nå at være med i legen – der er én gave tilbage!

  • Share/Bookmark

Gavevandring…

Første gavevandringFørste gave i legen “Gaver på vandring” er på vej til Ragnhild. Det viste sig, at Ragnhilds og mine veje har krydset hinanden tidligere  – så det var ikke svært for mig at finde ud af, hvad gaven skulle indeholde.  

Jeg kan ikke løfte sløret for, hvad gaven er - men følg med hos Ragnhild. Det kan være hun viser, hvad pakker indeholder?

Du kan stadig være med i legen – se her.

 

  • Share/Bookmark

Gaver på vandring…

Ovre hos Westmose har jeg meldt mig til legen “Gaver på vandring” – håber du vil være med her.

Gaver på vandring

Det går i al sin enkelhed ud på, at jeg sender en kreativ og hjemmelavet gave til de første tre, der tilmelder sig i kommentarfeltet på dette indlæg.

Det eneste, der kræves for at være med, er, at du selv sender legen videre på din blog. Intet er for stort, og intet er for småt. Det er giveren selv, der enevældigt bestemmer, hvad gaven er, og det er dét, som er det sjove!

Håber du vil lege med…

 

  • Share/Bookmark
Kreative sysler af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og håber du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under
"Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen.

Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Få en mail med ugens indlæg...
Abonnér på mit feed…

Feed back…
Jeg laver beskrivelser på kreative projekter samt opskrifter, som jeg gerne deler med jer.

Jeg gør mit bedste for at lave disse uden fejl. Men skulle det ske, så kontakt mig endelig enten ved at skrive en kommentar under indlægget eller sende mig en besked under kontakt.

Har du en god idé eller savner du beskrivelsen til et kreativt projekt, er du også velkommen til at kontakte mig.
unikarina
unikarina
unikarina
unikarina
Jeg satser på at vinde…
unikarina
eller

unikarina
Trækkes 13. marts

eller

unikarina
Trækkes 31. marts

eller

unikarina

Trækkes ved 550 læsere
unikarina
Nemme Strikkerør…
Sy dig en taske…
Sy dig en pung…
Dekoration af sæbedispenser…
Lær at filte et gittersjal her…
Sy et forklæde…
Bag nogle skønne boller…
unikarina
unikarina
Shop løs med god samvittighed…
Lær at sy en notesbog her…
Bag et Durumbrød med øl…
Lav din egen maskemarkør…
Filt et krusedulle-tørklæde…
Klar til pudekamp…
unikarina
unikarina
Lær at filte et nunofiltet sjal her…
Send en kærlig hilsen…
Sy et tørklæde…
Lav en notesbog med papir…
Print en kalender…
unikarina
unikarina
Copyright © unikarina 2009 – 2010
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.


Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina
Det blev der skrevet…
unikarina
Strik 2010…
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina
Jeg deltager i…
Jeg har modtaget følgende…
unikarina
januar 2010

unikarina
januar 2010