unikarina - min kreative verden » Sjal

Endnu et år med strik…

unikarina — Fri, 30 Dec 2011 11:17:58 +0000

De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas.

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…

Relaterede indlæg:

Endnu et sjal er færdigt…

unikarina — Tue, 16 Aug 2011 18:36:31 +0000

I går aftes fik jeg strikket mit Forest Canopy Shawl #4 færdigt. Det blev straks smidt i vaskemaskinen, så maskerne kunne falde på plads samt der kunne vaskes mere blødhed ind i sjalet. Det bleve nålet op sent i går aftes – så det kunne tørre i nattens stille timer.

Det er blevet dejligt. Det er blevet stort – og lige til at vikle om mig. Jeg har strikket det før – både til mig selv samt 2 gange til svigermor!

Fede facts:

Opskrift: Forest Canopy shawl - dette er min fjerde sjal i dette mønster.

Garn: Blackhill højlandsuld, farven er Submark, forbrug 140 g – garnet er købt hos Garnudsalg

Pinde: 5 mm/Knit Picks

Størrelse: 80 x 190 cm – dejlig stort

Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg næsten kan i søvne… Farven på garnet er utrolig smukt – der er et smukt og naturligt spil i det. Jeg er meget glad for garnet – så dejligt at strikke med samt et kæmpe udvalg af farver. Det har en lang løbelængde – og ikke mindst jeg elsker den uldduft, det har. Det er næsten synd, at jeg vasker den ud. Gad vide om man kunne få denne duft på flaske?

Relaterede indlæg:

5 mm…

unikarina — Sun, 07 Aug 2011 18:32:53 +0000

Mens jeg har strikket cardiganen til min svigermor, har jeg haft et stykke strik liggende i min strikkekurv. Normalt har jeg ikke gang i 2 strikkeprojekter på én gang. Det har jeg haft, mens jeg var i gang med gaven til svigermor. Jeg var nemlig nødt til at have et skalkeskjul, hvis hun kom forbi. Svigermors cardigan blev møjsommeligt gemt af vejen hver aften – og hvis hun dukkede uventet op, så lå der jo et andet strikketøj i kurven!

Det har jeg nu fundet frem igen.

Det er på pind 5… Det passer bedre til mit temperament.

Relaterede indlæg:

En gammel kending…

unikarina — Tue, 05 Jul 2011 15:17:47 +0000

I weekenden kom jeg i gang med at strikke igen. Det var dejligt – og ren balsam for sjælen. Jeg fik startet på en gammel kending – nemlig Forest Canopy Shoulder Shawl. Jeg har strikket det til mig selv i den smukkeste lilla – samt 2 gange til min svigermor.

Men jeg mangler et lyst sjal til mit sommertøj. Så jeg fandt Blackhill Højlandsulden frem fra lageret i farven Stubmark – og nu glider maskerne derudad.

Sådan skal det ende med at blive – denne gang lidt større. Det må godt blive sådan ét man kan vikle om sig – lidt a la Camomille-sjalet.

Jeg er klar til at pigerne fra strikkeklubben dukker op. Jeg er spændt på, hvad de har på deres strikkepinde…

Relaterede indlæg:

Det grå guld…

unikarina — Sat, 02 Jul 2011 15:47:01 +0000

Den anden dag faldt jeg over et quiltet tæppe i gråt og hvidt. Striber og stjerner i et skønt mix. Der var slet ingen tvivl om, at den skulle med hjem. Kæresten bemærkede tæppet – og sagde, at jeg vist har en svaghed for gråt. Den tyggede jeg lidt på – og han har vist ret!

1. Tæppet med de skønne striber og smukke stjerner

2. En lille bakke med skæve striber

3. En samling stager fra min mors gemmer

4. Metervarer som skal trylles om til skønt tøj

5. Uldgarn til varme projekter

6. Stribet voksdug til sommerbordet

7. Sommerbukser

8. Ny sommerkjole med skønne detaljer

9. Tunika med stjernevrimmel

10. Smukke tørklæder til at smyge om halsen

10. Lækker lak til neglene

11. Pynt til ørerne

12. En stak hjemmestrik

13. Mere hjemmestrik

14. Lune, lange sokker – hjemmestrik og genbrugsguld

Jeg kan godt se, at de grå nuancer har sneget sig ind hos mig – og dette er kun et uddrag. Jeg er vist en lille grå mus!

Jeg holder af de grå nuancer – de mørke og de lyse. Og dem i mellem. Mon jeg vil have samme glæde for grå, når det dukker op i mit hår?

Relaterede indlæg:

Dagen i dag…

unikarina — Fri, 24 Jun 2011 16:54:44 +0000

Dagen i dag har indeholdt dette…

En smuk, smuk keramik-ring med skøn struktur og farve – en søstergave! Jeg elsker den…

En silkebluse, som jeg holder utrolig meget af – og som er brugt meget gennem de 3 år, jeg har haft den. Jeg elsker alle broderierne – og elsker at kigge efter de små detaljer i mønstret.

En fod iført sandal - i aften skal fødderne dyppes i varmt sæbevand og gøres superbløde – og tåneglene skal have en gang ny lak.

Et varmt sjal – slynget om halsen i morgenens milde kulde.

Der er landet en pakke i min postkasse…

Smukke perler på rå kuglekæde.

Øreringe i hvid fimo – med skønne sorte prikker.

Jeg faldt for en halskæde, som Jeanette havde lavet. Jeg skrev, at hvis den kom til salg – så var jeg interesseret. Hun har lavet en ny til mig – med sort kuglekæde. Jeg synes om det rå, enkle, massive, transparent – samt samme- og modspillene. Der kom et par øreringe med i kurven, da jeg bestilte. De bliver til en gave – da min bittesmå øreflipper desværre ikke kan rumme dem!

Mit navn det står med prikker…

Sorte korssting på hvid baggrund.

Jeg broderer prikker – en vrimmel, som skal indgå i ét af weekendens projekter.

Jeg byder weekenden varmt velkommen. Ugen har budt på kærestens skulderoperation med tanker og eftertanke som følge af dette. Indkøb af stof – ikke fordi jeg mangler – men fordi de fristede. Jeg skulle jo have tiden til at gå, men kæresten var på operationsbordet. Der var også andre, som manglede stof! Det var i hvert tilfælde et dejligt gensyn. Talrige forsøg med broderi – som ikke lykkedes. Jeg kunne ikke få det look frem, som jeg ville. Men prikkerne kom til mig – og jeg broderer nu løs. Strikkepindene har holdt pause – for jeg svinger nålen om aftenen.

Weekenden kommer til at byde på hygge, afslapning, god mad, kreativitet og gensyn med veninder fra barndommens land. Jeg glæder mig til det hele. Jeg håber også, at din weekend er skudt godt i gang. Nyd den…

Relaterede indlæg:

Tina’s tørklæde er færdig…

unikarina — Thu, 09 Jun 2011 17:53:35 +0000

I går skrev jeg, at jeg takkede af. Jeg kunne ikke lade være med at lege med ordene. Jeg var nemlig rigtig glad for at være blevet færdigt med tørklædet. Jeg gik bare død i kanten. Jeg har ellers strikket både “Noget der ligner” samt “Camomille” – hvor der også skulle strikkes en kant på. Det gik som en leg – og var hurtigt overstået.

Måske var jeg i drillehumør, fordi der var én, som havde drillet mig, da jeg skulle nåle sjalet op. Først ville Afrodite give en hjælpende pote, da jeg gik i gang med at lægge tørklædet op. Hun lagde sig midt på tørklædet. Da jeg ville fjerne hende – satte hun klørerne i sjalet! Jeg var ikke helt tilfreds. Nå men hun blev sendt væk. Men da jeg var færdig, fik jeg ikke lukket døren til værelset – og hvad gør den lille drillepind så? Hun sniger sig ind – og lægger sig tilrette på det bløde, smukke tæppe.

Normalt har hun travlt med at komme væk, når jeg kommer med kameraet. Men næ nej hun nød blot det nye bløde tæppe…

Men tørklædet er færdigt. Det er enkelt i 2 grå nuancer samt en lilla kant. Farverne spiller godt sammen. Tørklædet er let og lige til at sno om halsen. Det er vidunderligt blødt.

Fede facts:

Opskrift: Tina’s tørklæde – købt til Rasmilla Homeparty i Viborg – kan også købes hos Rasmilla

Garn: 55% Lammeuld & 45% Bomuld, Rasmillas Yndlingsgarn i 2 grå nuancersamt lilla - forbrug Bly ca. 50 g, Lys grå 20 g samt Brombær 30 g

Pinde: 5 mm/Knit Picks

Som sagt så er tørklædet vidunderligt blødt. Det gør mig glad – og endnu gladere, at jeg har garn liggende til en cardigan i samme garn og nuancer.

Men selvom tørklædet hedder Tina’s tørklæde – så er det nu mit!

Relaterede indlæg:

Jeg takker af…

unikarina — Wed, 08 Jun 2011 17:59:49 +0000

Jeg lukker og slukker…

Ikke unikarina – men mit strikketøj. Jeg har strikket de sidste takker på Tina’s tørklæde. Jeg gik lidt død i takkerne – men nu er de færdige. Nu snurrer det i vaskemaskinen, så der vaskes mere blødhed ind i tørklædet, samt maskerne falder på plads. Efterfølgende skal det spændes op – så det lige får det sidste finish.

Mens maskinen snurrer er jeg i gang med at bage boller, bananmuffins samt müsli.

Ha’ en dejlig aften…

Relaterede indlæg:

Det går lidt langsomt…

unikarina — Sat, 28 May 2011 16:24:03 +0000

Jeg er ved at strikke bort på mit tørklæde. Det er kedeligt – og derfor går det langsomt. Borten strikkes på langs kanten – et smukt hulmønster. Det går over 10 pinde. Men jeg har ikke fanget mønstret endnu. Derfor skal jeg hele tiden kigge i opskriften – det gør, at det går langtsomt og bliver lidt kedsommeligt.

Imens jeg keder mig, drømmer jeg om nye projekter. Jeg har kun gang i ét strikkeprojekt ad gangen. I et svagt øjeblik er jeg ved at overtale mig selv til at hoppe på idéen om at have gang i flere strikkeprojekter. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at så bliver tørklædet vist bare støvet der i bunden af strikkekurven. Så jeg klør på – med en masse pauser!

Relaterede indlæg:

Camomille er færdig…

unikarina — Tue, 22 Mar 2011 18:07:07 +0000

Mit Camomille sjal er færdigt og klar til brug… Både på den ene og anden måde!

Sort og beige – krydret med lidt grønt. Øreringene er en gave fra Kristine, som bruges flittigt. Vinklearmbåndet (fra samme sted) var ét, jeg ikke kunne leve uden.

Fede facts:

Opskrift: ”Camomille” af Helga Isager fra bogen Amimono knit collection 2010 - bogen er på dansk.

Garn: 100% Blackhill Højlandsuld (550 m pr. 100 g), købt hos Garnudsalg, strikket med både 1 tråd og 2 tråde. Farve Lakrids (jeg elsker navnet!!). Forbrug 188 g

Pinde: 5 + 6 mm/Knit Pick – efter anbefaling af Liselotte strikkede jeg med størrere pinde end angivet i opskriften for at opnå luftigt resultat

Kommentar: Selve sjalet er super kedeligt at strikke. 4 pinde ret med 2 tråde – 4 pinde ret med 1 tråd. Der skulle selvfølgelig tages ud her og der. Men jeg har for første gang prøvet at falde i søvn med et stykke strikketøj i hånden! Men snipperne er vild sjove at strikke – og det går lynende hurtigt, da der ikke er så mange masker. Snipperne/borten gør forskellen… Jeg var i tvivl, om jeg kunne lide sjalet – men det var jeg ikke længere, da jeg begyndte på snipperne. Jeg måtte dog lave nogle krumspring tilsidst – da jeg ikke havde masker nok. Jeg kan ikke se, at jeg har strikket fejl i snipperne – så der må være en fejl i opskriften. Er der andre Camomille-strikkere, som har oplevet, at der skulle fifles til sidst?

Kvasterne var jeg også meget i tvivl om. Men flere har skrevet at kvasterne fuldeneder looket. Nå men jeg fik lavet et par diskrete kvaster – syet dem på. De fik en tur i vaskemaskinen sammen med sjalet. Og vupti – så var der et par volumiøse kvaster! Jeg kunne ikke lade være med at smile – for der må jo være en mening med galskaben. Når jeg nu forsøger at gør dem diskrete – og de så selv vælger at “svulme” op. Ja så må det være fordi, de skal være sådan.

Sjalet, eller tørklædet om man vil, er skønt. Det har en dejlig tyngde – og passer til rundt om halsen eller blidt om skuldrene. Det er luftigt – og jeg kan godt lide spillet mellem 1 og 2 tråde. Garnet er utrolig lækkert – og overskudsfarven er vasket ud. Jeg er glad for at der er mere på mit lager i denne kvalitet – og jeg kan se, at der er kommet en “tykkere” udgave i shoppen i Gug! Jeg kommer til at bruge sjalet til både jeans og sommerkjoler. Det er SÅ klar til at blive brugt…

Næste projekt er allerede i gang. Jeg har svært at holde hænderne i ro, så nu er jeg i gang med min poncho – i en lækker koksgrå.

P.S. Jeg glemte helt at fortælle, at jeg selv hæklede langs den øverste kant på sjalet (lige guidet i gang af svigerinden). Jeg er ikke så ferm til at hækle – det har ikke fanget mig på samme måde som strikken. Så indtil videre lever jeg med at det går langsomt og meget koncentreret…

Relaterede indlæg: