Indlæg tagget med ‘Marmelade’
Gul glæde…
I går skrev jeg om grøn glæde. I dag har dagen været gul. Jeg ville så gerne, at teknologien kunne sende dufte ud til jer. Her dufter nemlig himmelsk af appelsiner. Jeg har nemlig lavet årets første omgang appelsinmarmelade.








#1 appelsiner
#2 skræller
#3 appelsin i tern
#4 appelsinaffald
#5 gule negle
#6 udsigten fra køkkenet
#7 resultatet
#8 mere af resultatet
Jeg glæder mig til det er koldt og klar til at blive smagt på. Jeg lavede appelsinmarmelade første gang for 2 år siden. Det tager tid at lave appelsinmarmelade – men det er det hele værd. Min appelsinmarmelade er lidt chunky. Jeg kan nemlig godt lide, at der er bid – at man kan fornemme, at der er brugt “rigtige” appelsiner. Da jeg har nogle i min familie, som ikke bryder sig bær/frugtstykker, så laver jeg også et enkelt glas helt uden appelsinstykker og -skræl.
En spandfuld appelsiner…
Jeg har leget med appelsiner. Ikke noget med at jonglere med dem. Jeg har derimod skrællet skallen af og skåret den i fine stykker. Jeg har skåret både ud og skåret appelsinkødet i tern. Jeg har spist en båd eller to.

Det hele står nu og simre. Det dufter himmelsk. Det bliver til en forhåbentligt velsmagende appelsinmarmelade. Jeg har lavet det før – og jeg glæder mig allerede.
Mens det simrer, laver jeg dej til et lækkert brød, som den frisklavede marmelade kan smøres på.
Klædt på…
I weekenden fik jeg lavet en masse paradisæblegele samt pære-ingefærmarmelade. Alle disse glas er nu klædt på.

Paradisæblegele på ræd og række.
Glassene er dekoreret med manillamærker eller banderoler i smukt papir – og med en lille “broderet” klistermærke, så jeg ved, hvad der gemmer sig i glasset. Når jeg skriver “broderet”, så er det, fordi jeg har skrevet teksten med en skrifttype, som ligner korssting.

Pære-ingefærmarmeladen blev også klædt på.
Pære-ingefærmarmelade er smagt. Den smager mildt af pærer og så med et godt efterbid af ingefæren. Da jeg lavede marmeladen, så den tynd ud – nærmest suppekonsistens. Ifølge opskriften skulle der ikke nogle “fortykningsmidler” i. Men jeg valgte at drysse lidt i alligevel. Her skal man så huske, at det stivner, mens det bliver koldt! Ergo jeg har lavet marmelade, som med garnati IKKE falder af brødet! Det må jeg prøve at huske til næste gang…
Har du også lyst til at dekorere dine glas med smukke manillamærker eller banderoler, så har jeg lavet en guide, så du nemt kan komme i gang. Jeg synes, at marmeladen og gelen er smuk i sig selv – men det gør ikke noget at sætte lidt ekstra kulør på bordet.
God fornøjelse…
En weekend i køkkenet…
Fredag kom min svigerfar med en sækfuld paradisæbler. De blev straks sat til at koge til saft på min saftkoger. Lørdag var jeg så klar til at lave paradisæblegele – det vil min svigerfar og kæreste gerne have. Jeg laver det gerne til dem.

Mens den smukke saft fra paradisæblerne blev til gele - ristede jeg en portion müsli. Jeg er blevet ret afhængig af min hjemmelavede müsli. Jeg elsker morgenmad – og müslien på yoghurt giver min morgen den rette start.

I dag var jeg så en tur i det gule hus i skoven. Her har de nemlig et pæretræ, som bugner med pærer. Der var mange – mega mange. Jeg fik en kurvfuld med hjem.

Der er blevet kogt pære-ingefær marmelade…

Der er bagt kager med pærer. Mine svigerforældre kom lige forbi, som kagerne var taget ud af ovnen – og så kunne vi jo meget passende smage, om de var gode.

Det er en lækker kage – så strikkepiger, som kommer hos mig på tirsdag. Der er noget godt i vente!
Nu står der en portion pærer i saftkogeren – for jeg kunne jo godt tænke mig at slukke tørsten i læskende pæresaft. Og til trods for at jeg har brugt pære her og der og alle vegne – så er der stadig mange pærer i kurven. Mon ikke jeg finder på noget at bruge dem til.
Men selvom jeg har brugt en stor del af tiden i køkkenet – så har jeg også nydt det gode vejr. Alle vinduer og dører har stået åbne – og jeg har stukket hovedet ud i ny og næ. Nu vil jeg have lavet banderoler og mærkater til det lækre gel og marmelade. Ha’ en fortsat god aften…
Solbærhøsten er i hus…
Da jeg kom fra arbejde, havde kæresten plukket solbær. Der var mange. Store og smukke – og med den skønneste duft. Hele høsten er nu omdannet til marmelade og saft.

Billedet lånt her – hvor du kan lære mere om solbær.
Jeg nyder at lave naturens goder om til lækkerier, som kan forsøde livet gennem vinteren.
Rød…
Dagen har i sandhed været rød. Jeg vågnede tidligt og nød, at kæresten bare sov videre. Jeg sneg mig ned i køkkenet – her blev der sat gang i dej til boller og pølsehorn. Mens det passede sig selv, gjorde jeg kål på en kæmpe portion røde bær. Svigermor har tømt hendes fryser – over i min.
Jeg startede faktisk fredag eftermiddag med jordbærmarmelade af de friske bær. Vi får leveret skønne solmodne og søde jordbær fra en ældre mand. De smager bare SÅ godt – og jeg undrer mig helt over, at jeg ikke tisser rødt i dag efter alle de bær, jeg spiste, mens jeg gjorde dem i stand.Jeg håber så inderligt, at det bliver det samme hit, som sidste år, hvor jeg lavede en førsteklasses marmelade! Den var bare perfekt i smag og bid i bærrene. Jeg vil nemlig gerne have bær i min marmelade og grød. Mine 3 søstre derimod bryder sig ikke om bærerne – så når vi får jordbærssovs til Ris á la manden, så spiser de sovsen, og nevøen og jeg smovser bærerne!

Min mors gamle saftkoger – som jeg har arvet – kom også på arbejde. Den første portion saft bestod af ribs og jordbær – det sure og søde i skøn forening. Den anden portion var hind- og jordbær blandet. Jeg holder meget af at lave marmelade og saft selv. Jeg er opvokset med hjemmelavet – og stiller derfor store krav til marmelade og saft. Jeg nyder at vide, hvad der er i varerne – at det ikke er overfyldt med sukker – men faktisk smager af bær! Jeg nyder processen – okay opvasken kunne jeg godt undvære – men jeg hygger mig. I dag kunne jeg ikke lade være med at smile af mig selv. Jeg har det som min mor, når hun bager boller og kringle. Det hele gøres bedst i nattøjet. Det var også min påklædning. Mens saftkogeren gjorde sit arbejde, fik jeg også lavet nogle glas med hindbærmarmelade.
Efter et bad blev der bagt pølsehorn og boller – og dagens frokost bestod af nybagte pølsehorn. Jeg tror aldrig, at jeg bliver for gammel til pølsehorn. Mæt og med et krus the fik jeg slappet af med en hyggefilm. Og jeg er nu klar til flere opgaver… bl.a. skal marmeladeglassene nu have mærkater på, så jeg har styr på, hvad de enkelte glas gemmer.

Billedet er fra sidste års produktion
Jeg nyder naturens mangfoldighed – og hvis regnen ville holde en pause, ville jeg få plukket de modne solbær. De skal laves til saft og marmelade – én af kærestens favoritter.
Mere solgul lykke…
Jeg lavede appelsinmarmelade for 1½ uge siden. Det har hurtigt fået ben at gå på. Derfor har jeg lavet endnu en omgang appelsinmarmelade. Faktisk dobbeltportion for det er med at udnytte, at appelsinerne er sødmefyldte og saftige - samt billige.

Glassene har jeg dekoreret med papir i smukke farver og mønstrer. Det er let at lave – se selv her. På den måde gør de morgenbordet smukkere – og er oplagte til en lille hurtig gave!



















