Indlæg tagget med ‘Inspiration’

Sidste weekend ryddede jeg op i mit kreative værksted. Jeg havde brug orden, struktur – og omstrukturering. Jeg har nogle lange hylder hen over min lange køkkensektion. Her har der stået smukke glasfade, thehætter og tasker. Et levn fra min tid med webshop. Mit kreative værksted var både værksted – men også her jeg kunne vise mine ting frem, hvis folk havde lyst til at  komme forbi og kigge på varen, inden de købte. Af gammel vane har tingene bare stået der. Det fyldte rummet op – og pyntede.

Men nu trængte jeg til noget andet. Jeg tømte derfor hylderne og knagerne. Jeg pakkede tingene væk. Jeg har ryddet op inde i skabene. Jeg har styr på, hvad jeg har. Jeg fandt også noget, som jeg gerne vil dele. Mere herom senere.

I forbindelse med mit kreative værksted, har vi et rum, som vi kalder viktualierummet. Her er fryseren, reoler med sylt og marmelade. Her er hylder med stofruller og andre kreative godter. Her stod mine garnkasser også. Disse hentede jeg ind i værkstedet. Jeg havde lyst til at have garnet indenfor rækkevidde - jeg ville gerne kunne kigge på det. Da jeg begyndte at strikke igen for nogle år siden, havde jeg et princip, som hed, at jeg kun købte garn til et projekt. Når projektet var færdigt, kunne jeg købe nyt garn. Men da jeg begyndte at handle meget på nettet, kunne jeg se fordelen ved at købe til flere projekter – og spare porto!!! Det betyder, at jeg har fået et mindre garnlager. Det er stadig overskueligt – dog med plads til mere lækkert garn.

Efter sortering af garn -  er hylderne blevet fyldt op med garn, bøger og nips.

Det er dejlig overskueligt med garnet i de klare kasser.

Jeg har leget med svigerfars dymo.

Jeg har fundet mine dekorative stempler frem – tilsat dem lidt smukke hæklenåle, skønne dåser med minder og lys.

Der er fundet nyt pynt til vindueskarmene.

Skønne frimærkeæsker, som bare er smukke i sig selv.

Strikketasken har fået sig en ny krog. Sættekassen er blevet hængt lige. Fagbøger med alt lige fra html-koder, syning, filt, broderi og strik er fundet frem.

Jeg har nydt at få ryddet op. Jeg elsker at “nusse” med mine arbejdsredskaber, mit legetøj – min kreative verden. Jeg nyder at se de smukke redskaber – de skaber liv. Jeg har nydt at snuse i mit garn – der er drømt mange nye strikkedrømme. I den ene kasser er der f.eks. følgende farver…

Farverne klæder hinanden så smukt. Det kunne blive til en smuk cardigan, en tunika eller…

Jeg nyder den nye energi, som er kommet i mit kreative værksted. Jeg har altid holdt meget af at være her. Jeg føler mig meget hjemme – det er mit. Men det gør jo ikke noget, at man flytter energien – skaber nyt. At man nyder det smukke i ens redskaber.

Lige før jul var vi over at handle. På vej ind i butikken ser jeg en ældre dame på vej ud – i den smukkeste strikfrakke. Jeg er egentligt gået forbi – og på vej til at snuppe en kurv, da jeg siger til kæresten: “Jeg skal lige noget”.

Jeg var simpelthen nødt til at snakke med damen i den smukke strikfrakke. Det viser sig, at hun selv har strikket den for over 40 år siden. Den har haft besøg af en møl eller to, så den er blevet lappet, kortet op samt fået en ny forkant med sjalskrave.

Desværre var jeg ikke fræk nok til at spørge, om jeg måtte tage et billede – men jeg har lavet råskitser i min notatbog, som altid ligger i tasken. Den var grå med farverige striber i bærestykket og i bunden af frakken. Der var også striber i toppen og bunden af ærmet. Der var skrålommer foran – samt en lækker sjalskrave. Hele herligheden blev lukket med en smuk sjalsnål.

Men ikke nok med at den var smuk – jeg var også vild med historien. Tænk sig at have noget strik i 40 år – stadig bruge det. Den var klassisk og unik. Den var virkelig smukt håndværk.

Jeg blev glad for inspirationen – og jeg er sikker på, at hun var glad for komplimenterne, som hun fik med på vejen.

Der er ingen tvivl om at jeg godt kan lide detaljer. Også de helt små. Jeg kan også lide hjerter…

Et lille keramikhjerte bag tørklædet – usynligt for andre, men jeg ved, at det er der.

Hjerter i ørene fra nogle jeg holder af.

Hjerteringen, som jeg selv har lavet.

Enkle detaljer, som jeg holder af…

Dagens mix – varmt og godt med strik og tyl! Praktisk og prinsesseagtigt. Man er vel lidt praktisk med hang til lidt feminint…

Rå strik med en lille detalje – mit favoritbånd

Lilla tylskørt og lange strikkede strømper

Min egen hjertering

Ha’ en rigtig dejlig weekend…

I dag faldt jeg over bloggen Print & Pattern. De viser billeder fra den nye kollektion fra Villa Nova – et engelsk firma, som laver lækre tekstiler og tapeter. Der er en række trykte tekstiler. Smukke mønstre og farver. Men lige der midt i det hele kiggede jeg lige en ekstra gang. For der var der noget, som mindede om noget, jeg en gang har lavet.

Til venstre min hjerteblomst, som jeg tegnede til kalenderen 2010 - senere brugte jeg det på nogle forårspostkort.

Til højre billede af det smukke stykke stof fra Villa Nova.

Synes I ikke, at de ligner hinanden?

Jeg vil ikke hermed sige, at de har “stjålet” min blomst. Hvis jeg drømmer stort – så har de måske set min hjerteblomst, og de er måske blevet inspireret. Eller også har de bare fået samme idé – og fortolket den på en anden måde. Jeg ved ikke, hvor min hjerteblomst kommer fra. Måske er jeg blevet inspireret et sted. Måske er jeg bare blevet inspireret af de smukke dildskærme i haven – og har så tilføjet hjerter, da de ligesom svømmer meget rundt i mit univers!

Men hvem har opfundet den dybe tallerken? Måske blev den opfundet på én – flere steder på én gang? Måske er den blevet opfundet af én – og senere er der én anden, som har opfundet en anden tallerken? Tjaaaa  – det er vist svært at svare på.

Der skal ikke udledes af ovenstående, at det er okay, at være Copy-cat. Jeg mener, at det er okay at blive inspireret – og det bliver man jo alle steder. Jeg mener også, at det er muligt, at den samme idé kan opstå på én og samme tid – forskellige steder. Og det vil oftest være med forskelligt udtryk!

Essensen er, at vi alle bliver inspireret af hinanden – og laver nogle gange noget, som en anden har lavet. Det er vigtigt at huske at tilføre det sit eget islet – så det bliver ens eget unika!

I weekenden mødte jeg en havfrue. En særlig én af slagsen. Vi var ude at køre – og i Nymindegab dukkede der en butik op med unika og kunsthåndværk. Jeg fik hurtigt kørt bilen ind til siden – for dette sted så meget interessant ud.

Ved indgangspartiet blev vi mødt af den smukkeste havfrue – filtet i uld. Så smuk – og fyldt med skønne detaljer.

Her sidder hun på bænken foran Havfruens butik – og byder gæsterne velkommen.

Indenfor blev vi mødt af filtede dyr og figurer – så naturtro og unikke. På bøjlerne hang der utrolig smukt filtet tøj – altsammen håndfiltet i smukke farver tilsat silke. Jeg tror, at jeg fik rørt og nusset ved hvert eneste stykke tøj – for det var så smukt. Det var virkelig håndværk – og jeg var vild fascineret af det. Jeg holder af et godt stykke håndværk – at man kan se, at udøveren kan sit kram. Karina – som har butikken – er virkelig dygtig til hendes håndværk.

Udover filten så var der også keramik og træting af andre kunstnere.

Er du i nærheden af Nymindegab i Vestjylland – så kig forbi Havfruens butik. Der er så meget smukt kunsthåndværk – og måske vil du blive fristet af en ting eller to. I min lille indkøbskurv blev det til et lille raku-brændt billede.

Sidste år syede jeg en thehætte til min søster. Jeg fik en henvendelse fra en veninde fra barndommens land, som ønskede sig en ny thehætte. Hun fik mønstret, så hun selv kunne sy én.

Jeg er nu blevet inviteret til fest for at fejre, at hun fylder år og har afsluttet en eksamen. Hun skal fejres med hyggeligt samvær, god mad og nogle gaver. Jeg tog kontakt til hendes mor for at høre, om hun havde fået lavet den thehætte. Det har hun ikke – og med udgangspunkt i hendes øvrige gave samt hendes hjem, har jeg været i gang.

Jeg har været i gang med broderinålen. En vrimmel af prikker. Sorte på hvid baggrund – og en enkelt grøn.

De skønne prikker er syet sammen med knasende sprødt hør – og et forårsgrønt foer. Modtageren har samme svaghed for sort, hvid og grøn som mig! Jeg ved godt, at hun havde set den halvrunde thevarmer – men jeg havde lyst til at lave kontrast til de runde prikker ved at lave selve varmeren firkantet.

Jeg har i ugen været i gang med diverse broderiforsøg, som ikke lykkedes. Der følger nemlig et par keramikskåle med thehætten – hvide med sorte striber, næsten magen til min. Jeg havde gang i et “skydeskive” broderi – men det virkede ikke rigtigt.  

Pludselig fik jeg gang i prikkerne. De blev strøet med løs hånd over stoffet – stærkt inspireret af nogle glasskåle jeg lavede for mange år siden.

Nu håber jeg blot, at thehætten passer hendes thekande – og fremover kan holde theen varm for hende.

Ha’ en dejlig dag…