Indlæg tagget med ‘Højtider’
4. søndag i advent 2012…

Så skal den sidste låge i årets adventskalender åbnes.
Det bliver lidt anderledes end de andre søndage. I dag skal du nemlig gætte, hvad dagens gave er. Her er en ledetråd…

Gæt på, hvad ovenstående kan blive til. Jeg kan fortælle så meget, at det er noget, som jeg har lavet før. Har du lyst til at vinde en overraskelse, så læg en kommentar. Jeg trækker lod blandt kommentarerne, som er skrevet søndag d. 23. december.
Jeg trækker en vinder på et tidspunkt mellem jul og nytår.
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal ikke skrive din mailadresse så spam kan finde vej. Jeg kan se din mail…
Nyfortolkning…
I søndagens adventskalender var der en nyfortolkning af noget julepynt, som jeg har lavet for nogle år siden.


Juletræer og kræmmer huse i filt. Der var en DIY på, hvordan man kunne lave dem i filt.
Jeg har brugt denne projektkasse…
Nu har jeg lavet dem i hvidt hør tilsat et strejf af sort.
Jeg har strøget dobbeltklæbende vlies på et stykke hvidt hør for at stive det af. Så skar jeg flok strimler og herefter trekanter.

Herefter klippede jeg bånd til både juletræer og kræmmerhuse. Disse syede jeg på samtidig med, at jeg syede de sorte stikninger.
I juletræerne lavede jeg et hul med en hultang – og en snor igennem.
Har du lyst til at lave juletræerne og kræmmerhusene, så download DIY på udgaven i filt. De kan hjælpe dig mere på vej.
Rigtig god sylyst…
Vindere af julepynt…
Under gårsdagens låge i adventskalenderen gemte der sig julepynt, som jeg havde syet.



Tak for alle jeres søde hilsner og kommentarer til pynten – det glæder mig. Der var 2 som kunne vinde – bare fordi. Kæresten fik lov at vælge 2 tal – det ene var nummer 13 og det andet var nummer 27.
Bag disse numre gemte sig Lis, som sagde:
Jeg deltager også gerne. Lige da jeg så det måtte jeg hente læsebrillerne, men hold op det er kønt, enkelt og helt i din Ånd. En troldgren med guldpynt og det flotte hvide så er det wauv. Åndeligt altså. Håber jeg vinder.
God 3. søndag i advent til dig.
Kh. Lis
og Anne-Mette, som sagde:
Karina dét pynt vil jeg rigtig, rigtig gerne have fingre i!!! Altså… :-) Så jeg krydser fingre så længe jeg kan. ps; der ligger et par skåle/tallerkner under juletræet i år takket være dig og din fine inspiration :-)
Tillykke til de 2 vindere – jeg har sendt jer en mail, så jeg kan få jeres adresser.
Til alle jer andre – tak fordi I legede med. D.4. søndag i advent er der endnu en chance.
Adventsgaver tredje søndag i advent 2012…
I dag var der endnu et par pakker, som skulle åbnes. Det er så hyggeligt hver søndag at se, hvad der gemmer sig bag papiret.
I pakken til min mor var der en samling keramikpynt…

Det meste var nået helskindet frem.
Fra min mor var der en skøn stjernering…
Den er lavet i cykelslange.
Overskriften fra Bettina var “Det dufter”…
Indeni pakken var der en skøn velourtoilettaske – og indeni denne lå et par stykker sæbe. Jeg tænker, at tasken evt. kommer i strikketasken – så kan den holde styr på småtterierne.
Næste søndag er adventsgaverne slut i denne omgang.
3. søndag i advent 2012…

Så skal den 3. låge i unikarina’s adventskalender åbnes.
Her gemmer der sig julepynt syet i hvidt hør tilsat bånd og stikninger i sort. Helt enkelt, som jeg godt kan lide det.


Har du lyst til hænge det hvide julepynt op hjemme hos dig – så læg en kommentar. Jeg trækker lod blandt kommentarerne, som er skrevet søndag d. 16. december.
Faktisk trækker jeg 2 vindere – bare fordi.
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal ikke skrive din mailadresse så spam kan finde vej. Jeg kan se din mail…
Moderne lysmanchet…
Jeg mindes år tilbage, hvor lysmanchetter var nogle små plastikblomsterkranse. Sikkert meget moderne og smukke – dengang. Jeg har lavet en lysmanchet, som er enkel og nutidig. Den er super nem at lave…
Materialer…
Trækugler i forskellig størrelse
Stjerner i læder – disse er fra Søsterne Grene
Smykkeelastik
Kuglerne sættes tilfældigt på elastiksnoren. Til sidst sættes læderstjernen på og der bindes en knude. Knuden gemmes indeni hullet på trækuglerne.

Her er lyset og lysmanchetten sat på et fad i teaktræ. Jeg kan lide spillet mellem det lyse træ på kuglerne og fadets mørke glød…

Men det er også flot på et smukt glasfad…

Dette smukke glasfad har min mor lavet
En enkel og nutidig lysmanchet…




















