Indlæg tagget med ‘Give away’
Jeg er forelsket…
Jeg har været så super heldig at vinde en skøn Give Away hos Wenche/Tusindfryd. Pakken er kommet, og jeg er total forelsket!
Et overdådighedshorn af lækre stoffer, smukt papir, skuffeæske, nøglering og en charmende dukke. Jeg har pillet ved de enkelte stoffer – der er mange smukke farver og mønstrer. Jeg glæder mig til at lave smukke ting af dem – hvis jeg kan nænne at sætte saksen i! Min absolutte favorit er den, som I ser øverst til højre. Smuk og enkel i både farver og mønster. Jeg tror, at den skal indgå i nogle smukke puder til mit soveværelse – her er farverne nemlig lilla og grøn.

Nøgleringen kom som kaldet. Min nøglering til bilnøglen er slidt og har stukket mig længe. Nu er nøglen og K’et flyttet over i svampenøgleringen. Utrolig smukt håndarbejde. Jeg glæder mig helt til at skulle ud og køre bil…

Skuffeæsken er i en smuk grøn – som er min yndlingsfarve. Den står nu på min hylde over mit arbejdsbord – sammen med mit genbrugs-ur og den charmende dukke. Hun er bare så fin – hun skal sidder der med sit blide udtryk og smile til mig. Sende gode tanker – samt lade mig sende en tanke til Wenche i ny og næ. Her også utrolig smukt håndarbejde.
Wenche – af hjertet tak. Jeg er vild glad og rørt.
Hold fest jeg har vundet…
Jeg er det heldige asen, som har vundet en Give Away hos Wenche/Tusindfryd. Jeg har vundet en smuk skuffeæske i min yndlingsfarve grøn, en supersød dukke, lækkert retrostof, papir og en svampenøglering. Hold fest jeg glæder mig…

Billedet er lånt hos Wenche/Tusindfryd
Årsagen til Give Awayen er, at Line desværre havde fået stjålet sine symaskiner. Jeg kan ikke forestille mig at leve uden mine symaskiner. Specielt ikke når man, som Line, lever af at sælge lækre, smukke ting, som bliver syet på disse maskine. Derfor blev der lavet en indsamling hos Krudtuglens mor - og Wenche/Tusindfryd lavede en Give Away for at støtte op om initiativet.
Jeg kender ikke Line – men selvfølgelig vil jeg hjælpe. Og en ekstra bonus var at man kunne købe lodder hos Wenche/Tusindfryd og være heldig at vinde. Og det blev så mig… Hurra!
Vindere af fødselsdagsgive away…
Så blev det dagen, hvor jeg kan tilføje endnu en perle på snoren af mit liv. Jeg har lavet en fødselsdagsgive away, hvor I skulle gætte min alder.
Der er 3 heldige, som kan vinde følgende:

I var meget enige – og mon I så gættede rigtigt?
Jeg bliver…
Der er rigtig mange, som har gættet med - og det er rigtig dejligt. Der er mange, som jeg kender – men også mange nye ansigter. I har skrevet mange søde kommentarer – 1000 tak for dem.
Men nu til det I alle venter på – nemlig trækningen af de 3 vindere. Det var meningen at det skulle have været en trækning på video – filmet på min nye skønne bænk. Men vejret er regnfuld her – så det blev til følgende: 
Første præmien er en shoppingbag – så du sparer plasticposen, når du handler og hermed skåner miljøet. Den er syet i et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med lilla foer.
Vinderen er nr. 50, som er Sandie – som skrev:
-
Tillykke med den kommende fødselsdag, hvor jeg gætter på at du bliver 37 år Super lækre præmier!
Anden præmien er en firkantet taske -kan evt. bruges som toilettaske eller holde styr på andre småting. Den er syet i endnu et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med røde detaljer.
Vinderen er nr. 30, som er Dortes Livsnoter – som skrev:
- Kære Unikarina – 37 må det være og tak for ugentlig inspiration – du er allerede et link på min blog med livsnoter – HIPhipHuRRA..
Tredje præmien er en nålepude – så du kan holde styr på dine nåle, når du selv er kreativ. Den er syet i rester fra diverse projekter.
Vinderen er nr. 41, som er Sara – som skrev:
- næste perle på snoren må være perle nummer 37, en alder jeg rent faktisk glæder mig til, er heller ikke typen der frygter min alder, jeg nyder bare at kunne lægge et år mere i i rygsækken med gode og dårlige oplevelser. tillykke med den snart kommende dag. Kh sara
STORT TILLYKKE til vinderne – jeg sender jer en mail, så jeg kan få jeres adresser.
Til alle jer andre – endnu en gang mange tak fordi I gættede med og 1000 tak for alle hilsnerne med lykønskninger og rosende ord.
Du kan stadig nå at være med…
Du kan stadig nå at være med i min fødselsdagsgive away. De heldige vindere trækkes på torsdag i løbet af dagen.
Du kan vinde…

Så har du lyst og “mod” til at gætte, hvor gammel jeg bliver, så hop herover og gæt med.
Fødselsdagsgive away…
Om knap en måned kan jeg føje en perle mere på snoren af mit liv. Men gad vide hvilket nummer perlen har i rækken?
Du har nu muligheden for at gætte, hvor gammel jeg bliver.
Regler for legen:
Du får et lod for et gæt på min kommende alder. Og smiger giver ikke større vinderchancer! Svaret findes på min blog – du skal blot kigge lidt rundt og lægge et år til!
Jeg trækker lod blandt alle de korrekte gæt – hele 3 kan få fornøjelse af at vinde en kreativ ting fra min hånd. 
#1 En shopping bag – så du sparer plasticposen når du handler og hermed skåner miljøet.
#2 En firkantet taske - kan evt. bruges som toilettaske eller holde styr på andre småting.
#3 En nålepude – så du kan holde styr på dine nåle, når du selv er kreativ.
Vinderne trækkes 8. juli i løbet af dagen.
Du er selvfølgelig velkommen til at reklamere for denne give away på din egen blog.
P.S. Nogle har antydet, at man kan komme ud på dybt vand ved at skulle gætte på en kvindes alder. Jeg har (pt) ikke problemmer med min alder… Man er vel kun så gammel, som man føler sig. Nogle gange føler man sig som én på 20. Andre gange som én på 50 – og på slemme dage som én på 100!
Endnu en lysestage…
Denne lækre lysetage kan blive min. Jeg kan nemlig vinde den hos Høgh Bloggen. De afholder deres første Give Away – vinderene trækkes d. 4. juni.
Jeg har allerede én kubustage - men man kan altid bruge en lysestage mere. Og specielt når den er så lækker, som Mogens Lassens Kubusstager er. Muligvis jeg skal vælge den i hvid!
Man kan besøge Høgh på flere måder – nemlig i deres møbelbutik eller i deres netshop.
Nu har jeg smidt 4 lodder i kurven – og håber at jeg er den heldige.
En præmie…
Jeg var så heldig at vinde en skøn broche hos Garn & Gammelt. Den kom med posten i går – rigtig fint pakket ind. Jeg er en rigtig “sucker” for skøn indpakning. Brochen er rigtig fin – og den skal nok blive brugt.
Det er ikke første gang jeg vinder en Give away. Første gang jeg vandt, var det også en broche.
Tak til Louise…
Et ekstra påskeæg…
Jeg har fået et ekstra påskeæg – jeg har nemlig vundet en give away hos Louise. Præmien er en skøn broche lavet af knapper. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage min præmie. Den skal pynte på en bluse eller én af mine mange sjaler.














