Indlæg tagget med ‘Genbrugsguld’

Kæresten har gjort et genbrugsfund på lossepladsen. Et fad i “støbejern” – lidt á la krenitskålene. Jeg har forsøgt at søge lidt på nettet – for jeg var nysgerrig, om der var lavet et fad sammen med de berømte krenitskåle.

På det nederste billede står fadet sammen med mine originale krenitskåle.  Jeg kan rigtig godt lide designet – formen og farverne.

Men jeg fandt ikke svar på nettet. Kender du måske noget til, om der er lavet et fad i samme serie som krenitskålene? Kender du det firkantede fad – og historien bag? Lad mig endelig høre…

For et stykke tid siden på en loppetur så jeg en lækker gyngestol. Eller rettere en gyngestol, som trænger til en meget kærlig hånd. Jeg indviede kæresten i, at der var drømme om endnu gyngestol.

I dag tog vi så turen til loppestedet. Den var der stadig – og lokkede stadig. Vi forhørte på prisen. Den var selvfølgelig alt for HØJ. Og der var bestemt ikke mulighed for at prutte om prisen. Gyngestolen var lækker – men som sagt skulle den have en meget kærlig hånd, før den ville være brugbar.

Gyngestolen fik lov til at stå.

Men jeg fandt derimod noget, som jeg havde ledt efter et stykke tid. En arkitektlampe, som skal hænge over det ene arbejdsbord i mit kreative værksted. For et stykke tid siden lå de i bunker hos genbrugsbutikken rundt om hjørnet. Men da behovet opstod, så havde de ingen. Jeg har derfor kigget efter en arkitektslampe gennem et stykke tid - og nu var den der. 

Den er ikke larmende – bare enkel, smuk og hvid. Faktisk i meget god stand – og en rigtig god pris.

Jeg glæder mig til at få den op at hænge. Den kommer til at give det lys, som jeg altid har manglet i det hjørne.

På den kreative front er der meget stille. Min skulder er endnu ikke okay efter min trappedans. Jeg har forsøgt at holde armen i ro, ikke strikke for meget og tungt. Jeg har boblet i varmtvandsbassinet for at løsne muskler. Men det ville ikke rigtig, som jeg ville. Jeg har nu været hos en skulderspecialist, som fandt, at min indre rotations-”dims” ikke var i orden. Hun løsnede en masse muskler og led – og har nu tapet mig op. Samtidig skal jeg lave nogle elastikøvelser for at bygge muskulaturen op. Lige nu er jeg besværet og handicappet af tapen – samt energikontoen bliver meget hurtigt brugt op. Jeg strikkede lidt i går – men det blev ikke til mange runder.

Åh jeg savner at sysle.

Jeg gik faktisk og følte mig i loppeunderskud. Ikke fordi jeg mangler loppefund. Men det var bare alt for længe siden, at jeg havde fundet en loppe. Sidste fund var faktisk i slutningen af februar. Det var det skønne træfad – som jeg synes er et lækkert fund, og som jeg nyder dagligt.

Men i dag var jeg heldig.

En lille keramikkrukke til 24 kr.

En rustik trædåse, som også er vild med mig…

Den er rå og rustik. Lige til at putte sirlige smykker i.

Jeg fandt lidt inspiration til strik…

En akrylsag – men jeg kunne godt lide dens facon – samt mønstret. Jeg kunne godt finde på at bruge den som inspiration til et stykke hjemmestrik i lækker uld!

En smuk herretrøje i uld. Strikket på håndstrikkemaskine…

Den spørger “Passer jeg mon på dig” – og det gør den ikke. Endnu. For jeg har planer om at ændre lidt på den. Jeg forestiller mig en smuk cardigan – med andre smukke detaljer indvendigt – evt. nye ribkanter. Strikken er fin – og mønstret er smukt og klassisk. Jeg er sikker på, at den vil blive et hit med nogle omforandringer.

Åh det gjorde godt på loppeunderskudskontoen…

Fredag efter arbejde tog jeg en tur hjem til min mor. Jeg var sammen med min mor, 3 søstre og nevø. Vi havde en råhyggelig aften – men den levnede ikke plads til strik. Vi var nemlig gået i spillemode – og her skulle vi virkelig koncentrere os! Men strikkeriet kan jeg jo altid indhente en anden gang.

Lørdag var vi på rundtur til de forskellige genbrugsbutikker i Struer. Der var mange andre, som havde fået samme idé. Det ene sted stod næsten samme sofa, som jeg lige har betrukket om. Facon, og stof var det samme – dog var hynderne bløde. Sjovt at falde over den lige nu, hvor jeg lige har lavet vores. Jeg faldt også over en masse smukke thepotter – men jeg blev enig med mig selv om, at den vi har er nok! Så det blev ikke til så meget genbrugsguld til mig denne gang – blot en gymnastikbold til en rund 20′er.

Jeg fandt også nogle skønne ting på udsalg – en smuk koksgrå skjorte fra Mosthaves. En sand klassiker. Endvidere blev det til en gul kjole i strik. Den er godt lavet i krudtgarn (akryl) – men jeg faldt for farven – og så kan den jo bruges som mønster til en udgave i uld!

Vi fik også kigget dybt i min mors garnskab. Der var noget meget smukt hør. Jeg tænker, at det kan blive til en smuk soltop – for jeg forventer en m e g e t varm sommer. Jeg trænger!

I garnskabet fandt jeg også noget sort mohair garn. Jeg tænker en let og luftig bluse…

Dejlige fund – som jeg glæder mig at få på pindene.

Men min mor synes, at når jeg nu var i træning – så ville hun gerne have betrukket sine spisbordstole om. Jeg havde derfor taget hæfteklammepistolen med hjem. Vi lavede et godt samarbejde med, at nogle fjernede gamle klammer og betræk – mens jeg klippede nye og begyndte at betrække sæderne om.

Min mor har nu 8 nye spisebordsstole. De 4 er stolene er faktisk nogle, som min bedstefar (morfar) lavede, da min mor var barn. De holder stadig – både i stil og træværk. Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at vi kan hjælpe hinanden. Min mor broderer på den smukkeste pude til mig. Det bliver godt – og jeg glæder mig.

Jeg vil byde kæresten på frokost – og så tror jeg, at jeg vil fatte strikkepindene og slappe af.

Ha’ en fortsat dejlig søndag…

Jeg sidder denne søndag morgen med en stor taknemmelighedsfølelse i kroppen. I går have jeg besøg af Hanne, Anne og HanneC. 3 kvinder, som jeg har lært at kende via blogverden og vores kærlighed for kreativitet. Vi er 4 meget forskellige kvinder – men vi kan alle lide fællesfaktorerne som kreativitet, nærvær, samvær og rummelighed. Det føles så rart og trygt at være sammen. Vi sysler med kreative ting – vi vender verdenssituationen. Vi lærer hinanden bedre at kende. Vi griner. Vi kan fælle en tåre. Men det er trygt og godt.

Jeg nyder det. Der bliver fyldt så meget ind på energikontoen.

Udover at være taknemmelig over vores samvær og venskab. Så er jeg meget taknemmelig over de smukke gaver, som de havde med. Alle så smukt pakket ind med skønne detaljer. Men indeni gemte der sig skønne ting.

Tusind tak HanneC – det skønne flag vil pynte smukt, når vi skal fejre endnu et år i rækken. Jeg elsker stoffernes mønstrer og den skønne stang – en strikkepind! Det skønne syblad fra 1954 er  fyldt med skønne billeder og finurligheder. Jeg har læst lidt her og der – og har smilet over datidens ord! Jeg skal læse mere – og muligvis er der en skjorte, som skal syes!

Anne havde fundet et par farveklatter til alt det sorte og hvide. Et smukt billede af pige med en ugle – fyldt med fine detaljer, jo mere man kigger på det. Finurligt tape samt en smuk keramiksvale. Billedet skal i en sort ramme – og så skal der findes den helt rette plads at hænge det. Tusind tak Anne…

Tusind tak Hanne  for de fine lygtehuse (som de vel kan kaldes fordi der er huse på) samt det smukke Zen-billede. Sorte fine streger i sirlige mønstrer. Kæresten er faktisk blevet interesseret i i de fine streger. Så én af dagens sysler bliver at tegne med sorte tusher.

Vi var også en tur på loppejagt. Jeg havde lokket dem med ud til en gård, hvor der er 3 længer fyldt med guld og skrammel. Der var meget koldt og fugtigt – sikkert masser af guld. Men priserne var desværre også blevet skruet ublu i vejret. Vi grinede over rædsler, som næsten var smukke, fordi de var så grimme. Tænk hvor mon de havde stået og “pyntet”. Jeg endte selv med et smukt, hånddrejet træfad. Smukt og enkelt. Hele 35 kr. skulle jeg betale.

Jeg havde bagt boller til de kom. Eller jeg følte ikke, at jeg havde bagt. Jeg havde rørt en “dejgrød” sammen fredag aften. Den havde stået køligt natten over. Denne dejgrød skulle bare lige sættes på pladen med 2 skeer. Bollerne smagte dejligt – men jeg havde ikke fornemmelsen af at have bagt. Jeg elsker at ælte dejen. En stor del af bageprocessen for mig er at ælte. At mærke dejen mellem mine hænder – folde omsorg og kærlighed ind i dejen. Men resultatet var godt – og det kan da godt være at det bliver prøvet en anden gang.

Vi kiggede også lidt på min lange cardigan, som var smidt i skammekrogen. Måske er knapperne for tunge. Jeg prøver i første omgang at pille knapper af – de er ellers superflotte. Måske jeg så kan komme til at holde af den lange cardigan – og få den brugt.

Jeg fik taget hul på mit thebrevsfilosofi-broderi. Det skrider stille og roligt fremad. Det er faktsik rigtig hyggeligt at brodere. HanneC havde gang i et meget smukt broderi – som jeg tror, at jeg skal prøve af. Det er så dejligt at blive inspireret til nye ting.

Dagen var god – og den varmer stadig indeni.

Men jeg slog vist røven for tungt i sædet i går aftes. Jeg har i hvert tilfælde noget reparationsarbejde at gøre på den nye sofa. Jeg har sparet på hæfteklammerne!

Kæresten har skilt skellet ad  – så nu kan jeg hurtigt lige reparere.

Ha’ en dejlig dag. Håber der er lige så dejligt solskin som her.

Vores sofa er brugt. Den trænger til at blive skiftet ud. Vi har kigget på sofa gennem et stykke tid. Jeg falder ofte for de firkantede, enkle og meget dyre sofaer. Kæresten har andre kriterier, som indeholder sidde- og liggekomfort. Det har jeg selvfølgelig også. Vi er næsten enige – og mest af alt enige om, at vi ikke vil poste mange penge i en ny sofa.

I slutningen af november fandt jeg et perfekt eksemplar i Genbrug. Den havde den rette facon samt sidde- og liggekomforten var perfekt. Hurtig forhandling med kæresten og den kom hjem til os. Aftalen var, at jeg skulle betrække den om – snarest. Kæresten synes, at vi har rigeligt på lager!

En ombetrækning var nødvendig, da der var holdt en rødvinsfest i den – men ikke så godt resultat. Desuden ville jeg gerne have en sort sofa. Planen var, at jeg ville betrække den om i juleferien. Men jeg trængte bare til total afslapning – og sofaen forblev, som den var.

Jeg har ferie i denne uge – og derfor skulle det være nu. Foråret er på vej - vi trænger til udskiftning og nyt liv. En ny sofa ville være perfekt – samt en ny bunke sofapuder.

Sådan så sofaen ud før jeg gik i gang…

Skjoldet og træt.

Nu ser den sådan her ud…

Sort og lækker

Afrodite testede den i går aftes…

Gad vide om hun tror, at den er til hende?

Sofaen er klar til at blive sat på plads samt fyldt med nye sofapuder – som jeg skal i gang med lige om lidt.

Fede facts:

Sofa: Købt i den lokale Genbrug – 250 kr.

Metervarer: Sort møbelstof i bomuld fra Stof & Stil - 7 meter til ca. 430 kr. samt en flok lynlåse

Processen: 

Jeg har skilt sofaen ad.

Jeg har fjernet 4000 hæfteklammer på skelettet, så jeg kunne fjerne stoffet.

Jeg har skudt ca. 4000 hæfteklammer i igen.

Jeg har brugt masser af knofedt.

Jeg har malet benene sorte.

Jeg har samlet sofastellet igen – puha der kom sved på panden.

Jeg har klippet betræk til hynder.

Jeg har svedt en smule – for der var lige præcis stof nok. Kun en lille bitte rest er tilbage.

Jeg har haft selskab og assistance af katten.

Jeg har syet kilometervis af stikninger.

Jeg har syet 12 lynlåse i.

Jeg har pudset mange sorte bussemænd ud.

Jeg er løbet tør for undetråd 6 gange.

Jeg har bandet.

Jeg har spolet undertråd 5 gange.

Jeg har brugt en masse knappenåle (ikke en favoritdisiplin).

Jeg har stukket mig mange gange på knappenålene.

Jeg har bandet lidt mere.

Jeg har syet 48 hjørner.

Jeg har lavet en stikning forbi de 48 hjørner.

Jeg har trukket, skubbet og puttet – hvilket betyder, at jeg har ømme fingre.

Jeg har støvsuget en masse fnuller.

Jeg har smilet.

Jeg smiler stadig – for jeg er superglad for resultatet.

Jeg skal i gang med at sy nye betræk til sofapuderne. De fleste er klippet og klar til at køre gennem maskinen.

En ny sofa og nye sofapuder kræver selvfølgelig også et nyt sofabord. Jeg drømmer lidt om nogle firkantede i sort metal – måske med skifer eller træ på bordpladen. Lidt a la denne…

Jeg forsøger i hvert tilfælde at overtale kæresten til at svejse stellene. Skifer er klunset i en container i Skagen for længe siden!

Endelig er bunken af ternede hynder væk. Nu er der en bunke sorte hynder – som finder vej til sofaskelettet.

Det er godt at være så langt i processen. Mine fingre er trætte – det kræver masser af “fingerspil” at sy betræk. At lave hjørner – uden folder. Sy stikninger for at holde sømme på plads. At putte og trække.

I får billeder i morgen, når dagslyset er tilbage.

I morgen skal der laves “dessert” – nemlig sofapuder. Jeg glæder mig. Det bliver hyggeligt.

I aften vil jeg nyde resultatet – og strikke de sidste 11 pinde på mit Line Break sjal. Det bliver også godt.

Ha’ en dejlig aften…