unikarina - min kreative verden » Gave

Endnu et år med strik…

unikarina — Fri, 30 Dec 2011 11:17:58 +0000

De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas.

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…

Relaterede indlæg:

En skrøbelig overraskelse…

unikarina — Wed, 28 Dec 2011 10:12:43 +0000

Ikke nok med at jeg har fået en fed overraskelse – så er der også dukket en skrøbelig overraskelse op. Lykke har sendt mig en stor håndfuld store glasperler. Den ene klarede desværre ikke turen til Nordjylland.

Jeg ved endnu ikke, hvad de skal bruges til – men mon ikke der pludselig dukker en idé op?

I pakken var der også et skønt armbånd. Det er lavet i cykelslange og har en smuk gul perle.

Lykke tænkte på mig og mit gule år, da hun så perlen. Armbåndet er lavet af psykiske syge, som bor i bofællesskab samt arbejder i kreative værksteder. Jeg vil glæder mig til at bruge det smukke armbånd, som passer perfekt til mit lille håndled.

Lykke – endnu en gang tusind tak for overraskelsen.

Relaterede indlæg:

En fed overraskelse…

unikarina — Tue, 27 Dec 2011 14:11:42 +0000

Torsdag før jul blev jeg overrasket på den fede måde. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der en kæmpe pakke til mig. Jeg forsøgte hurtigt at komme i tanke om, om jeg havde bestilt noget i den størrelsesorden. Men så kunne jeg se på afsenderen, at det var én, som deltog i Den Kreative Pakkekalender. Jeg nåede lige kort at tænkte, om hun havde fået sendt hendes pakke det forkerte sted hen. Men nysgerrig som jeg er, skyndte jeg mig at pakke pakken op.

Dér indeni pakken gemte der sig en fed overraskelse. En gul arkivkasse! Den passer perfekt ind i den ene ende af mit skrivebord. Lige til at holde styr på papir og rod.

Afsenderen er Gitte, som har fundet den i Sverige på loppemarked. Den er skøn – og passer perfekt til min gule kalender, som jeg skal have hængt op. Gitte har fulgt med her på bloggen længe – og er bleve inspireret til selv at lave en blog.

Gitte – endnu en gang tusind tak. Jeg elsker at blive overrasket på den fede måde, og det må jeg sige, at Gitte gjorde.

Relaterede indlæg:

24. december 2011…

unikarina — Sat, 24 Dec 2011 07:00:40 +0000

I dag åbnes lågen i Den Kreative Pakkekalender hos

Kig forbi og se, hvad der gemmer der gemmer sig bag dagens låge.

unikarina — Tue, 20 Dec 2011 09:00:22 +0000

Min gave til min gaveven i Den kreative pakkekalender blev et tørklæde. Min gaveven er en meget farverig og omsorgsfuld kvinde – som selv strikker. Men jeg havde lyst til at strikke et tørklæde til hende. Hun har nemlig mange varianter af Tina’s tørklæde – og jeg ville “udvide hendes horisont” på tørklæde-fronten!

Da min gaveven er en farverig kvinde – valgte jeg at strikke i noget håndfarvet garn, som jeg har vundet i en give away. Da jeg skulle vælge mønstret til tørklædet, vidste jeg, at det skulle være et meget enkelt sjal, når garnet “taler så meget”. Valget blev Annis – som er meget smuk, men enkel. Jeg havde lidt startvanskeligheder – jeg skulle nemlig starte med 363 m. Men der gik kludder i det, fordi jeg troede, at jeg kunne se film samtidig. Men da jeg kom i gang – så var tørklædet pludseligt færdigt. Jeg havde allerede lidt sved på panden, om jeg nu kunne nå det. Men Annis tørklædet er bare et lille tørklæde lige til at slynge om halsen.

Dorthe åbnede sin pakke søndag – og heldigvis blev hun meget glad for tørklædet.

Men det hele var jo hemmeligt – så jeg kunne ikke vise noget frem. Derfor får I nu lov til at følge processen…

Fede facts:

Opskrift: Annis af Susanna IC. Hun er bosiddende i Tyskland, hvor hun bor sammen med hendes mand og deres 2 sønner, 11 fisk samt utallige garnnøgler! Opskriften er på engelsk – men er gratis.

Garn: Araucanía, 75% uld 25% polyamid, 340 m/100 g - håndfarvet i Chile

Pinde: 5 mm /Knit Picks (slog masker op på pind 6)

Kommentarer: Supernem at strikke – når man først er kommet i gang. Jeg skal helt bestemt strikke én til mig selv.

Relaterede indlæg: