Indlæg tagget med ‘Gør det selv’
Forklæde til svigermor…
Lige før jul havde jeg travlt og ikke den store energi. Derfor lavede jeg nogle nemme løsninger i forbindelse med julegaver. Jeg lavede gavekort! Jeg vil simpelthen ikke sidde og lave noget, som jeg ikke synes er i orden – bare fordi tiden ikke er til det.
Min svigermor ønskede sig et unikarina-forklæde. Det har jeg lavet til hende nu. Det måtte gerne være i røde farver – og da det ikke er den farve, som jeg syer mest i, så var det heldigt, at jeg havde nogle rester fra puderne til svigerinden.

Forklædet er samme model, som jeg syede til mig selv. Du kan også sy et forklæde til dig selv, for jeg lavede en vejledning.
Sy et strikkepindeetui til Deluxe set…
I adventsgave har jeg syet et strikkepindeetui til min mor. Nu har jeg fået flettet tekst og billeder sammen – og der er en guide klar til jer. Strikkepindeetuiet passer til Knit Picks Deluxe set. Jeg har dog valgt at tilføje pind str. 3 mm, da jeg synes, at den mangler i dette sæt.
På etuiet har jeg lavet et broderi – primært syet på maskinen og så krydret med franske knuder. Men der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på omslaget.
God fornøjelse…
P.S. Har rettet pdf 18.12.2010 – der var fejl i trin 8 samt i klippemålene.
Strikket puff…
Jeg har fortalt jer om et eksperiment, som jeg har haft gang i. Det er nu blevet færdigt. Det er blevet til en strikket puff. Sådan én, som man kan smække benene op på, mens man nyder et krus the og et lækkert blad.
Nu tænker du nok, at det ikke er en ny opfindelse. Det er det heller ikke. Hvorfor opfinde den dybe tallerken igen, når man blot kan lave skønne variationer af den?
Jeg var egentligt startet på at strikke en puff efter Pickles opskrift “Puff Daddy”. Den er rigtig smuk og meget enkel. Den er strikket i uld i et fladt stykke og dernæst syet sammen med. Men jeg havde valgt at strikke den i bomuld – og her blev der alt for mange rynker i top og bund. Den kunne jeg ikke lide. Jeg har derfor strikket den i facon – som en stor bold. Det passer bedre til det udtryk, som jeg søgte.
Som sagt så har jeg skriblet løs, mens jeg strikkede - så derfor har du også mulighed for at strikke din egen Puff. Måske i flere størrelser. Du finder opskriften lige herunder. Men den findes også på Ravelry på både dansk og engelsk.
God strikkelyst…
Julerier…
Der er mange dejlige ting ved julen – én af dem er at man sagtens kan gentage tingene år for år. Gerne med lidt fornyelse her og der.
Hvert år skal der pyntes – hvorfor ikke genbruge lidt af pynten fra sidste år?
![]() |
![]() |
![]() |
Der skal pakkes gaver ind – og der skal holdes styr på hvem gaven er til. Der skal skrives julehilsner.
![]() |
Print selv… | ![]() |
Der skal smovses i julelækkerier.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Klik på de forskellige billeder og lad dig friste – og ikke mindst lade julehyggen brede sig…
Kalender…
Den anden dag viste jeg jer den kalender, som jeg havde lavet til min mor i adventsgave. Her lovede jeg, at I selv skulle få muligheden for at lave et kalenderomslag til jer selv.

Jeg lavede kalenderomslaget med et broderi, som jeg selv havde lavet samt nogle skønne stofrester. Men hvis du nu ikke har knækket broderikoden, så kan man jo også trykke det med tekstilfarver – eller blot lave noget helt andet. Der er nemlig rig mulighed for at sætte sit eget præg på omslaget.
God fornøjelse…
Kæde med træperler…

Jeg har lavet en lækker og enkel kæde af lædersnor og træperler.
Den er super enkel at lave – og du kan også lave den, hvis du downloader guiden her nedenfor.
Du kan også lave den med kulørte perler i et smukt farvemix. Eller med en farvet snor, som kan spille op til træperlernes spil.
God fornøjelse…



































