Indlæg tagget med ‘Gør det selv’

Kattelegetøj…

Kæresten griner lidt af mit “redebyggeri”. Jeg er nemlig i gang med at forberede, at der flytter en sort pelstot ind om 2 uger. Men jeg har været i gang med at lave lidt legetøj, som han kan hygge med. Jeg er startet ud med lidt, for jeg ved jo ikke, hvad der er et hit.

 

Jeg har lavet nogle Zpagetti edderkopper.

Zpagetti garn

 

Jeg klippede 5 stykker á 15 cm

Klip klip klip

 

De blev syet samme, så der er hold på dem.

Sy sammen

 

Til sidst bandt jeg en knude

bind en knude

 

En lille flok. Den ene har fået en snor i, så man kan trække den rundt.

Zpagetti edderkopper

Super nemt legetøj, som ikke koster meget.

 

Men jeg har også haft gang i symaskinen og nogle stofrester. Små aflange “pølser” med bånd i den ene ende. I den anden ende har jeg lavet en løkke af elastik. Her kan man sætte en snor i.

kattelegetøj 1

Kattelegetøj 2

Kattelegetøj 4

Kattelegetøj 3

 

Nu får vi se, om den lille sorte pelstot vil lege med det. Ellers må vi finde på noget andet.

 

Strikkende halskæde…

Jeg har lavet mig en strikkende halskæde.

Strikkende halskæde 1

Strikkende halskæde 2

Strikkende halskæde 3

 

Idéen er ikke min – jeg har set den flere steder på nettet. Den er supernem at lave. Jeg har brugt et par pensioneret strikkepinde, kæde-endedutter, små ringe samt kuglekæde.

 

Jeg har set dem lavet med plastik strikkepinde samt nogle hvor selve træstrikkepinden har fået lidt farve ved hjælp af lidt maling. Der er mange muligheder. Jeg synes at træpindene passer perfekt til mig og mit tøjstil. Det lille hjerte følge mig i mange af mine projekter – og det var naturligt at sætte det på denne kæde.

 

Lidt nyt i køkkenet…

Vores køkken er af ældre dato. Det trænger til en total renovering. Det har også været planen. Pengene var sparet op, der var var tegnet tegninger. Men så kom finanskrisen forbi, og jeg blev meget snusfornuftig og gemte pengene i banken til dårlige tider. Det var en god idé.

 

Drømmen om et nyt køkken er der stadig. Måske kommer det. Køkkenet fungerer, og der er andre projekter, som prioriteres. Men derfor kan der godt snige sig et lille projekt ind, som skaber lidt fornyelse. For nogle uger siden var jeg i Sinnerup. Her havde de fået nogle fliser med forskellige mønstre. Der havde vist nogle, som hang på en plade på væggen – og jeg blev inspireret til, at de skulle hænge bag vores komfur.  Men jeg ville lige forelægge idéen derhjemme – og fik grønt lys. Jeg skyndte mig at købe fliserne – for tænk sig, hvis han ombestemte sig!

 

Sådan så der ud før…

uden fliser

 

Jeg har valgt at sætte fliserne på en træplade. Så vil det nemlig være en nemmere at fortryde. Jeg skal blot skrue pladen ned igen.

streger på plade

Jeg tegnede streger på pladen, så jeg havde nogle retningslinjer til fliserne.

 

På mange af fliserne sad der en korkplade bagpå. Dem fik jeg pillet af med møje og besvær.

kork væk

 

Jeg limede fliserne på med setlim. Det lugter ikke godt – og derfor blev det lagt til tørre i værkstedet.

til tørre

 

Ugen bød på lange dage – så det blev i dag jeg fik hængt pladen op.

fliser på væg 1

 

Sort og hvide mønstre – krydret med lidt farver.

fliser på væg 2

fliser på væg 3

 

Det er dejligt med lidt nyt i køkkenet…

 

En fin detalje…

I mit kreative værksted har jeg hvide plissegardiner. De har lige fået en fin detalje.

 

Jeg har sat trækugler på enden af snoren. De er meget kønnere end de plastikdutter, som var der før. Man kan også lege med farvede kugler. Men de enkle, naturlige trækugler passer lige ind i mit værksted.

 

Lun strik i gemmerne…

Det er råkoldt, så jeg har lige fundet min lille poncho frem fra gemmerne. Det er længe siden, at jeg strikkede den – men jeg er stadig vild med den. Jeg kan lide det enkle look, den smukke struktur i perlestrikken og selvfølgelig, at den varmer.

Jeg kan lide at bruge den, hvor den går ud over skuldrene og luner. Men man kan også bruge den som et tørklæde. Jeg har strikket den i flere farver – men den lysegrå er absolut min favorit.

 

Ponchoen er vild nem at strikke. Jeg har tidligere vist hvordan.

 

Strikkende Storm P…

I ugen skrev jeg om, at jeg var i gang med at strikke en lækker cardigan. Jeg havde problemer med at holde begge tråde på min pegefinger. Den ene tråd faldt hele tiden af.  I kom med mange gode råd.

 

Lisette skrev om hendes gardinklemme. Jeg kunne godt se fidussen. Jeg havde ikke lige adgang til en gardinklemme – og hvis jeg må være ærlig, så er den mest praktisk og ikke særlig smuk! Men lige pludselig slår det mig. Jeg skal jo bare lige kigge i min gemmer.

 

En trækugle og lidt smykkeelastik  – og jeg havde lavet en strikkegadget.

 

Jeg tog en af de små trækugler og bandt en ring med smykkeelastik. Du må endelig ikke lave den for stram, så du ikke få blod til den yderste del af fingeren.

 

Jeg har så den ene tråd på den ene side af kuglen – og den anden tråd på den anden side.

 

Nu bliver trådene, hvor de skal. Jeg er sikker på, at min lille strikkegadget bliver et hit.

 

Lisette – tak for input, som så endte med en løsning til mit strikkeproblem.

 

 

Noter til feminine Alfred…

Der er flere, som har spurgt til mine noter til feminine Alfred. Jeg vil gerne dele mine noter med jer.

 

Jeg har lavet mine noter som en pdf-fil. Husk det er ikke en opskrift – men mere så I selv kan komme i gang. I er nødt til selv at beregne jer frem til jeres størrelse. Vi er jo heldigvis ikke alle støbt i den samme form.

 

Rigtig god strikkelyst…

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Blogprisen 2015…


Klik på billedet og læs mere...
unikarina
Copyright © 2009 – 2015
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Abonnér på mit feed…

Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank