Indlæg tagget med ‘Cardigan’

Jeg er jo i gang med at strikke en lang cardigan. I går strikkede jeg lommekanter. Men jeg har kigget lidt på det et par gange i løbet af dagen. Det føles ikke rigtigt. Det er, som om jeg ikke skal samle lommeuld i denne cardigan. I hvert tilfælde hiver jeg strikken af pinden – og trevler op.

Jeg gider ikke ærge mig. Jeg vil hellere glæde mig, at jeg føler, at det bliver rigtigt.

Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

Kan I finde 7 fejl på billedet?

Mens I leder, så retter jeg fejlene…

Jeg holder strikkepause – jeg har nogle sår på oversiden af min fingre på venstre hånd. Jeg blev nemlig “angrebet” af et tøjstativ, da jeg arbejdede lørdag. Garnet vil rode rundt i såret – så jeg lader det få lidt ro, før jeg starter med at strikke igen.

Men når man nu ikke kan strikke… så må man jo K Ø B E lækkert strik! For jeg mangler jo helt vild strik, som kan holde mig varm (host, host….). Jeg har investeret i en lang cardigan – i smukke farver og mønstre.

Men knapperne er en plastic-efterligning af en træknap. Den er ikke helt okay – så jeg tror, at jeg vælger at skifte knapperne ud med en smuk træknap. Måske lidt “snobbet” – men jeg kan altså godt lide træknapper. Jeg har nogle på lager – men ikke nok, så jeg skal lige have fat i en række, så alle 10 kan blive skiftet ud!

Synes I ikke også,  at knappen til venstre gøre noget godt for strikken?

Jeg kan bare godt lide, at der er en god sammenhæng i produktet. Jeg holder selv meget af at vælge den rigtige  knap til mit strik eller syprojekter. De er en del af det endelige resultat.

Jeg har været ude med det store shoppegen i dag. Jeg har købt en masse til min arbejdsplads, så vi rigtig kan flytte ind. Da jeg så var på vej hjem - overvejede jeg kort, om jeg skulle i genbrugsbutikken lige om hjørnet. Jeg havde det lidt, som om mit shoppegen var brugt lidt op. Men jeg besluttede mig dog alligevel for lige at smutte ind i butikken.

Nu er det ikke, fordi jeg er kommet hjem med masser af genbrugsguld. Jeg er kommet hjem med et par stykke tøj, som jeg glæder mig til at tage i brug.

En lille strikket cardigan fra Munthe plus Simonsen

En kjole fra Tiger of Swede

Kjolens snit er super lækkert – og kunne måske godt ende med, at jeg lavede mit eget mønster, så jeg kunne lave en copy paste á la min nye trøje. Jeg kunne sagtens forstille mig den i lækker jersey i en smuk farve.

Men det, som virkelig fik mig til at synes, at turen forbi genbrugen var supergod, er denne æske. Den lå godt gemt – men jeg kunne ikke stå for den.

Og på bagsiden er der en hyggelig hilsen fra Martin til Mogens.

Åh jeg elsker når der er en bid historie med.

Men indeni æsken var der de fineste engle – i farvestrålende mønstrer. Jeg tænkte, at de er perfekte til den kommende julesæson – og desuden så holder jeg meget af engle.

Da jeg kom hjem, ville jeg lige oversætte den italienske tekst på forsiden – tak til Google translate. Her står der noget om fugle. Fugle tænker jeg. Jeg åbner æsken igen – og tænk sig nu kunne jeg se, at det er fugle. Men kun fordi at de vendte på den anden led. Så det handler lidt om, hvordan man ser dem. Jeg tror dog, at jeg vælger at holde mig til mine engle!

De skal hænge i ét af vinduerne og danse i julemåneden.

Jeg holder altså af gøre sådanne små finurlige fund – små skatte som kommer, når man mindst venter det. Ud over at jeg synes, at der er utrolig smukke – så har de en lille bid historie med. Jeg ville ønske, at hver lille ting kunne fortælle der hsitorie.

Jeg har gjort lidt af et kup. Jeg har fundet et stykke lækkert strik i Genbrug – jeg er sikker på, at den bliver et af hittene i vinterens garderobe. Men den kan også bruges til foråret – for den er en klassiker. Den kan både bruges til bukser og kjole. Den er enkel, lækker – og billig.

Jeg bad kæresten tage nogle billeder i vores nu rustikke kælderværelse. Det var dét projekt, som, jeg troede, kunne være overstået i en weekend – men endte med at blive et længerevarende projekt. Men da kæresten skulle tage billederne, kom han til at vende kameraet forkert – og jeg kom til at grine. Når jeg går i gang – kan det være svært at stoppe igen.

I får nogle de lattermilde billeder – heldigvis uden lyd!

Som I kan se, så er prisen kun 39 kr. Det, synes jeg, er et godt kup.

Nu skal den lige have en uldvask og have skyllet genbrugslugten ud.

I går kunne jeg meddele, at jeg var kriminel – flere var heldigvis klar til at hjælpe til med en kaution, hvis det skulle komme så langt. Men  jeg blev heldigvis løsladt igen.  Vil I høre historien om min kriminelle handling? 

Min svigermor fylder rundt i dag. Hun er sådan én, som har alt – og som ikke ønsker sig noget.  Før påske snakkede min svigerinde og jeg om, at det var ærgerligt, at den cardigan, som, min svigermor var i gang med at strikke, bare lå i skabet. Hun er nemlig i fuld gang med at sy patchwork. Hun havde dog spurgt min svigerinde, som hun evt. ville strikke den færdig. Min svigerinde og jeg besluttede, at det ville vi gøre noget ved – det kunne så være en del af hendes fødselsdagsgave.

Før I får den lange historie om cardiganen til min svigermor – så skal I lige se resultatet. En cardigan med 3/4 ærmer – strikket i vendestrik med sort garn samt effektgarn.  

I påsken var vi ude at spise hos mine svigerforældre. Her faldt snakken “tilfældigt” på min svigermors strikkeprojekt.  Hun blev “mobbet” lidt med det smukke strikketøj i skabet – og at hun sikkert ville være død og borte, inden det blev færdigt. Hun fandt projektet frem. Hun havde nået at strikke det ene forstykke samt det meste af det ene ærme. Min svigermor trak lidt i land mht., at min svigerinde skulle strikke cardiganen færdig – de strikkede nok ikke ens.  Aftenen gik – og da vi tog hjem, “stjal” min svigerinde posen med strikkeprojektet. Normalt følger svigermor ikke med ud til bilerne – men det gjorde hun denne aften, og hun opdagede posen med strikkeprojektet! Min svigerinde fik mumlet, at hun ville kigge på det på et tidspunkt. Jeg fik hurtigt den pose i logi hos mig – da det var mig, som skulle fuldføre projektet!

Til min fødselsdag i begyndelsen af juli var min svigerfamilie forbi til middag. Her faldt snakken på strik. Min svigermor snakkede meget om strik – og min svigerinde og jeg havde mest af alt travlt med at skifte emne. Hun ville også vide, om vi havde prøvet at strikke i Kauni-garn! Havde hun mon lugtet lunten?

Midt juli gik jeg i gang med projektet. Cardigan i vendestrik med 3/4 ærmer. Jeg var “kampklar” og gik i gang. Først skulle garnet vindes om – jeg er ikke så begejstret for “almindelig” garnnøgler. Derfor vinder jeg om. Dernæst gik jeg i gang med at læse opskriften! Cardiganen skulle strikkes på pind 3! Det var da lige en streg i regningen. Det er lige et halvt nummer for lille. Jeg spænder i hænderne og skuldrene, når jeg strikker på pind 3 – som om jeg er bange for at tabe pindene. Havde det dog bare været på pind 3,5!

Projektet går i gang – og maskerne glider over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… De første nøgler garn bliver brugt op. Nu kommer jeg så til dér, hvor jeg udøver vold mod en anden kvindes strikketøj. Jeg er nødt til at trævle dét op, som min svigermor har strikket. Det havde jeg svært ved. Det er svært at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men jeg tog en dyb indånding – og så var det gjort.

Maskerne glider stadig over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… Det er den anden streg i regningen. Det er uendelig kedeligt strik! Den eneste afveksling er, at jeg skal skifte mellem sort garn og effektgarn!

Undervejs bliver jeg bekymret for, om der nu er garn nok. Jeg synes, at de første nøgler slap hurtigt op. Det ville jo være svært at finde mere garn i samme partinummer – for garnet er købt i begyndelsen af 2009!

Projektet begynder at nå slutningen. Det er tungt og varmt – og vejret bliver pludseligt varmt udenfor. Det bliver varmt at sidde med strikkektøjet, så er det godt, at jeg holder af meget varme!

Projektet når i mål 2 dage før, at gaven skal gives (i går aftes). Der er ender, som skal hæftes og ærmer, som skal monteres. Ikke just min favoritdisciplin. Det hele afsluttes med en blødgørende uldvask, hvor maskerne falder på plads, og blødheden trækkes frem. 3 knapper syes i – ikke dem hun selv havde valgt. De passede ikke til det færdige projekt – så de kom ned i kassen med opskriften, garnrester og et hav af strikkepinde, som hun havde haft brug for til projektet!

Det hele blev pakket i silkepapir og ned i en kasse. Den blev afleveret med ”Undskyld – og jeg håber, at du kan tilgive os”. Min svigermor undrer sig meget – men begynder at pakke op.

Hun blev glad. Meget glad!

Den er lidt for stor – men når vi når til vinter, og hun får en bluse under, så skal det nok blive godt. Vi fik fortalt hende om vores kvaler undervejs – at vi troede, at hun måske havde lugtet lunten. Men det havde hun ikke.

Jeg er tilgivet – og kan vist slette den “kriminelle handling” fra min straffeattest.

Her er lidt flere billeder af det endelige resultat…

Fede facts:

Opskrift: Jakke i vendestrik med 3/4 ærmer af Lene Petersen, Katrinelund

Garn: Kauni , sort, forbrug ca. 240 g samt effektgarn forbrug ca. 300 g

Pinde: 3 mm/Knit Picks

Knapper: Fundet i knapkassen. Jeg undrer mig stadig over, hvor de er fra. Jeg kan ikke mindes at have købt dem…

Kommentarer: Det har været et uendelig kedeligt strik. Idéen med at strikke frem og tilbage og vende hist og her er super godt. Jeg synes om idéen, at man former strikken undervejs.