Nu skal jeg bare have strikket ærmerne – så har jeg mig endnu en lang cardigan.

I går aftes, da jeg ikke kunne lave forkanter pga. manglende dagslys, fik jeg lavet et lille projekt. Det er ikke færdig endnu, så I får kun lov til at se en lille del af det.

Ha’ en dejlig aften…

Relaterede indlæg:

1. Hjælp til forkanter…
2. Der var én…
3. En cardigan tager form…

Men jeg har strikket den ene forkant – samt belægningen bagpå. Denne er jeg ved at sy langs kanten. Det ser rigtig fint ud. Men så sniger der sig en lille tvivl ind. Er kanten nu rigtig? Skal den være “strammere” eller er den tilpas?

Forkanten er strikket i 2 x 2 rib. Som sagt så ligger den pænt. Men jeg bliver i tvivl. Denne tvivl vil jeg gerne til livs, inden jeg strikker den anden side. Er der nogle, som har strikket forkanter med god erfaring. Vil du dele din erfaring? Er der nogle gode tricks, som bare sikre, at man får flotte forkanter.

På forhånd mange tak.

Relaterede indlæg:

1. Om at være på forkant…
2. Der var én…
3. To roll or not to roll…

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas. 

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…

Relaterede indlæg:

1. Årets gang i strik…
2. Moster strik…
3. Endnu et sjal er færdigt…

Jeg gider ikke ærge mig. Jeg vil hellere glæde mig, at jeg føler, at det bliver rigtigt.

Relaterede indlæg:

1. Twenty Ten Cardigan er færdig…
2. På mine pinde…
3. Twenty ten cardigan er strikket færdig…

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

Relaterede indlæg:

1. Twenty ten cardigan er strikket færdig…
2. Rundtosset cardigan er færdig…
3. Twenty Ten Cardigan er færdig…

Mens I leder, så retter jeg fejlene…

Relaterede indlæg:

1. Twenty ten cardigan er strikket færdig…
2. Nyt strikkeri…
3. Oprydning…

Men når man nu ikke kan strikke… så må man jo K Ø B E lækkert strik! For jeg mangler jo helt vild strik, som kan holde mig varm (host, host….). Jeg har investeret i en lang cardigan – i smukke farver og mønstre.

Men knapperne er en plastic-efterligning af en træknap. Den er ikke helt okay – så jeg tror, at jeg vælger at skifte knapperne ud med en smuk træknap. Måske lidt “snobbet” – men jeg kan altså godt lide træknapper. Jeg har nogle på lager – men ikke nok, så jeg skal lige have fat i en række, så alle 10 kan blive skiftet ud!

Synes I ikke også,  at knappen til venstre gøre noget godt for strikken?

Jeg kan bare godt lide, at der er en god sammenhæng i produktet. Jeg holder selv meget af at vælge den rigtige  knap til mit strik eller syprojekter. De er en del af det endelige resultat.

Relaterede indlæg:

1. Rasmilla holder Homeparty i Viborg…
2. Jeg smelter…
3. Lige om lidt…

Nu er det ikke, fordi jeg er kommet hjem med masser af genbrugsguld. Jeg er kommet hjem med et par stykke tøj, som jeg glæder mig til at tage i brug.

En lille strikket cardigan fra Munthe plus Simonsen

En kjole fra Tiger of Swede

Kjolens snit er super lækkert – og kunne måske godt ende med, at jeg lavede mit eget mønster, så jeg kunne lave en copy paste á la min nye trøje. Jeg kunne sagtens forstille mig den i lækker jersey i en smuk farve.

Men det, som virkelig fik mig til at synes, at turen forbi genbrugen var supergod, er denne æske. Den lå godt gemt – men jeg kunne ikke stå for den.

Og på bagsiden er der en hyggelig hilsen fra Martin til Mogens.

Åh jeg elsker når der er en bid historie med.

Men indeni æsken var der de fineste engle – i farvestrålende mønstrer. Jeg tænkte, at de er perfekte til den kommende julesæson – og desuden så holder jeg meget af engle.

Da jeg kom hjem, ville jeg lige oversætte den italienske tekst på forsiden – tak til Google translate. Her står der noget om fugle. Fugle tænker jeg. Jeg åbner æsken igen – og tænk sig nu kunne jeg se, at det er fugle. Men kun fordi at de vendte på den anden led. Så det handler lidt om, hvordan man ser dem. Jeg tror dog, at jeg vælger at holde mig til mine engle!

De skal hænge i ét af vinduerne og danse i julemåneden.

Jeg holder altså af gøre sådanne små finurlige fund – små skatte som kommer, når man mindst venter det. Ud over at jeg synes, at der er utrolig smukke – så har de en lille bid historie med. Jeg ville ønske, at hver lille ting kunne fortælle der hsitorie.

Ingen relaterede indlæg

Jeg bad kæresten tage nogle billeder i vores nu rustikke kælderværelse. Det var dét projekt, som, jeg troede, kunne være overstået i en weekend – men endte med at blive et længerevarende projekt. Men da kæresten skulle tage billederne, kom han til at vende kameraet forkert – og jeg kom til at grine. Når jeg går i gang – kan det være svært at stoppe igen.

I får nogle de lattermilde billeder – heldigvis uden lyd!

Som I kan se, så er prisen kun 39 kr. Det, synes jeg, er et godt kup.

Nu skal den lige have en uldvask og have skyllet genbrugslugten ud.

Relaterede indlæg:

1. Lynstrik…
2. Årets gang i strik…
3. Cirkelstrikket jakke er færdig…

Min svigermor fylder rundt i dag. Hun er sådan én, som har alt – og som ikke ønsker sig noget.  Før påske snakkede min svigerinde og jeg om, at det var ærgerligt, at den cardigan, som, min svigermor var i gang med at strikke, bare lå i skabet. Hun er nemlig i fuld gang med at sy patchwork. Hun havde dog spurgt min svigerinde, som hun evt. ville strikke den færdig. Min svigerinde og jeg besluttede, at det ville vi gøre noget ved – det kunne så være en del af hendes fødselsdagsgave.

Før I får den lange historie om cardiganen til min svigermor – så skal I lige se resultatet. En cardigan med 3/4 ærmer – strikket i vendestrik med sort garn samt effektgarn.  

I påsken var vi ude at spise hos mine svigerforældre. Her faldt snakken “tilfældigt” på min svigermors strikkeprojekt.  Hun blev “mobbet” lidt med det smukke strikketøj i skabet – og at hun sikkert ville være død og borte, inden det blev færdigt. Hun fandt projektet frem. Hun havde nået at strikke det ene forstykke samt det meste af det ene ærme. Min svigermor trak lidt i land mht., at min svigerinde skulle strikke cardiganen færdig – de strikkede nok ikke ens.  Aftenen gik – og da vi tog hjem, “stjal” min svigerinde posen med strikkeprojektet. Normalt følger svigermor ikke med ud til bilerne – men det gjorde hun denne aften, og hun opdagede posen med strikkeprojektet! Min svigerinde fik mumlet, at hun ville kigge på det på et tidspunkt. Jeg fik hurtigt den pose i logi hos mig – da det var mig, som skulle fuldføre projektet!

Til min fødselsdag i begyndelsen af juli var min svigerfamilie forbi til middag. Her faldt snakken på strik. Min svigermor snakkede meget om strik – og min svigerinde og jeg havde mest af alt travlt med at skifte emne. Hun ville også vide, om vi havde prøvet at strikke i Kauni-garn! Havde hun mon lugtet lunten?

Midt juli gik jeg i gang med projektet. Cardigan i vendestrik med 3/4 ærmer. Jeg var “kampklar” og gik i gang. Først skulle garnet vindes om – jeg er ikke så begejstret for “almindelig” garnnøgler. Derfor vinder jeg om. Dernæst gik jeg i gang med at læse opskriften! Cardiganen skulle strikkes på pind 3! Det var da lige en streg i regningen. Det er lige et halvt nummer for lille. Jeg spænder i hænderne og skuldrene, når jeg strikker på pind 3 – som om jeg er bange for at tabe pindene. Havde det dog bare været på pind 3,5!

Projektet går i gang – og maskerne glider over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… De første nøgler garn bliver brugt op. Nu kommer jeg så til dér, hvor jeg udøver vold mod en anden kvindes strikketøj. Jeg er nødt til at trævle dét op, som min svigermor har strikket. Det havde jeg svært ved. Det er svært at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men jeg tog en dyb indånding – og så var det gjort.

Maskerne glider stadig over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… Det er den anden streg i regningen. Det er uendelig kedeligt strik! Den eneste afveksling er, at jeg skal skifte mellem sort garn og effektgarn!

Undervejs bliver jeg bekymret for, om der nu er garn nok. Jeg synes, at de første nøgler slap hurtigt op. Det ville jo være svært at finde mere garn i samme partinummer – for garnet er købt i begyndelsen af 2009!

Projektet begynder at nå slutningen. Det er tungt og varmt – og vejret bliver pludseligt varmt udenfor. Det bliver varmt at sidde med strikkektøjet, så er det godt, at jeg holder af meget varme!

Projektet når i mål 2 dage før, at gaven skal gives (i går aftes). Der er ender, som skal hæftes og ærmer, som skal monteres. Ikke just min favoritdisciplin. Det hele afsluttes med en blødgørende uldvask, hvor maskerne falder på plads, og blødheden trækkes frem. 3 knapper syes i – ikke dem hun selv havde valgt. De passede ikke til det færdige projekt – så de kom ned i kassen med opskriften, garnrester og et hav af strikkepinde, som hun havde haft brug for til projektet!

Det hele blev pakket i silkepapir og ned i en kasse. Den blev afleveret med ”Undskyld – og jeg håber, at du kan tilgive os”. Min svigermor undrer sig meget – men begynder at pakke op.

Hun blev glad. Meget glad!

Den er lidt for stor – men når vi når til vinter, og hun får en bluse under, så skal det nok blive godt. Vi fik fortalt hende om vores kvaler undervejs – at vi troede, at hun måske havde lugtet lunten. Men det havde hun ikke.

Jeg er tilgivet – og kan vist slette den “kriminelle handling” fra min straffeattest.

Her er lidt flere billeder af det endelige resultat…

Fede facts:

Opskrift: Jakke i vendestrik med 3/4 ærmer af Lene Petersen, Katrinelund

Garn: Kauni , sort, forbrug ca. 240 g samt effektgarn forbrug ca. 300 g

Pinde: 3 mm/Knit Picks

Knapper: Fundet i knapkassen. Jeg undrer mig stadig over, hvor de er fra. Jeg kan ikke mindes at have købt dem…

Kommentarer: Det har været et uendelig kedeligt strik. Idéen med at strikke frem og tilbage og vende hist og her er super godt. Jeg synes om idéen, at man former strikken undervejs. 

Relaterede indlæg:

1. Kriminel…
2. Dagen har været god…
3. Jeg har været i knappehimlen…