Indlæg tagget med ‘Cardigan’

I weekenden var jeg i Århus. Jeg fik lavet nogle dejlige indkøb.

Det blev til lidt kreativiteter…

Det blev til farverige metervarer…

De skal bl.a. trylles om til en taske… og hvad der nu findes på.

Det blev til en Most have strik…

Skønne striber i grå nuancer – med et lilla touch.

Min lange cardigan Long & Simple er blevet færdig.

Idéen til denne cardigan opstod, da jeg faldt for nogle knapper fra Engleriet. Jeg ville derfor lave en cardigan med et enkelt look – så knapperne kunne spille hovedrollen. Jeg tog udgangspunkt i en cardigan, som jeg havde købt – den havde nemlig en god pasform.

Jeg målte den købte cardigan op – og ud fra dette og en strikkeprøve fik jeg beregnet, hvor mange masker der skulle til.

Da cardiganen er strikket rundt og rundt – så skulle der klippes op til forkanter. Dette har jeg prøvet et par gange – så det gik fint. Jeg fik lavet forkanter samt belægninger til at dække de rå kanter med. Det krævede dagslys for at sikre at det blev rigtigt. Jeg synes, at denne proces er rigtig kedelig – og jeg er ikke så sikker på, om jeg vil bruge den fremover. Det går selvfølgelig hurtigt med ene af retmasker i stedet for 1 pind ret og 1 pind vrang.

Da jeg havde strikket forkanterne færdige, så var jeg faktisk meget i tvivl. Jeg var ikke sikker på, om de var okay – men flere af jer sagde, at jeg ikke skulle rette noget, som så okay ud.

Kortvarigt troede jeg også at der skulle lommer i cardiganen. Med det duede ikke – og blev hurtigt trævlet op.

Ærmerne var hurtigt strikket – selvom jeg aldrig kommer til at synes, at det er sjovt at strikke to af slagsen.

Jeg fik syet knapperne i. De er bare så fede og unikke.

Men det føltes ikke rigtigt. Jeg var ikke tilfreds med forkanterne. De sad ikke pænt. Cardiganen blev smidt i skammekrogen – og efter et stykke tid fik jeg besøg af kyndige kvinder, som kunne hjælpe mig på vej. Vi blev enige om at knapperne desværre var for tunge – og jeg fandt nogle træknapper, som skulle bruges i stedet for. Jeg syede en snor ind langs forkanterne for at hjælpe lidt på vej.

Jeg fik strikket bæltet.

Jeg har i dag taget cardiganen på. Men jeg er stadig IKKE tilfreds. Jeg kommer aldrig til at gå i den – med mindre jeg gør noget ved de forkanter. Kæresten foreslog, at jeg kunne sælge den. Men jeg kan ikke sælge noget, som ikke er i orden! Jeg har tænkt mange tanker, om hvordan jeg kunne løse det. Jeg kunne næsten ikke overskue at trævle forkanter og belægning op og starte igen.

Så tog jeg mig en lille blunder – og her fandt jeg løsningen. Jeg skal kun trævle selv forkanterne op – så strikker jeg nogle af maskerne sammen, så selve forkanterne bliver strammere. Jeg håber, at det vil lykkes. Men det kræver lige at jeg trækker vejret dybt – og gør det.  Det bliver ikke nu – men lige om lidt!

Men I får lov til at se, hvordan den ser ud nu. 

 Den ligger og ser fin ud – men skindet bedrager!

Jeg strikkede nogle bæltestropper ind undervejs.

Bæltestropperne holder styr på bæltet.

Knapperne endte med at blive en klassisk træknap.

Træknapperne er fine – men jeg synes stadig, at de oprindelige knapper er fede. Det må komme i et andet projekt.

Fede facts:

Opskrift: Long & Simple – en lang, slimfit cardigan. Min egen opskrift.

Garn: Supersoft 575 m/100 g, farve Slate Grey.. Jeg har strikket med 2 tråde. Forbrug ca. 400 g.

Pinde: 5 mm /Knit Picks

Kommentarer: Cardiganen er strikket oppefra, så jeg har kunne tilpasse den undervejs.

Søndag fik jeg vasket den lange, grå cardigan, som jeg lige har strikket. Den er nu tør - men jeg er altså ikke helt tilfreds. Der er noget, som ikke virker rigtigt foran – så nu er den sendt i skammekrogen.

Altså kun midlertidligt. Jeg får nemlig besøg af nogle kreative og kloge hoveder sidst på måneden. De kan nogle tricks, så de kan måske hjælpe mig lidt på vej. Lige nu gider jeg ikke kigge på den. Så den er foldet pænt sammen – og venter på deres besøg.

I går aftes fik jeg endelig strikket det sidste ærme på den lange, grå cardigan, som jeg har strikket på i et stykke tid. Denne morgen er der monteret knapper – og i skrivende stund vugger den blidt i vaskemaskinen, så maskerne kan falde på plads og spindeolien forsvinde.

Men dagen er fyldt med andre grå nuancer…

Varme grå futsko og benvarmerer med skønne striber

Grå arme og negle

Gråt uld som skal blive til et sjal

Jeg holder meget af de grå nuancer. Jeg synes, at de er en rigtig flot “bund” til farver.

Jeg har lavet en masse overspringshandlinger. Jeg gad nemlig ikke rigtig at strikke den anden forkant på min lange cardigan. Men jeg vil jo også gerne have projektet færdigt – så imellem overspringshandlingerne i dag fik jeg strikket forkanten samt belægningen bagpå. Alle rå kanter er nu gemt væk.

Nu skal jeg bare have strikket ærmerne – så har jeg mig endnu en lang cardigan.

I går aftes, da jeg ikke kunne lave forkanter pga. manglende dagslys, fik jeg lavet et lille projekt. Det er ikke færdig endnu, så I får kun lov til at se en lille del af det.

Ha’ en dejlig aften…

Jeg er i gang med forkanterne på min lange cardigan. Jeg synes, at det er smart at man bare kan strikke derudaf – rundt og rundt med lynets hast. Men jeg må indrømme, at jeg synes faktisk, at det er rigtig kedeligt at strikke forkanter – samt belægning. Jeg synes, at det tager lang tid.

Men jeg har strikket den ene forkant – samt belægningen bagpå. Denne er jeg ved at sy langs kanten. Det ser rigtig fint ud. Men så sniger der sig en lille tvivl ind. Er kanten nu rigtig? Skal den være “strammere” eller er den tilpas?

Forkanten er strikket i 2 x 2 rib. Som sagt så ligger den pænt. Men jeg bliver i tvivl. Denne tvivl vil jeg gerne til livs, inden jeg strikker den anden side. Er der nogle, som har strikket forkanter med god erfaring. Vil du dele din erfaring? Er der nogle gode tricks, som bare sikre, at man får flotte forkanter.

På forhånd mange tak.

De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas. 

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…