Indlæg tagget med ‘Cardigan’

Jeg har lavet en masse overspringshandlinger. Jeg gad nemlig ikke rigtig at strikke den anden forkant på min lange cardigan. Men jeg vil jo også gerne have projektet færdigt – så imellem overspringshandlingerne i dag fik jeg strikket forkanten samt belægningen bagpå. Alle rå kanter er nu gemt væk.

Nu skal jeg bare have strikket ærmerne – så har jeg mig endnu en lang cardigan.

I går aftes, da jeg ikke kunne lave forkanter pga. manglende dagslys, fik jeg lavet et lille projekt. Det er ikke færdig endnu, så I får kun lov til at se en lille del af det.

Ha’ en dejlig aften…

Jeg er i gang med forkanterne på min lange cardigan. Jeg synes, at det er smart at man bare kan strikke derudaf – rundt og rundt med lynets hast. Men jeg må indrømme, at jeg synes faktisk, at det er rigtig kedeligt at strikke forkanter – samt belægning. Jeg synes, at det tager lang tid.

Men jeg har strikket den ene forkant – samt belægningen bagpå. Denne er jeg ved at sy langs kanten. Det ser rigtig fint ud. Men så sniger der sig en lille tvivl ind. Er kanten nu rigtig? Skal den være “strammere” eller er den tilpas?

Forkanten er strikket i 2 x 2 rib. Som sagt så ligger den pænt. Men jeg bliver i tvivl. Denne tvivl vil jeg gerne til livs, inden jeg strikker den anden side. Er der nogle, som har strikket forkanter med god erfaring. Vil du dele din erfaring? Er der nogle gode tricks, som bare sikre, at man får flotte forkanter.

På forhånd mange tak.

De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.

Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas. 

På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.

Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.

Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.

Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.

Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.

Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.

Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.

Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!

Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.

Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.

Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.

Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.

Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.

Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.

Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.

I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.

Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.

Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.

Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…

Jeg er jo i gang med at strikke en lang cardigan. I går strikkede jeg lommekanter. Men jeg har kigget lidt på det et par gange i løbet af dagen. Det føles ikke rigtigt. Det er, som om jeg ikke skal samle lommeuld i denne cardigan. I hvert tilfælde hiver jeg strikken af pinden – og trevler op.

Jeg gider ikke ærge mig. Jeg vil hellere glæde mig, at jeg føler, at det bliver rigtigt.

Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

Kan I finde 7 fejl på billedet?

Mens I leder, så retter jeg fejlene…

Jeg holder strikkepause – jeg har nogle sår på oversiden af min fingre på venstre hånd. Jeg blev nemlig “angrebet” af et tøjstativ, da jeg arbejdede lørdag. Garnet vil rode rundt i såret – så jeg lader det få lidt ro, før jeg starter med at strikke igen.

Men når man nu ikke kan strikke… så må man jo K Ø B E lækkert strik! For jeg mangler jo helt vild strik, som kan holde mig varm (host, host….). Jeg har investeret i en lang cardigan – i smukke farver og mønstre.

Men knapperne er en plastic-efterligning af en træknap. Den er ikke helt okay – så jeg tror, at jeg vælger at skifte knapperne ud med en smuk træknap. Måske lidt “snobbet” – men jeg kan altså godt lide træknapper. Jeg har nogle på lager – men ikke nok, så jeg skal lige have fat i en række, så alle 10 kan blive skiftet ud!

Synes I ikke også,  at knappen til venstre gøre noget godt for strikken?

Jeg kan bare godt lide, at der er en god sammenhæng i produktet. Jeg holder selv meget af at vælge den rigtige  knap til mit strik eller syprojekter. De er en del af det endelige resultat.