Indlæg tagget med ‘Bøger’

Glimt af søndagen…

Dagen har været stille, blid og god. Den har været varm og solrig. Den har været fyldt af gode ting – og bedst af alt. Den er ikke slut endnu.

 

Der er fjernet nullermænd fra strik…

 

Jeg har fået en smuk skrue af kæresten…

Den kan bruges til at lave tryk med!

 

Der kom lidt skår i glæden…

Men ikke værre end at det kan fikses, når der igen er trælim på lager.

 

Der sysles med små hemmeligheder…

 

Der læses i strikkebøger og laves nye strikkedrømme…

Jeg tænker, at Lemon fra Isager kunne bliver en fin forårs- og sommerbluse.

 

En anden strikkedrøm er en smuk, grøn cardigan. Jeg mangler farve i garderoben…

Annette Danielsens “Lyse Nætter” kunne være et bud på en smuk og enkel cardigan.

 

Jeg nyder udendørslivet…

 

Det hele er krydret med lyd i ørerne…

 

Dagen skal sluttes af med lækker fiskemad, grønt og godt brød. Der skal strikkes lidt mere. Der skal gåes en tur ned til fjorden. Jeg er sikker på, at det også bliver til endnu en kop the – jeg har nemlig fået en ny the, som smager himmelsk!

 

Fortsat god søndag til dig…

 

Nye bøger…

Den anden dag, da jeg fortalte om bogen, som hjælper med med at beregne opskrifter, var jeg lige et smut forbi Amazon. Jeg skulle jo lige finde linket til bogen. Mens jeg var på Amazon – så sagde det klik, klik, køb og betal. Der røg en stak bøger i kurven – og de er allerede landet hjemme hos mig.

 

De skal læses og nærstuderes her i den kommende ferie. Det bliver godt. Jeg G L Æ D E R mig.

 

At beregne strikkemodeller…

Flere har kommenteret det med at springe ud og beregne egne strikkemodeller. Jeg har en bog, som hjælper mig på vej i processen. Den hedder “The knitter’s handy book of sweater patterns” og er skrevet af Ann Budd.

 

Den gennemgår forskellige sweater-typer – raglan, lige ærmer, forskellige typer halse og meget andet. Man laver en strikkeprøve i ønsket garn og pindestørrelse – man tegner også en model, hvor man har nogle mål, som man ønsker, at det endelige resultat skal være. Ved hjælp af diverse skemaer – som er trin for trin i processen – så kan man beregne antal masker og omgange.

 

Jeg har brugt den til beregning af trøje/cardigan med raglan. Men jeg kan bedst lide at strikke oppefra og ned – så jeg vender bogens anvisninger på hovedet eller læser dem bagfra, om du vil. Jeg har brugt denne bog nogle få gange – men jeg er sikker på, at den kan meget mere end jeg lige har prøvet af. Jeg har nemlig ikke nærlæst hele bogen.

 

Men har du lyst til at beregne dine egene modeller – og kan det engelske strikkesprog – så vil jeg anbefale dig at købe bogen. Jeg har købt min på Amazon. Ikke for at lokke nogen – men jeg kan se at den er på tilbud lige nu.

 

En skøn blanding…

Weekenden nydes med en masse forskellige elementer.

 

Jeg har tømt fryseren og lavet forårsrengøring der. Her fandt jeg en smag af sommer…

Hyldeblomstsaft og Saft af røde bær

 

Der er modtaget en skøn pakke…

Noget af det sidste fra hylderne hos MiniMega

 

Der er pakket en pakke til én i den anden ende af landet…

Gaven i min kreative give away

 

Der er viklet garn…

Strikkedrømme

 

Der er lavet armbånd..

 

Der er brændt stearinlys…

 

Der suges det sidste energi ud af tulipanerne…

 

Der blev vandret en tur på biblioteket med en stor samling bøger – og nye forsyninger kom med hjem…

 

Der er forberedt til at bage…

 

Der måles og beregnes stof til en “ny” sofa…

 

Der forberedes til en indkøbstur…

 

Mit forklæde har været på hårdt arbejde…

 

Og jeg er blevet belønnet…

 

 

Og det bedste af det hele… Weekenden er ikke slut endnu!

 

Varme hænder…

Jeg er en frossenpind. Jeg kan godt lide at pakke mig ind i uld. Jeg har nogle uld-godter i min vintergarderobe, som jeg holder meget af. For det første så har de en historie. For det andet så er de varme. For det tredje er de smukke. For det fjerde…

 

Tilbage i slut 1970′erne – og i løbet af 1980′erne blev mine søstre og jeg konfirmeret. Min mors tante strikkede nogle luffer med norsk mønster. Disse luffer forærede hun som gave til bl.a. konfirmation. Jeg er den sidste i rækken, så jeg havde jo luret, at det også ville blive min gave til konfirmation. Jeg glædede mig faktisk til at få mine egne norske luffer. Jeg havde lånt mine søstres. Men det ville blive godt at få mine helt egne.

 

Men sådan gik det ikke. Tante havde pludseligt tænkt, at det var ikke noget for et ungt menneske. Så jeg fik en fin gaveæske med sæber i. Meget stærkt duftende!  Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt “snydt”.

 

Sagen var så heldigvis sådan, at mine storesøstre faktisk ikke var så glade for lufferne - og ikke brugte dem. Jeg fik derfor lov til at overtage dem. Jeg har dem endnu. De er 25 – 30 år gamle. But still going strong. De er dejlig klassiske – og bliver aldrig umoderne. De varmer stadig år efter år.

Jeg kan se, at de er godt brugte – og trænger da vist til en god uldvask. De er knap så råhvide i øjeblikket. Det bliver vist et juleferieprojekt.

 

Jeg har også nogle andre luffer, som jeg holder meget af. Teknisk set så er de min mors. Hun vandt dem i pakkeleg. Men min mor er bestemt ikke en frossenpind – nærmere en viking. Og hun vil aldrig komme til at bruge dem. Så haps sagde jeg – og nu er de mine. Det er et par luffer, som min moster har strikket og valket. De holder også godt på varmen.

Jeg har også lige lånt en bog på biblioteket. Den hedder “Strik med nordisk tradition”. Der er en masse skøn inspiration og viden i, som jeg glæder mig til at læse. Men prøv lige at se de skønne luffer på forsiden. Er de ikke skønne?

 

Jeg glæder mig til at lære mere om nordisk strik i juleferien – som rykker nærmere og nærmere. Det bliver godt. Måske der skal nogle nordisk inspirerede luffer på strikkepindene?

 

Magiske måneder…

For nogle uger siden modtog jeg en mail fra Helle Schjønning, som har skrevet bogen “Magiske måneder”. Hun ville høre, om hun måtte sende mig et eksemplar af hendes bog. Jeg takkede ja – jeg havde jo læst lidt rundt omkring, at denne bog var speciel.

 

Jeg har nu haft bogen et lille stykke tid. Jeg har suget smukheden ud af billederne. Jeg  har læst tekster her og der. Jeg har læst opskrifterne og planlagt en masse lækkerier. Jeg har studeret de kreative projekter – og nydt, at de er lige til at gå til for alle aldre.

 

 Magiske måneder

 

Elsker – elsker ikke (jeg ved at jeg ELSKER småkager)

 

Snobrød – om en lille måned så skal vi have snobrød, når vi tænder bål for at fejre solhverv

 

Mælkebøtter – så smukke at de får lov til at blive i min græsplæne

 

Det er en smuk bog. Jeg elsker at læse bøger med masser af billeder. Helle har taget nogle fantastiske smukke billeder – man drømmer sig lidt hen i hvert af dem.

 

Jeg har læst lidt af teksterne her og der. Der er rig mulighed for at blive introduceret til de forskellige traditioner i årets gang.

 

Jeg har læst opskrifterne. Jeg elsker at læse opskrifter. At blive inspireret til nye lækkerier enten til den sunde eller søde tand. Jeg har dog endnu ikke afprøvet nogle af opskrifterne.

 

Jeg har studeret de kreative projekter. De er lige til at gå til. De er ikke overambitiøse – og de er lavet med respekt for, at det ikke er det bærende i bogen.

 

Dette er en bog, som rummer det hele – billeder, tekster, opkrifter og kreative projekter. Helle har lavet en gennemført bog, hvor man følger årets magiske måneder. Hver måned har sin charme. Denne bog er ikke bare én, man læser og stiller væk. Den er én, som man tager frem igen og igen – for der er så mange ting at udforske i bogen. En enkel lille ting, som jeg kunne savne i bogen, er blanke sider efter hver måned. Her kunne man så skrive sine egne notater ind for den pågældende måned. Altså hvis man nænner at skrive i bogen!

 

Helle – 1000 tak for bogen. Det er en smuk bog – og jeg glæder mig tl at nærlæse den måned for måned. At følge årets gang. At opleve dem på ny.

 

Har du endnu ikke denne bog i din bogreol – så synes jeg, at du skal overveje at skrive den på ønskesedlen til jul.

 

Jeg var vist lækkersulten…

Jeg har været en tur på biblioteket. Jeg var vist lækkersulten…

 

Flere lækkerier…

 

Jeg elsker at kigge i koge- og bagebøger. Jeg bliver fristet af alle de smukke billeder. Jeg suger farver og næring ud af billederne. Jeg bliver inspireret – og imellem så gør jeg forsøg med de skønne opskrifter.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
unikarina
Copyright © 2009 – 2014
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
De siger…
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Abonnér på mit feed…

Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank