Afsløring af gave…
Den anden dag fortalte jeg, at jeg havde sendt nogle pakker ud i verdenen. Den ene var til Maiken, som havde vundet den i min Give Away på Facebook. Maiken skulle lige have lov til at se indholdet af gaven, før jeg afslørende den her. Maikens yndlingsfarve er grøn – ligesom min er. Jeg elsker grøn – og allermeste dem i den forårsgrønne genre.
Men Maiken har nu fået sin pakke og I skal da have lov til at se, hvad hun har fået.
Det blev til en taske i det smukke stribet stof i skønne, grønne nuancer samt et smukt grønt foer. I det ene hjørne en lille snip af mit absolutte yndlingsbånd. Et hvidt bånd med grønne kløverblomster – købt for mange år siden.
Jeg trak Maiken som vinder af Give Awayen i begyndelsen af november – og havde planer om hurtigt at lave hendes gave. Men så kom frk. feber lige forbi og dernæst lige en pakkekalender, som skulle koorideres. Så heldigvis har Maiken været tålmodig.
Men da jeg så endelig besluttede mig for, at nu skulle det være, så var det en Thyge Brahes dag. Først havde jeg problemer med at stryge vlies på stoffet. Det smeltede tre gange – og tre gange måtte jeg så lige rense strygejernet. Selve syningen gik godt – lige indtil jeg skulle i gang med at lave rynker. Rynketråden knækkede mange gange. Så jeg pillede op flere gange, syede nye rynketråde, som også knækkede… Efter en del forsøg, så lykkedes det. Det føltes faktisk som om, at jeg ikke skulle sy den dag. Men jeg ville have tasken færdig.
Fede facts:
Stof: Både det stribet og grønne stof er fra Stof2000
Mønster: Left Bank Granny Bag fra bogen “Carry me, 20 boutique bags to sew”– købt på Amazon
Kommentar: Udover de “tekniske vanskeligheder” så er det blevet en skøn taske, som jeg helt sikkert skal sy flere af. Bedst af alt er, at Maiken er superglad for hendes unikke taske…
Det er da en vild fed taske. Kan godt forstå, at du bare MÅ lave flere af dem :-)
Er der mulighed for at købe de tasker? Den model er så sød. Jeg er vild med de små detaljer, du har syet i.
Smukt, ikke mindst sjalet i yndlingsfarven damask. Havd mon det hedder.
Susanne: Det er nemlig en lækker model.
Lene: Desværre sælger jeg ikke mine ting – endnu!
ingews: Du har ret – sjalet er strikke i Damask – også en favoritfarve her. Sjalet hedder Forest Canopy Shoulder Shawl – du kan købe mønstret på Ravelry eller hendes egen hjemmeside
Ja det er virkelig en smuk taske du har syet!
Jeg havde for længe siden downloadet din pdf om at sy et indkøbsnet. Nu fik jeg det syet, og det er blevet virkelig virkelig fint! Jeg sender et foto en af dagene. Og hvor blev jeg glad da jeg så opdagede din blog. Pdf´en må jeg have fundet tilfældigt på en google søgning, nu fandt jeg dig igen, og det kan nu endelig blive en god jul :)
Kh Anja
Anja: Dejligt at høre at du har brugt min pdf på indkøbsnettet – og at det blev godt. Hvis du havde kigget i toppen af pdf’en, så kunne du have fundet mig noget før igen ;o)
Kan fortælle at den super skønne taske nu har siddet fast på min skulder siden lørdag… og den sidder godt!
Den får mange kommentarer (men ok, jeg blærer mig også) – men den har også fået en kommentar fra en ung pige i en netto-kø – Så et KLART HIT.
Endnu engang tak,
Maiken
Dejlig taske i skønne farver! Og så er det bare SÅ herligt at lave noget, som andre bliver glade for!
maiken: Det lyder rigtig dejligt…
fisefornemme Pernille: Det er nemligt dejligt at lave noget, som andre bliver glade for