Varme hænder…
Jeg er en frossenpind. Jeg kan godt lide at pakke mig ind i uld. Jeg har nogle uld-godter i min vintergarderobe, som jeg holder meget af. For det første så har de en historie. For det andet så er de varme. For det tredje er de smukke. For det fjerde…
Tilbage i slut 1970’erne – og i løbet af 1980’erne blev mine søstre og jeg konfirmeret. Min mors tante strikkede nogle luffer med norsk mønster. Disse luffer forærede hun som gave til bl.a. konfirmation. Jeg er den sidste i rækken, så jeg havde jo luret, at det også ville blive min gave til konfirmation. Jeg glædede mig faktisk til at få mine egne norske luffer. Jeg havde lånt mine søstres. Men det ville blive godt at få mine helt egne.
Men sådan gik det ikke. Tante havde pludseligt tænkt, at det var ikke noget for et ungt menneske. Så jeg fik en fin gaveæske med sæber i. Meget stærkt duftende! Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt “snydt”.
Sagen var så heldigvis sådan, at mine storesøstre faktisk ikke var så glade for lufferne – og ikke brugte dem. Jeg fik derfor lov til at overtage dem. Jeg har dem endnu. De er 25 – 30 år gamle. But still going strong. De er dejlig klassiske – og bliver aldrig umoderne. De varmer stadig år efter år.
Jeg kan se, at de er godt brugte – og trænger da vist til en god uldvask. De er knap så råhvide i øjeblikket. Det bliver vist et juleferieprojekt.
Jeg har også nogle andre luffer, som jeg holder meget af. Teknisk set så er de min mors. Hun vandt dem i pakkeleg. Men min mor er bestemt ikke en frossenpind – nærmere en viking. Og hun vil aldrig komme til at bruge dem. Så haps sagde jeg – og nu er de mine. Det er et par luffer, som min moster har strikket og valket. De holder også godt på varmen.
Jeg har også lige lånt en bog på biblioteket. Den hedder “Strik med nordisk tradition”. Der er en masse skøn inspiration og viden i, som jeg glæder mig til at læse. Men prøv lige at se de skønne luffer på forsiden. Er de ikke skønne?
Jeg glæder mig til at lære mere om nordisk strik i juleferien – som rykker nærmere og nærmere. Det bliver godt. Måske der skal nogle nordisk inspirerede luffer på strikkepindene?
Jeg har også sådan nogen. De er fantastiske når man ikke kan holde sig varm
Vanterne er dejlige – og bogen er en guldgrube.
Fin lille fortælling om luffer, konfirmationsgaver og om den fine bog “Strik med nordisk tradition”
Ret pudsigt og apropos til din fortælling fik jeg din “lånebog” som gave af mine forældre, da jeg var færdig med 10. klasse tilbage i 80`erne.
God fornøjelse med bogen, lufferne …og juleferien :-)
Britt: De er nemlig fantastiske
Hanne C: Jeg har kigget mere i bogen og jeg forelsker mig mere og mere.
Bodil: Tak
åh et dejligt indlæg, der oser af nostalgi og varme!
Lækre luffer, som ligner dem man kan strikke hos Bykaas. nittingbykaae.blogspot.com de står i bjælken til højre og hedder S.I.F.S. hemmelige luffer.
Glædelig jul til dig og din familie!
Knus Elsebeth Solskin :-)