Strikkede juletræer…

Noget af det bedste ved julen er at pakke gaver ind. Jeg hygger mig enorm med at finde det rigtige papir og pynt. Hver jul har jeg et tema – og hvis jeg tænker tilbage, så er det meget sort & hvidt tema, som går igen. Jeg hygger mig endnu mere med at pakke de enkelte gaver ind og pynte dem.

 

I år er temaet også sort & hvidt papir, som er fundet hos Søsterne Grene for et stykke tid siden. På Instagram havde jeg set en norsk pige strikke de skønneste juletræer. Jeg blev inspireret til at strikke dem til mine pakker. Hun havde brugt en opskrift fra Sandness – men jeg fandt bare på selv. Senere har jeg fundet ud af, at Hendes Verden og/eller Familie Journalen vist også har lavet disse juletræer.

 

Mine træer er strikket i uld fra gemmeren – samt lidt sølvglimmer. Det er meget begrænset, hvor meget der bruges på et træ. De strikkede juletræer har fået et stykke pap bundet bagpå, hvor jeg har skrevet, hvem pakken er til – og hvem pakken er fra. Med fare for at familien kigger med, så vover jeg allerede nu at afsløre, hvordan mine julepakker ser ud i år.

Der er sorte, grønne, stribede. Med og uden glimmer.

 

Disse er inspireret af mine favorit T-shirt fra Mads Nørgaard…

 

De strikkede juletræer er lavet som ophæng og er tænkt til, at modtager kan bruge dem som julepynt fremover.

 

Elsker du også at pakke gaver ind? Har du et tema – eller er det bare som “vinden blæser”?

 

11 kommentarer til “Strikkede juletræer…”

  • Gitte:

    Hvor er de fine dine pakker,her i huset er det som vinden blæser ,måske fordi julen hvert år kommer bag på mig ???? :)), 2015 må byde på bedre planlægning

  • Hvor er de lækre! Enkle, stilede og personlige.
    og julegave-indpaknings-tema? Det er en af de ting jeg går mest op i, ved juletid :-) I år er mit tema mintgrøn, rosa og sølv og så lidt orange pang :-)

  • Fine pakker …
    Hos mig har julen i flere år haft en farve ,.. Og det gik igen ved indpakningen. I år blev det en gammeldags jul, med rødt, så adventskransen er rød, oppustning ligeså, og alle pakker i forskelligt julepapir fra lageret i rødt, guld, og rødt med guld.
    Det er faktisk også hyggeligt og der er fyldt op under træet nu …

  • God idé, og så fint med de grøngule farver imellem de sort/hvide :)

  • Kirsten Grymer:

    Hvor er dine pakker dog fine, Karina. Hvordan når du dog det hele? Jeg tror, jeg vil prøve at planlægge lidt til næste år. Men lad os nu se. I år er vores julebrevskrivning ca. 50 stk skrevet på alle de løse julekort, der var i skufferne, og der kom en Printet A4 julehilsen med. Julegaverne er pakket ind i alverdens farver papir, det fra de sidste år skulle bruges op, og jeg har kun købt lidt.

  • Lisbeth Hansen:

    Er det muligt at få mønster på juletræerne? Jeg bor i Californien så jeg ser ikke danske ugeblade ig mønstre.
    På forhånd tak!
    Venlig hilsen,
    Lisbeth.

  • unikarina:

    Gitte: Tak. Måske 2015 bliver bedre i forhold til planlægning

    Rikke: Takker. Mintgrøn, rosa og sølv med et strejf af orange lyder smukt

    Pia: Tak. Det lyder hyggeligt med din gammeldags jul.

    Katrine: De grøngule farver er skønt til det sorte og hvide

    Kirsten: Takker. Gaveindpakningen er en priortet. Til gengæld er der ikke pyntet op, ingen hjemmebag eller skrevne julekort. Jeg er meget afslappet omkring jul – og vælger til og fra.

    Lisbeth: Jeg sender dig en mail med mine noter

  • Kære Karina. Jeg har skrevet kommentarer til dig, men det ser ud til at de forsvinder. ØV bøv, nu prøver jeg lige igen :-) ER så ked af det på jeres vegne over tabet af lillekatten. Det er hårdt ved jeg. I ønskes en rigtig dejlig jul og så håber jeg I får en ny lille kat en dag.

    Mange knus
    Henriette :-)

  • […] har endelig fået lidt strik på pindene. Eller det vil sige, at jeg har jo strikket juletræer til årets gaver. Men jeg har kigget på min strikkeliste. Jeg har mange modeller, som jeg gerne […]

  • Helle Hansen:

    Jeg sidder og strikker, mens jeg hører julemusik med Rod Stewart. Det er dejligt at følge med i alle dine kreativiteter.Jeg elsker også at pakke julegaver ind. Men er ikke nær så kreativ, som du er. Rigtig god jul til dig og alt godt i det nye år.

  • unikarina:

    Henriette: en mail er sendt til dig

    Helle: Rod Stewart synger fantastisk. Jeg mindes stadig en skøn koncert i USA, da jeg boede der. Godt nytår til dig

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut