Simplest sweater…
Jeg er i gang med at strikke en trøje – Simplest Sweater. Jeg startede tirsdag, da vi havde strikkeklub. Her snakkede vi bl.a. om, at man nogle gange kunne stirre sig blind i en opskrift. Mest fordi man bare skulle gøre, som der står i opskrifter – og ikke hvad man tror, at der står. Jeg kom i gang med Simplest Sweater, og som navnet på trøjen siger – så burde det være simpelt. Men jeg strikkede altså ikke, som der stod – men som jeg troede. Det betød, at jeg fik én maske for meget i bærestykke for hver udtagningsrække. Det irriterede mig – og jeg tænkte, at der måtte være en logisk forklaring. Jeg fandt den. Jeg skulle nemlig strikke udtagningerne X-antal gange – og så gentage hvad der stod i opskriften. Jeg havde bare fortsat hele vejen rundt med udtagningerne – uden at tælle antallet. Så da jeg læste, hvad der stod – så passede maskeantallet!
Bærestykket er strikket et par gange. Jeg strikkede udtagninger, som der stod – men det gav ikke det smukke og enkle hulmønster, som jeg gerne ville have. Ergo pillede jeg op – startede igen og slog om pinden i stedet for at strikke en drejet ret mellem maskerne. Så fik jeg hulmønstret. Men jeg blev i tvivl om hullerne var for store. Jeg pillede op – startede endnu en gang. Denne gang tog jeg en maske ud ved at tage lænken op mellem maskerne. Det gav et hul - men ikke nok. Så jeg besluttede mig endelig for at strikke udtagningerne ved at slå pinden.

Nu er jeg dér, hvor jeg har delt til ærmer samt for og bag. Jeg prøvede lige bærestykket i går for at fornemme, om jeg var på rette spor – det er jeg. Den oprindelige opskrift er med trekvart ærmer - men jeg er jo en frossenpind, så jeg tror, at jeg vil strikke lange ærmer med et lille hulmønster forneden, så det passer til bærestykket.
Garnet er det smukke og lækre Blackhill Højlandsuld Chunky i en smuk skifer-farve. Jeg kan rigtig godt lide at strikke med dette garn – strukturen og ikke mindst duften! Jeg tager mig selv i at sniffe til den gode uldduft!
Jeg har på fornemmelsen, at jeg vil være at finde på terrassen i solens stråler i løbet af dagen – med strikketøjet i hænderne.

























Jeg er snart færdig med venstre forstykke til en cardigan – for anden gang !
Første gang var med en for tynd rundpind. Det opdagede jeg først da jeg havde dem begge i hænderne for at slå op til højre forstykke. Så det var en ommer. Godt det er på tykke pinde, så det går hurtigt, men irriterende er det da.
Din sweater ser lækker ud.
Jeg er også fuldstændig afhængig af duften af mine garner…
God fornøjelse i solen…
Det kender jeg godt… det med at tro, at man gør, som der står. Det kan tage lang tid at forstå, at man selv tænker og derfor antager
Strik i solen sidste stråler – det lyder dejligt
Kirsten: Godt at høre at det lykkes…
Ulla: Dejligt at høre, at andre også sniffer… uld!
Liselotte: Nogle gange skal man ikke tænke selv…
Pernille: Det var godt…
Simpelt = smukt, jeg har straks fundet den og gemt den på ravelry. Den skal på pindene så snart jeg har et par ledige
[...] drillede mig dog lidt undervejs. Måske er det, fordi jeg ikke duer til simple opskrifter! Først drillede bærestykket - men det blev endelig som det skulle, og jeg kunne komme i gang med selve kroppen. Det gik godt [...]