Lærkre, sprøde havregrynskager…
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med småkager og andre sprøde sager. Jeg har derfor bagt “Verdens bedste havregrynskager”. De er enkle og nemme at bage – og smager fantastisk.
Opskriften fundet i et eller andet blad for mange år siden – og den er blevet bagt rigtig mange gange. Jeg bager altid dobbelt portion – de skal nok blive spist!!!
Hvis du skulle have lyst til at bage dem, så kommer opskriften her…
100 g havregryn (jeg bruger grovvalset, da de giver bedst bid)
75 g smeltet smør/margarine
1 æg
125 g sukker
1 spsk. mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Smelt smørret og vend havregrynene i. Lad det trække i 10 – 15 minutter.
Pisk æggene tykt med sukker.
Vend mel, bagepulver og vaniljesukker i.
Vend havregrynsblandingen i tilsidst.
Kom bagepapir på en plade. Sæt dejen på med en lille ske. Der kan være max. 9 kager pr. plade.
Bag dem ved 200 grader i 8 – 10 minutter. De skal være lysebrune i kanten, men pas på de ikke bliver for mørke.
Lad dem afkøle let på pladen, før de løsnes og lægges på en bagerist. Læg i kagedåsen, når de er helt kolde.
Mens jeg bagte, læste jeg i min nye bagebog – den er fantastisk. Hvis du er stor brødfan – og er vild med at bage, så er denne bog et “must-have”. Den indeholder bare så mange skønne aspekter – viden om bageprocessen, korn, gær, skønne billeder og små historier. Selvom jeg synes, at jeg bager et godt brød – så er jeg ikke i tvivl, om at jeg kan lære mere – at komme til at bage et supergodt brød! Skærtoft Mølle afholder kurser – men disse er desværre total booket op for forår og sommer. Jeg håber nu på, at der kommer nogle i efteråret. Indtil da vil jeg læse videre i bogen – og afprøve opskrifterne.





































De så så lækre ud, at jeg måtte prøve dem.
Guf siger jeg bare – det gælder også for resten af familien kan jeg se på kaedåserne
Githa: Det lyder godt – de er også et hit her.
Uhm UHm– jeg vil lige bage dem imorgen,– smadder hyggelige sammen med en rigtig god kop the,– KUSMI MED FRUGT,– MIN FAVORIT,–efter en super kreativ dag idag med syning,- broderi på håndvævet stof,–blæret,–futter og futter ja så er jeg glad,– træt,–kan fylde min dag ud med masser af hygge og kreativitet,— efter næsten 4 års sygdom,– stresssss,- føj føj jeg er på vej til at blive glad,— frunielsen.com
Jette: Skønt med en kreativ dag – og dejligt at høre, at du er på vej ud i livet på den gode måde igen. Held og lykke med bagningen
Jeg bagte en portion i går, da kæresten kom hjem, gik der ikke lang tid, før de var væk. Det må betegnes som en succes. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg bager dem, så tak fordi du deler:-)’
KH Dorthe
Dorthe: De er bare super gode og nemme disse småkager – og husk bag altid dobbelt portion ;o)