Rød lykke…
I dag kom der 5 kg rød lykke ind af døren… Lækre, søde og solmodne jordbær!!! Mums…

Der blev spist en del, mens jeg gjorde dem i stand. Tilsidst blev jeg nødt til at tage et stykke tyggegummi – for at være sikre, at jeg ikke fik jordbærforgiftning!
Nogle af jordbærerne skal bare spises, som der er. Jeg drikker hverken mælk eller fløde – så det er ikke sådan, jeg spiser mine jordbær. Jeg vil gerne have dem rå, marineret og allerhelst i pandekager.
Nogle af dem er blevet til jordbærmarmelade. Det er godt at have til nu – men også til lageret, når man i vintermånederne trænger til sommer. Jeg har egentligt ikke brudt mig om jordbærmarmelade, før jeg selv begyndte at lave det. Jeg kan lide, at det smager af jordbær. Jeg bruger ikke så meget sukker, som der står i opskifterne. Jeg vil gerne lade bærene komme til deres ret – og lade det smage af bær!
Mens jeg laver marmelade, så begynder kæresten at drømme om jordbærgrød! Jeg rynker let på næsen – for det laver man da ikke af friske jordbær. Men det er det han ønsker – så det skal han få. Belønningen har været hans glade øjne, og hans ‘mums’. Det bragte lykke.
Tak til svigermor – som hentede dem hos Danmarks bedste jordbærleverandør.

























Mums mums.
Billederne trækker mundvand og jeg har fået helt vildt meget lyst til jordbærgrød. Lun og med iskold skummetmælk, for susen det er godt.
Når du laver jordbærmarmelade skulle du prøve at tilsætte hyldeblomster lige inden marmaladen er færdigkogt. Bare sådan lige plukke blomsterne af og så ned i gryden. Det giver et fantastisk ekstra pift til smagen, og så ser det også flot ud med de hvide blomster i den røde marmelade.
lisejessie: 1000 tak for tippet… Det skal helt klart afprøves