Marcipan muffins…
Da min familie var på besøg i påsken, havde jeg bagt marcipan muffins til dem. I skal da ikke snydes for en lækker opskrift, som jeg har fundet i en Super Brugsen reklame for lang tid siden.
MARCIPAN MUFFINS
Ingredienser:
135 g sukker
150 g blødt smør eller margarine
3 store æg
150 g marcipan
1/2 dl mælk
150 g mel
1 tsk bagepulver
Sådan gør du:
Sukker og smør røres sammen.
Tilsæt 1 æg ad gangen.
Riv marcipanen groft og rør den i dejen.
Mel og bagepulver blandes og røres i dejen.
Mælken røres i – og dejen røres jævn.
Dejen fyldes i 12 muffinsforme.
Bages ved 200 grader celsius i ca. 20 minutter.
Pyntes evt. med chokolade.
Det kan anbefales at bage dobbelt portion. Rigtig god bagelyst…
Du har måske også lyst til at læse:
28 kommentarer til “Marcipan muffins…”
Skriv en kommentar
Læs evt. mere under "Om".
- unikarina til ENKEL sweater er færdig…
- Susanne Plougmann til ENKEL sweater er færdig…
- unikarina til Stribet halstørklæde er færdigt…
- Annie til Stribet halstørklæde er færdigt…
- Stribet halstørklæde er færdigt… til Midnatssol bluse er færdig…
- unikarina til Guernsey genser er færdig…
- unikarina til Guernsey genser er færdig…
- Hundemoster til Guernsey genser er færdig…
- Karen Sillemann til Guernsey genser er færdig…
- unikarina til Spot sweater er færdig…
Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.
Afstemningen er slut
Ai, hvor er det heldigt, at man lige har lidt marcipan liggende på lageret;)
God fredag.
De ser rigtig lækre ud – skal absolut prøves ;o)
Sifka: Det er altid godt at have marcipan på lageret… God fornøjelse og god fredag til dig også.
Jette: De smager skønt – god fornøjelse
Seriøst lækkert!
Jeg elsker marcipanmuffins. MUMS
Men jeg har endnu aldrig præsteret at finde en opskrift.
Så tak Karina ;)
Lige et spørgsmål til din side….
Har du selv bygget den op? For jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig sådan en menubar, som du.
Så måske du kunne smide et par fif efter mig?
Kh og go’ weekend
Kristine
Jeg elsker marcipan, og vil derfor prøve denne opskrift til min kaffemik til min 60års fødselsdag. TAK
mums. Skulle alligevel nok have bagt dobbelt portion! Rigtig lækre muffins.
Mange tak for at du vil dele opskriften med os.
Kristine: Velbekomme… Der kommer en mail til dig vedr. hjemmesiden.
Vivi: Kaffemik – så skal der vist bages masser af kager? God fornøjelse og god fødselsdag.
jette: Velbekomme. Man SKAL bage dobbelt portion for de forsvinder alt for hurtigt.
[…] mig selv – har en sød tand. Derfor består kaffebordet af lækre, svampede squash muffins, marcipan muffins (som de har smagt før), nøddesmåkager samt […]
skal prøve dem nu glæder mig totalt
Clara: Håber du kan lide dem…
Når du skriver at der skal bages dobbeltportion, er det så fordi der kun lige rækker til 12 stk? eller er det fordi folk altid vil have flere? :)
Nadia: Simpelthen fordi de smager SÅ godt…
De er godt nok lækre. De smager som en drøm :-)
Berit: De er nemlig meget lækre…
Hej
kan de fryses ;O)
de ser lækre ud :O)
Lotte: Jeps det kan sagtens fryses. God bagelyst…
[…] har bagt marcipanmuffins før – de er altid en succes. I dag fejrede vi, at det er søndag og forår, så jeg havde […]
Hej.
Kan man bruge flydende margarine eller er det en dum idé?
Den ser lææker ud og vil da klart forsøge mig, men skal dog have lavet opskriften 8 gange.
Anette: Jeg har ingen erfaring med flydende margarine. Jeg vil umiddelbart tro at dejenes konstistens bliver mere flydende, da oprindeligopskrift er med smør og sukker som røres sammen. Beklager med du må eksperimentere på egen hånd…
Hej.
De lyder rigtig lækre de muffins, jeg kom så til at tænke på om man evt ville kunne lave dem med en klat æblemos i?
Rebecca: Prøv og se om det ikke bliver godt :o)
SUPER god opskrift !
Jeg har tilsat blåbær i halvdelen af dejen og hindbær i den anden halvdel, kan bestemt anbefales :)
Min kæreste synes ofte at muffins bliver tøre.
Gør de det ?
Eller kan man evt. putte dejen i en bageform?
Louise: Jeg har ikke erfaring med at muffins bliver tørre. Jeg tror mere at det handler om bagetiden. Du kan sagtens bage dejen i en stor bageform – men så skal du forlænge bagetiden. Jeg vil nu sige at jeg har gode erfaringer med disse opskrifter
Nøddemuffins https://unikarina.dk/kokkenliv/n%C3%B8ddemuffins/
Gulerodsmuffins https://unikarina.dk/kokkenliv/theselskab/
Squashkage https://unikarina.dk/kokkenliv/svampet-squashkage/
Prøv dig frem – jeg er sikker på at det lykkes
Super lækre muffins :-)
Uhm guf tak for en lækker opskrift..
Jeg fik ca 35 muffins ud af en dobbelt potion. I alm papirs forme.
Synes det er en dyr muffin at lave med marsipan (havde heldigvis 2 kilo fra en veninde ;) men de bliver virkelig lækre og svampede…
Varmluft eller over-under-varme?
Lotte: Jeg bager altid med varmluft