Birkes…
I morges blev jeg vækket på hyggeligste vis af min kæreste. Han rumsterede i køkkenet – der var sang og musik. Jeg kunne dufte, at der skete noget godt dernede!!!! Han havde bagt birkes til mig – mums. De var rigtig gode – de er i skarp konkurrence med svigermors birkes. Han havde dog glemt, at de skulle hæve, før de skulle i ovnen – hvilket ville have givet dem det sidste. Men det ved han så til næste gang.

Birkes (ca. 16 stk.)
1 dl mælk
50 g gær
100 g smør eller margarine
1 æg
1½ spsk. sukker
½ tsk. salt
350 – 500 g mel (vi bruger som altid sigtet spelt)
Rør gæren ud i den lune mælk i et dejfad.
Tilsæt smeltet smør/margarine, æg, salt, sukker og det meste af melet.
Ælt dejen glat og smidig.
Rul dejen ud med det samme til en firkan på 20 x 65 cm.
Overfladen pensles med sammenpisket æg. Fold den ene tredjedel ind mod midten, og folden den anden tredjedel henover, så der nu er tre lag. Vend dejstangen, så sammenbøjningerne vender nedad. Stangen pensles med sammenpisket æg. Drys med birkes – og skær dejen ud i lige store firkanter. De hæver under klæde til dobbelt størrelse på et lunt sted.
Bages på midterste rille i ovnen ved 220 grader i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
Opskriften er fra en skøn bog ”Brød” af Wenche Frølich. Det nye år skal byde på mere brød! Og jeg satser på, at det ikke er sidste gang, at jeg er blevet vækket med duften af nybagt brød…

























Hejsa og rigtig godt nytår!!
Jeg følger din side hver dag med fryd.
Jeg fik også birkes idag, det er da bare jul og nytår når det dufter lifligt når man står op.
Jeg havde dog bagt dem i forvejen og så blev de lunet. mums
Jeg er ny blogger har fået en herlig julegave af mine dejlige drende Mads og Troels det er da bare så sjovt.
Jeg skriver om ALLE mine sysler jeg væver, spinder strikker farver syr og går op i loppefund og broderier. jov jov
Godt nytår fru nielsen (jette ) fra horsens
Sikke en dejlig mand du har
Mette – ja han er dejlig og jeg husker at værdsætte ham!