Ny inspiration…

I går var jeg heldig, at posten kom med en lækker pakke til mig. Jeg var i sidste uge på besøg på Amazon… og faldt over en masse spændende bøger.  Jeg valgte at bestille 3 stk., som jeg havde lyst til at kigge nærmere på!

Den ene bog er fra Repro Depot – en bog fyldt med mønstre. Jeg havde valgt bogen med blomster – og nu har jeg 225 blomstermønstre at vælge imellem. Bogen indeholder også en CD med jpg.filer, så jeg kan bruge dem i mit tegneprogram – eller blot printe smukke stykker papir ud! Endvidere er der nogle idéer til, hvordan man kan bruge disse smukke mønstre. Det er ikke sidste gang, at jeg køber sådan en bog. Kæresten synes, at det var en nem bog at læse… for den var næsten kun fyldt med sider med mønstre. Han ved bare ikke, at jeg sagtens kan bruge tid på at nærstudere de enkelte mønstre – og udfra dette evt. skabe nye! 

Den anden bog er “Sew & Stow” af Betty Oppenheimer. Den indeholder 31 syprojekter som bl.a. dragtposer, haveforklæde og hundepude. Det bliver desværre ikke en bog, som jeg kommer til at bruge – ikke pga. kvaliteten. Det er en bog med smukke billeder – og gode instruktioner. Men projekterne passer bare ikke til mig.

Den sidste bog er “Twinkle sews” af Wenlan Chia. Det er en bog med forskellige nederdele, bluser, skjorter og kjoler. Der er modeller med nogle skønne detaljer, som jeg helt sikkert skal sy. Mønstrene på modellerne er vedlagt på en CD, så man skal printe mønstredelene ud på sin printer og klistre dem sammen. Det er jeg spændt på at prøve af. Håber det fungerer.

De sidste “bøger” kom ikke med posten. Næ jeg var et smut forbi Stof & Stil for at hente deres nye forårskataloger. Jeg holdte mig faktisk i skindet og kom kun hjem med katalogerne, symakinenåle og skråbånd, som jeg manglede til et projekt. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at jeg ville kigge katalogerne igennem – blive inspireret og så planlægge mine indkøb!

Jeg glæder mig til at nærlæse ovenstående bøger mere – og jeg er sikker på, at de bliver til god inspiration for kommende projekter. Følg bare med…

Er du interesseret i bogen “Sew & Stow”, er du velkommen til at skrive.

 

6 kommentarer til “Ny inspiration…”

  • Man føler sig så rig – ikke sandt :-)
    Kjolen på forsiden af bogen ser meget lækker ud !

  • unikarina:

    Losarinas mor: Jo – der skal ikke så meget til ;o) Kjolen er rigtig smuk og er et muligt kommende projekt

  • Anna:

    Hvad skal du have for bogen??

    KH Anna

  • Tine:

    Hej Karina,

    Bøgerne ser bare rigtig fine ud! Retro Depot gad jeg også godt ha’ fingrene i – den må være vildt inspirerende at kigge i.

    Jeg er meget interesseret i Sew & Stow, hvis du ikke får den solgt.

    Kh. Tine

  • Jeg har længe kigget på retro depots bog – dejligt at høre fra nogen, som rent faktisk har læst den og kan give anbefalinger videre.
    Tak for det
    Hilsen Christina

  • Nye bøger er bare det bedste og så er det altid spændene når de kommer fra Amazon og man ikke ikke rigtigt ved om man vil holde af dem på forhånd. Nogle gange er det et kæmpe hit, andre gange lidt en skuffelse. Bogen fra retro depot lyder som lidt af et hit, måske den skulle stå på min ønskeseddel?

Skriv en kommentar

Kreative sysler af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen.

Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
unikarina
Lun & Let…
Knitting Bitch…
Lær at filte et gittersjal her…
Bag lækre gulerodsmuffins…
unikarina
unikarina
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Hold kaffen varm…
unikarina
unikarina
unikarina
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Mine opskrifter på Ravelry…
Valket taske


Valket PC sleeve


Strikket Puf
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
unikarina
Få en mail med ugens indlæg...
Abonnér på mit feed…

Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
Follow Me on Pinterest
unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank
unikarina
Copyright © 2009 – 2011
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

unikarina