For et stykke tid siden havde Kristine fået den skønneste gave fra Lotte. Der var bl.a. nogle lange, hjemmestrikkede sokker. Så smukke – og jeg blev en kende “misundelig”. Jeg kommenterede, at hvis Lotte solgte hendes sokker – så var jeg interesseret. Jeg kan nemlig rigtig godt lide sokker – men jeg kan ikke lide at strikke dem selv. Jeg har selv strikket et par – jeg er super glad for dem, men det bliver ved det ene par.

Ved I hvad? Lotte sendte mig en mail. Hun ville gerne strikke sokker til mig – jeg skulle bare sende garn. Hold fast hvor blev jeg glad – og med lynets hast fik jeg sendt garn. Tænk hvis hun ombestemte sig.

I går ankom pakken – men vi var ikke hjemme, så jeg måtte vente til i dag. Der var de skønneste, lange sokker, som bare passer så perfekt. De er strikket i et struktur- samt ribmønster.  Men foruden disse var der også et ekstra par – i rester og som var en forsinket fødselsdagsgave. De er også skønne.

Jeg tør næsten ikke sige højt, at jeg glæder mig til sokker-vejr, for jeg er stadig glad for at gå i sandaler og bare tæer.

Jeg er super glad for mine 2 par nye sokker. Jeg er samtidig så rørt over, at en vildfremmed vil glæde mig med nogle sokker. Lotte – af hjertet tak. Som aftalt skal der sendes oget den anden vej. Jeg ved, hvad det skal være – og jeg glæder mig så meget til at kreere det specielt til Lotte. 

5 kommentarer til “Jeg er rørt…”