Arkiv for kategorien ‘Strik’
En lille gentagelse…
Jeg får løbende en del mails med nogle af de samme spørgsmål. Jeg har fremhævet nogle af dem i FAQ øverst på siden. Men jeg vælger lige at tage ét af punkterne igen – den dukker nemlig ofte op i min mailboks.
Jeg strikker mange forskellige projekter – og jeg viser dem gerne frem. Hvis du er blevet inspireret til at strikke samme model, vil du kunne finde en faktaboks med oplysninger om opskrift, garn, pinde og mine kommentarer under mit færdige projekt. Ud fra dette kan du så gå i gang med dit eget projekt.
Nogle af mine strikkeprojekter er i eget design. Hvis jeg undervejs i strikkeprojektet har lavet en opskrift, som jeg gerne vil dele – så er du ikke i tvivl. Der vil simpelthen være en knap med download af den pdf-fil, som jeg har lavet.
Hvis opskriften er én, som jeg har købt – så tager jeg IKKE kopier – du må selv gøre investeringen. Dette er simpelthen af respekt for designeren bag opskriften.
Har du købt en engelsk opskrift og har problemer undervejs – så hjælper jeg dig gerne på vej. Men jeg oversætter ikke hele opskrifter! Der er også rigtig god hjælp at hente på nettet – jeg kigger ofte forbi På pinden. På Youtube kan du også finde stor hjælp på diverse videoer.
Jeg håber dog ikke, at ovenstående lukker for dialog og udveksling. Men jeg har valgt at have en “politik” omkring deling af opskrifter – samt oversættelse af disse. Dette er som sagt af respekt for designeren og håndværket.
God strikkelyst…
Endnu et år med strik…
De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.

Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.

Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.
Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.

Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.
Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.

Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas. 
På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.
Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.

Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 - 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.
Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.

Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.
Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.

Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.
Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.
Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.
Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.

Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.


Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!
Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde. 
Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.
Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.

Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.
Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.

Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.
Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal - som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.
Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.
Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.

Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.

Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.

Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.

Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.
I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.
Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.

Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.

Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.
Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.

Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.
Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…
Strik med historie…
Lige før jul var vi over at handle. På vej ind i butikken ser jeg en ældre dame på vej ud – i den smukkeste strikfrakke. Jeg er egentligt gået forbi – og på vej til at snuppe en kurv, da jeg siger til kæresten: “Jeg skal lige noget”.
Jeg var simpelthen nødt til at snakke med damen i den smukke strikfrakke. Det viser sig, at hun selv har strikket den for over 40 år siden. Den har haft besøg af en møl eller to, så den er blevet lappet, kortet op samt fået en ny forkant med sjalskrave.
Desværre var jeg ikke fræk nok til at spørge, om jeg måtte tage et billede – men jeg har lavet råskitser i min notatbog, som altid ligger i tasken. Den var grå med farverige striber i bærestykket og i bunden af frakken. Der var også striber i toppen og bunden af ærmet. Der var skrålommer foran – samt en lækker sjalskrave. Hele herligheden blev lukket med en smuk sjalsnål.
Men ikke nok med at den var smuk – jeg var også vild med historien. Tænk sig at have noget strik i 40 år – stadig bruge det. Den var klassisk og unik. Den var virkelig smukt håndværk.
Jeg blev glad for inspirationen – og jeg er sikker på, at hun var glad for komplimenterne, som hun fik med på vejen.

Ingen lommeuld…
Jeg er jo i gang med at strikke en lang cardigan. I går strikkede jeg lommekanter. Men jeg har kigget lidt på det et par gange i løbet af dagen. Det føles ikke rigtigt. Det er, som om jeg ikke skal samle lommeuld i denne cardigan. I hvert tilfælde hiver jeg strikken af pinden – og trevler op.

Jeg gider ikke ærge mig. Jeg vil hellere glæde mig, at jeg føler, at det bliver rigtigt.
En cardigan tager form…
Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.
Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.
Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.
P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!
Varme hænder…
Jeg er en frossenpind. Jeg kan godt lide at pakke mig ind i uld. Jeg har nogle uld-godter i min vintergarderobe, som jeg holder meget af. For det første så har de en historie. For det andet så er de varme. For det tredje er de smukke. For det fjerde…
Tilbage i slut 1970′erne – og i løbet af 1980′erne blev mine søstre og jeg konfirmeret. Min mors tante strikkede nogle luffer med norsk mønster. Disse luffer forærede hun som gave til bl.a. konfirmation. Jeg er den sidste i rækken, så jeg havde jo luret, at det også ville blive min gave til konfirmation. Jeg glædede mig faktisk til at få mine egne norske luffer. Jeg havde lånt mine søstres. Men det ville blive godt at få mine helt egne.
Men sådan gik det ikke. Tante havde pludseligt tænkt, at det var ikke noget for et ungt menneske. Så jeg fik en fin gaveæske med sæber i. Meget stærkt duftende! Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt “snydt”.
Sagen var så heldigvis sådan, at mine storesøstre faktisk ikke var så glade for lufferne - og ikke brugte dem. Jeg fik derfor lov til at overtage dem. Jeg har dem endnu. De er 25 – 30 år gamle. But still going strong. De er dejlig klassiske – og bliver aldrig umoderne. De varmer stadig år efter år.


Jeg kan se, at de er godt brugte – og trænger da vist til en god uldvask. De er knap så råhvide i øjeblikket. Det bliver vist et juleferieprojekt.
Jeg har også nogle andre luffer, som jeg holder meget af. Teknisk set så er de min mors. Hun vandt dem i pakkeleg. Men min mor er bestemt ikke en frossenpind – nærmere en viking. Og hun vil aldrig komme til at bruge dem. Så haps sagde jeg – og nu er de mine. Det er et par luffer, som min moster har strikket og valket. De holder også godt på varmen.

Jeg har også lige lånt en bog på biblioteket. Den hedder “Strik med nordisk tradition”. Der er en masse skøn inspiration og viden i, som jeg glæder mig til at læse. Men prøv lige at se de skønne luffer på forsiden. Er de ikke skønne?

Jeg glæder mig til at lære mere om nordisk strik i juleferien – som rykker nærmere og nærmere. Det bliver godt. Måske der skal nogle nordisk inspirerede luffer på strikkepindene?
Annis tørklæde…
Min gave til min gaveven i Den kreative pakkekalender blev et tørklæde. Min gaveven er en meget farverig og omsorgsfuld kvinde – som selv strikker. Men jeg havde lyst til at strikke et tørklæde til hende. Hun har nemlig mange varianter af Tina’s tørklæde – og jeg ville “udvide hendes horisont” på tørklæde-fronten!
Da min gaveven er en farverig kvinde – valgte jeg at strikke i noget håndfarvet garn, som jeg har vundet i en give away. Da jeg skulle vælge mønstret til tørklædet, vidste jeg, at det skulle være et meget enkelt sjal, når garnet “taler så meget”. Valget blev Annis – som er meget smuk, men enkel. Jeg havde lidt startvanskeligheder – jeg skulle nemlig starte med 363 m. Men der gik kludder i det, fordi jeg troede, at jeg kunne se film samtidig. Men da jeg kom i gang – så var tørklædet pludseligt færdigt. Jeg havde allerede lidt sved på panden, om jeg nu kunne nå det. Men Annis tørklædet er bare et lille tørklæde lige til at slynge om halsen.
Dorthe åbnede sin pakke søndag – og heldigvis blev hun meget glad for tørklædet.
Men det hele var jo hemmeligt – så jeg kunne ikke vise noget frem. Derfor får I nu lov til at følge processen…







Fede facts:
Opskrift: Annis af Susanna IC. Hun er bosiddende i Tyskland, hvor hun bor sammen med hendes mand og deres 2 sønner, 11 fisk samt utallige garnnøgler! Opskriften er på engelsk – men er gratis.
Garn: Araucanía, 75% uld 25% polyamid, 340 m/100 g - håndfarvet i Chile
Pinde: 5 mm /Knit Picks (slog masker op på pind 6)
Kommentarer: Supernem at strikke – når man først er kommet i gang. Jeg skal helt bestemt strikke én til mig selv.























