Arkiv for kategorien ‘Smykker’

Strikkende halskæde…

Jeg har lavet mig en strikkende halskæde.

Strikkende halskæde 1

Strikkende halskæde 2

Strikkende halskæde 3

 

Idéen er ikke min – jeg har set den flere steder på nettet. Den er supernem at lave. Jeg har brugt et par pensioneret strikkepinde, kæde-endedutter, små ringe samt kuglekæde.

 

Jeg har set dem lavet med plastik strikkepinde samt nogle hvor selve træstrikkepinden har fået lidt farve ved hjælp af lidt maling. Der er mange muligheder. Jeg synes at træpindene passer perfekt til mig og mit tøjstil. Det lille hjerte følge mig i mange af mine projekter – og det var naturligt at sætte det på denne kæde.

 

En ny ring på livets vej…

Jeg fyldte 40 år sidste år. Jeg har gennem tiden fået ringe, som markerer forskellige begivenheder i mit liv. Endt uddannelser, runde fødselsdage. Derfor var det også meget naturligt, at jeg skulle have en ring, som markerede og fejrede, at jeg fyldte 40.

 

Jeg ønskede mig penge i fødselsdagsgave – og jeg havde en ring i tankerne, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg vidste også hvem, som skulle hjælpe mig med det ønske. Maria Goti Joyas har lavet flere af mine smykker, og hun var også med på idéen. Først lavede hun min unikke ring, som er lavet af min fars manchetknapper. Den har en helt særlig plads i mit hjerte. Den er lavet af min fars manchetknapper – som jeg har fået af min mor. Jeg bruger ringen ofte og sender dem begge en kærlig tanke hver gang.

 

Maria fik mine skitser på mine tanker om en ring. Jeg vil gerne have noget, som symboliserede noget, som er i mit liv. Så der var tanke på et garnnøgle og hjerter. Garnnøglet skulle laves i sølv og være hul. Desværre kunne Maria ikke finde en løsning, som kunne give et holdbart resultat. Derfor er det endt med noget andet. Men bestemt noget, som jeg synes, er fantastisk smukt.

 

Pakken ankom til DK torsdag – men jeg kunne først hente den på posthuset fredag. Jeg havde set lidt billeder af den, inden den blev sendt. Så jeg havde en fornemmelse. Men den er bare så meget SMUKKERE i virkeligheden. Da jeg tog den på første gang, så var det som hånd i handske. Den passede perfekt.  Den sidder rigtigt på min finger, og elementerne “falder” rigtigt til min hånds form. Men nu vil I sikkert gerne se ringen…

 

En ring i sølv med blanke og matte strukturer. En”diamant” samt en rå sten med skønne detaljer. Den er stor, enkel, elegant, rå – og min!

 

Jeg er Maria dybt taknemmelig for, at hun har haft lyst til at lave en unik ring til mig. Hun har lyttet og kommet med idéer. Som sagt så er resultatet meget anderledes end udgangspunkt. Men det gør ikke noget, for jeg er så glad for min nye ring, som markerer, at jeg fyldte 40 år.

 

 

Hjerteflimmer…

Jeg har hjerteflimmer på den rigtig gode måde. Ikke som om jeg er forelsket – og dog. Jeg er rigtig, rigtig glad – og meget rørt.

 

Da jeg fyldte 40 denne sommer, ønskede jeg mig penge til en særlig ring. En ring som skulle markere en speciel dag i mit liv. En ring for at fejre at jeg fyldte 40!

 

Den dag, hvor min familie skulle komme og fejre min fødselsdag, havde min mor havde været i ét af hendes skabe, lige før hun skulle afsted. Hun faldt over en lille æske, som hun ikke havde set længe. Det var min fars manchetknapper. Hun tænkte, at de evt. kunne bruges i en ring

min fars manchetknapper 

 

Jeg havde Maria Goti i mine tanker, da jeg skulle vælge en guldsmed og smykkekunstner, som ville kunne hjælpe mig med at lave min fars manchetknapper til en ring – men også min ring af eget design. Jeg har tidligere købt smykker af Maria – og jeg synes, at hun er en dygtig håndværker.

 

Jeg skrev til Maria for at høre, om hun var interesseret i opgaven. Hun ville meget gerne hjælpe. I sidste uge sendte Maria mig et billede af resultatet. Jeg blev meget rørt…

Billedet er lånt af Maria Goti

 

Ringen var blevet så meget smukkere end forventet. Det er smukt smykkehåndværk.

 

I dag er ringen ankommet med posten. Jeg har hjerteflimmer af glæde over ringen. Over alle de følelser og tanker som er bag denne ring. Jeg bærer “en bid” af min far givet til mig af min mor. Jeg er taknemmelig.

 

Den anden ring er i proces. Den glæder jeg mig også rigtig meget til at se…

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut