Arkiv for kategorien ‘Livet’

Bristede hjerter…

De, som læser med på Instagram og Facebook, har allerede læst, hvorfor overskriften hedder bristede hjerter. Fredag måtte vi tage den tunge, men nødvendige beslutning at sige farvel til Afrodite. Vi var taget til dyrlæge, da hun ikke ville spise. Vi kunne se, at hun havde svært ved at tygge hendes tørkost. Dyrlægen skulle kigge på hendes mund – men samtidig også på den ene af hendes brystvorter, som var hævet. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så dyrlægens udtryk, da hun undersøgte hende. Det var slemt. Afrodite havde ondartet kræft. Vi kunne godt “reparere lidt” på hende nu – og der ville måske gå et par måneder, og der ville komme noget andet.

 

Vi har lovet os selv, at vi ville stå ved vores ansvar som katteejer og tage  den svære beslutning, hvis det blev nødvendigt. Faktisk var der ikke noget valg. Vi ville, at Afrodite skulle dø med værdighed – og ikke trække det i langdrag for vores skyld. Selve forløbet hos dyrlægen gik hurtigt – og var samtidig meget syrealistisk. Men det betød meget, at dyrlægen også var berørt – og det ikke blot var et rutinejob.

 

Vi valgte at få hende med hjem. Vi havde brug for at tage afsked, holde hende, mærke og dufte hendes pels. Vi har givet hende ro under det store birketræ i vores have. Den grønne plet i haven, som betyder så meget for os, og hvor vi tilbringer mange timer.

 

Afrodite sneg sig ind i vores hjerter for 14½ år siden. Hun har været en stor del af vores liv. Vi har valgt ikke at få børn – så hun blev vores “enebarn” med alle de goder, som det fører med sig. Hun har været en stor af vores liv – både inde og ude. Vi har så mange minder med alle hendes finurligheder. For hun var en særlig kat. Hun var et lille skrævl som killing, men voksede sig til en slank, smuk primadonna, som styrerede for vildt i nabokvarteret. Man skulle nemlig ikke tage fejl af det lille nips. Hun var nemlig en revskat, som kæmpede kampe. Hun har fået flere øretæver med på vejen.  Hun har været en kælen kat – på hendes præmisser og når hun ville. Hun lå gerne i mit skød – også kaldet smørhullet. Hun var ikke så vild med, at jeg strikkede  - for så var der ikke plads til hende.

 

Lige nu har vi bristede hjerter. Vi savner – og skal have nye vaner. Vi skal ikke længere holde øje med, om hun smutter med ind i et værelse og bliver lukket inde. Vi skal ikke længere skræve over hende, når hun fyldte det meste af det varme badeværelsegulv. Vi skal ikke længere holde øje med om mad- og vandskålen er fyldt op. Der er hellere ikke længere en kat, som kommer os i møde, når vi kommer hjem. Eller som “hjælper til”, når vi ordner have.

 

Vi er taknemmelige for at have haft hende i vores liv – og vi har ro omkring, at hun har haft et godt katteliv og kom afsted med værdighed.

 

Jeg havde tænkt, at der skulle have være en kavalkade af billeder. Men det er simpelthen al for hårdt at bladre billederne igennem.

 

Lige nu fylder hun. Vi skal have det bearbejdet. For det kom så pludseligt. Måske der på et tidspunkt bliver plads til en lille ny kat, som kan smelte vores hjerter.

 

Månedens gæst…

Det er mig, som er månedens gæst her på bloggen. Jeg laver ikke rigtig noget kreativt – og derfor er der heller ikke så meget at skrive her på bloggen. Jeg har mange kreative tanker og og idéer – men de bliver i hovedet i øjeblikket. Jeg er sikker på, at den udøvende kraft snart vender tilbage, og der bliver liv her igen.

 

Jeg er dog ikke helt stille, for jeg er jo også på Instagram. Her poster jeg et billede i ny og næ. Det er nødvendigvis ikke kreative billeder – men mere billeder af livet “bag unikarina”. Du kan følge mig på Instagram, hvor jeg naturligvis hedder “unikarina”. Hvis du ikke er på Instagram, kan du stadig følge mig. I højre side af bloggen er der en række billeder fra Instagram. Du kan se dem i lille format – eller klikke på billedet og se mere.

 

Jeg “lyver” en smule, når jeg siger, at jeg ikke har lavet noget kreativt. Jeg har strikket et flag. Lille – men fint.

 

Hvis du også følger med på Facebook, så har du sikkert læst historien der – for mine Instagrambilleder og historier dukker også op der. Men for jer, som ikke læser med der, så får I også historien om den skønne garde.

 

Lørdag var jeg til fødselsdag, og selvom det ikke var mig, som blev fejret, så fik jeg også gaver. Denne er ganske særlig. For 40 år siden fik mine 3 storesøstre hver en garde af vores morbror. Jeg fik ikke en, da han mente, at jeg var for lille. Gennem årene har jeg altid været lidt “misundelig” over, at jeg ikke havde en. Det har jeg nu. Min ældste søster har foræret mig hendes. Jeg er rørt og superglad, for han er fantastisk. Han havde oprindeligt et gevær eller flag i hånden, men det er forsvundet i tidens løb. Da jeg fik ham af min søster, havde han et papirflag i hånden. Men jeg var slet ikke i tvivl om, at han skulle have et nyt flag.

 

Jeg har strikket et fint lille flag, som skal bruges til særlige dage som fødselsdage. I dag har han flaget i hånden, for det er hans oprindelige ejermands fødselsdag. Så vi kipper med flaget for hende i dag…

 

Kreativ stilhed…

Der har været utrolig stille her på bloggen. Jeg har simpelthen været kreativ stille. Jeg har ikke haft gang i strikkepindene. Jeg har gjort tilløb til flere strikkeprojekter – men jeg kunne ikke vælge.

 

Nu har jeg købt det smukkeste grønne uldgarn, som skal blive til en cardigan. Jeg har nogle idéer i hovedet omkring, hvordan den skal se ud. Jeg mangler blot at finde den helt rigtige “blonde”, som, jeg gerne vil, indgår som et lille tvist. Når den er fundet, så skal jeg i gang med beregningerne.

 

Symaskinen har været stille – lige indtil søndag, hvor den snurrede, da jeg syede kjole til det bryllup, som jeg skal til i dag. Det var et sjovt og udfordende projekt, som jeg lover at komme tilbage til.

 

Jeg har savnet at være kreativ. Jeg har savnet at skabe noget med mine hænder. Jeg har savnet at føle garnet mellem hænderne – maske for maske. Jeg har været ramt af hverdagens almindelige travlhed og  træthed pga. pollen. Jeg håber, at den kreative stilhed er på vej væk – og at jeg langsomt finder vejen tilbage til mit fristed.

 

 

Stilhed før storm…

Der er stille her på kanalen. Jeg har ikke kunnet finde ud af at omstille til sommertid. Min krop og søvnrytme har været totalt ude af kurs. Jeg har været trættere end træt. Når jeg er kommet hjem fra arbejde, så har jeg været brugt. Jeg mærker forårets komme med alt det smukke  - og det mindre smukke pollen!

 

Jeg har ferie nu. Jeg startede lørdagen med en formiddagslur – og senere med en eftermiddagslur. Det gjorde godt for søvnmanglen. Jeg har fået strikket de sidste retriller på sjalet til Anne. Nu vugger det i vaskemaskinen.

 

Dagen i dag har været brunch hos svigerfamilien. Masser af god mad og hygge. Vi kunne trille hjem.

 

Jeg vil lave lidt effektivt arbejde et par timer, før jeg igen vil slappe af. Jeg har planer om endnu en høstjakke i sommerlook. Den skal være smuk lilla og lidt kortere. Den skal være min forårsjakke.

 

I morgen starter min “arbejdsferie” – vores kælder skal males. Vægge, karme og vinduer. Et kedeligt job – men så dejligt, når det er gjort. Jeg glæder mig til de hvide vægge – at det dufter frisk og “nyt”. Jeg glæder mig til nye billeder på væggene.

 

Fortsat god søndag til dig…

 

Søndagsliv…

Dagen har været dejlig. Solrig og varm. Fyldt med skønne elementer til en afslappende dag.

 

Hvide tulipaner, som i virkeligheden er lyserøde

 

Ny vase fra svigerinden er taget i brug

 

Chokoladeæg med nougat

 

Et skønt billede er kommet i ramme

 

Uden mad og drikke, duer helten ikke

 

Chokoladeæg varer ikke evigt

 

Udeliv af den bedste slags

 

Stribevis af strik

 

Altid lige i nærheden

 

 

En ny ring på livets vej…

Jeg fyldte 40 år sidste år. Jeg har gennem tiden fået ringe, som markerer forskellige begivenheder i mit liv. Endt uddannelser, runde fødselsdage. Derfor var det også meget naturligt, at jeg skulle have en ring, som markerede og fejrede, at jeg fyldte 40.

 

Jeg ønskede mig penge i fødselsdagsgave – og jeg havde en ring i tankerne, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg vidste også hvem, som skulle hjælpe mig med det ønske. Maria Goti Joyas har lavet flere af mine smykker, og hun var også med på idéen. Først lavede hun min unikke ring, som er lavet af min fars manchetknapper. Den har en helt særlig plads i mit hjerte. Den er lavet af min fars manchetknapper – som jeg har fået af min mor. Jeg bruger ringen ofte og sender dem begge en kærlig tanke hver gang.

 

Maria fik mine skitser på mine tanker om en ring. Jeg vil gerne have noget, som symboliserede noget, som er i mit liv. Så der var tanke på et garnnøgle og hjerter. Garnnøglet skulle laves i sølv og være hul. Desværre kunne Maria ikke finde en løsning, som kunne give et holdbart resultat. Derfor er det endt med noget andet. Men bestemt noget, som jeg synes, er fantastisk smukt.

 

Pakken ankom til DK torsdag – men jeg kunne først hente den på posthuset fredag. Jeg havde set lidt billeder af den, inden den blev sendt. Så jeg havde en fornemmelse. Men den er bare så meget SMUKKERE i virkeligheden. Da jeg tog den på første gang, så var det som hånd i handske. Den passede perfekt.  Den sidder rigtigt på min finger, og elementerne “falder” rigtigt til min hånds form. Men nu vil I sikkert gerne se ringen…

 

En ring i sølv med blanke og matte strukturer. En”diamant” samt en rå sten med skønne detaljer. Den er stor, enkel, elegant, rå – og min!

 

Jeg er Maria dybt taknemmelig for, at hun har haft lyst til at lave en unik ring til mig. Hun har lyttet og kommet med idéer. Som sagt så er resultatet meget anderledes end udgangspunkt. Men det gør ikke noget, for jeg er så glad for min nye ring, som markerer, at jeg fyldte 40 år.

 

 

Stilleleg…

Der er stille her på bloggen. Jeg er stille i livet. Jeg er drænet for energi.  Jeg trænger så meget til LYS og varme. Jeg kan mærke, at jeg er indstillet på blide forårsvinde og sol. Jeg har tanker om masser af oprydning i skuffer, skabe, kroge, her, der og alle vegne. Men energien er ikke til det. Det bliver ikke til så meget kreativt. Jeg strikker lidt – meget lidt.

 

Mens jeg venter på, at energien vender tilbage, så giver jeg mig lov til at slappe af. Jeg nyder, at det er højsæson for smukke tulipaner. De er min absolutte favorit.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
unikarina
Copyright © 2009 – 2014
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Abonnér på mit feed…

Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank