Arkiv for kategorien ‘Kursus’

Broderi workshop…

Jeg har snuset ganske let til broderiets verden i form af korssting og nogle ganske få franske knuder. Jeg har længe gerne ville lære mere. Jeg synes godt om idéen med at “tegne” med garn/tråd.  Jeg er ret begejstret for Karen Maries broderier – og hun afholder kurser. Kan I huske, at jeg skrev i sidste uge, at jeg havde lavet en fed aftale?

 

Jeg har nemlig lavet en aftale med Karen Marie om at afholde broderi workshop hjemme hos mig. Der er lidt tid endnu – for det er først

lørdag d. 9. februar 2013 kl. 10 – 16

 

Inspiration…

Billeder efter aftale lånt af Karen Marie

 

Jeg skal selvfølgelig ikke have eneundervisning. Der er nemlig plads til 8 omkring bordet/stuen foruden Karen Marie. Der er 6 pladser tilbage  – og har du lyst til at være med, så kan du booke plads hos Karen Marie, som ordner alt det praktiske vedr. betaling og information omkring adresse (jeg bor i 9560 Hadsund).

 

Selve kurset kan du læse mere om hos Karen Marie lige her. Du skal være opmærksom på, at kurset denne dag er på 6 timer – og dermed kun koster 950 kr.

 

Da jeg ikke selv er stor fan af madpakker – så jeg sørger for frokost og andre lækkerier for 50 kr. pr. deltager. Disse betales til mig på selve dagen.

 

Jeg håber, at du har lyst til at lege med nål og tråd sammen med Karen Marie og mig. Jeg kan faktisk næsten ikke vente til det bliver februar…

 

Begyndelsen til noget godt…

Jeg har været på et spændende, inspirerende og dejligt kursus idag. Hanne var den skønne “Fru Lærer”, som fik sat gang i en masse skønne kreativiteter. Fik os til at bryde nogle grænser – og ikke mindst sætte saksen i de skønne broderier.

 

Jeg kom ikke hjem med færdige resultater – men begyndelsen til noget godt.

Endnu en god begyndelse.

Disse begyndelser skal ende som klapper på et par skønne tasker.  Når jeg har leget videre med dem – så skal I nok få dem at se.

 

På kurset havde Hanne smidt nogle sække med stofrester på et bord. Her kunne vi så snuse og tage, hvad vi kunne bruge. Vi var hver især forbi flere gange – man fandt noget nyt hver gang. Skønne lækkerier blev der fundet. Noget blev brugt – andet slæbt med hjem, for det kan sikkert bruges i et eller andet projekt.  

 

Men Hanne havde en fantastisk pude med – og jeg bare måtte eje den. Den har et strejf af orange og grønt – og passer derfor godt ind til resten af puderne i sofaen. Kæresten synes dog, at puden er lidt “mormor-agtig” – men har heldigvis et overbærende hjerte og lader barnet! Nu skal jeg blot lige have fat i noget lilla hør(altså i den rette lilla farve). For jeg tror, at de vil give et lækkert spil til de øvrige puder. Og flere puder har kæresten ikke noget imod!!!

Det har været en skøn dag – og specielt tak til Hanne. Men bestemt også til de andre kreative kvinder.

 

Sykursus…

Jeg skal på sykursus på lørdag. Nu tænker du sikkert “Jamen hun kan da godt sy!” Og det har du ganske ret i. Men jeg skal på kursus hos Hanne – hvor vi skal give nyt liv til gamle broderier. Jeg glæder mig til at bliver inspireret, til at overskride grænser, lære af Hanne og ikke mindst af de andre kvinder, som også kommer.

 

Til sådan et kursus skal man jo have lidt broderier med – og jeg har været i den lokale Genbrug og fundet nogle skønne ting.

Øverst:

# Et smuk billede af mælkebøtter. Jeg holder utrolig meget af denne blomst – og ja jeg kalder det en blomst og ikke ukrudt. Den er smuk – ikke mindst for den smukke gule farve. Men jeg synes også godt om den, når den står hvid og florlet – lige til at puste til! Måske jeg ikke nænner at sætte saksen i – og den bliver til den pude, som den var tiltænkt.

 # Smukke lyserøde blomster – kunne godt være inspiration til et selv-broderings-projekt!

# Flere skønne blomster

Nederst:

# Herlig mand og kone, som står der under (livets) træ

# Et broderi – som kun lige er påbegyndt i det ene hjørne. Måske jeg skal brodere det færdigt – eller bare lade det står, som det er!

# Mit broderigrej… Jeg drømmer om at komme i gang med at brodere. Jeg kunne faktisk godt tænke mig disse prikker eller cirkler

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina
Blogprisen 2016
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank