Arkiv for kategorien ‘Her handles’

En smule fÅrelsket…

Jeg blev en smule fÅrelsket, da Ulla viste nogle skønne knapper, som hun havde købt af Maskebal. Jeg var heldig, at Kirsten lavede en ny flok – og trods bøvl med Amio – så er de landet hos mig.

 

De er skønne med fine detaljer. Jeg glæder mig til at bruge dem i skøn strik…

 

On/Off…

Kender I ikke dét, at man indimellem kan trænge til at slå hjernen fra? Bare slappe totalt af. Eller bare være i nuet og bare være.

 

For et stykke tid siden så jeg en tegning hos Rikke, som bare viser det rigtig godt. Jeg havde skrevet til hende, at skulle hun overveje at sætte tegningen til salg, så ville jeg gerne købe.

 

Hun har lavet et print af tegningen. Den er landet hos mig for et par uger siden. Jeg har gået og smilet til den. Jeg skulle lige have fundet den rette størrelse ramme – og den er nu i hus.

 

Nu skal jeg blot have fundet det rette sted at hænge billederne op. Det skal være min påmindelse om, at der er tanker, som man ikke behøver at tænke. En påmindelse om bare at være – gerne i nuet.

 

Lidt længere pause…

Vi kan vel alle altid bruge en lidt længere pause. Lige slappe lidt mere af – hygge lidt ekstra. Jeg har købt mig til lidt længere pause…

 

Jeg kan rigtig godt lide thekrus – og har forskellige. Da jeg så dette krus, som Liebe har lavet for fddb (døvblindesagen) – var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have et eksemplar.

 

Nu er det jo sådan, at thekrus jo ikke behøver kun at blive brugt til the. Jeg tænker, at det også kan indeholde lakridser eller småkager til en lille pause. Det kan også indeholde én af de forårsblomster, som lige så stille dukker op nu.

 

Udover, at jeg godt kan lide kruset – så kan jeg også lide, at jeg støtter en god sag. Du kan finde mere på fddb, hvor de har en webshop med hurtig service.

 

P.S. Dette indlæg er IKKE sponsoreret – men skrevet fordi jeg havde lyst…

 

Krukket glæde…

I byen, hvor jeg bor, er der en dygtig kunstner Louise Maagaard, som både laver keramik samt maler billeder. Jeg er vild med begge hendes udtryk – og har flere af hendes keramikting samt billeder i mit hjem. Jeg havde nogle julegavepenge, som brændte i lommen – og i dag er de brugt på krukket glæde.

 

Jeg har længe været forelsket i denne krukke, som kaldes “Grenen”…

Sirlig porcelæn med drivtømmer på toppen. Jeg er vild med kombinationen mellem det fine porcelæn med riller og drivtømrets rustikke blødhed.

 

På billederne herover står den i mit kreative værksted – men den flytter ind i stuen på skænken lige under billederne af samme kunstner.

 

Jeg vil glæde mig over min krukke hver dag…

 

Selvforkælelse…

I dag landede der i postkassen en ventet pakke. Jeg har ventet spændt. Jeg har ventet med store forhåbninger – for jeg vidste, hvad jeg havde i vente. Jeg havde nemlig bestilt øreringe hos Maria Goti Joyas – hvor jeg har købt smykker før. Jeg er så vild med hendes design. Smukt, enkelt, godt håndværk – noget som kan bruges både til kjole og jeans.

 

Smukke sorte sommerfugle…

 

Smukke sølv øreringe…

 

De er så S M U K K E – og   jeg glæder mig så meget til at tage dem i brug. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil få dem brugt.

 

De andre øreringe, som jeg har købt hos Maria Goti Joyas, bruger jeg ofte.

De nye øreringe bliver til en smuk afveksling i min brug af øreringe…

 

Lidt strikkeudstyr…

Jeg faldt over nogle smukke maskemarkører, og de blev smidt i den kurven og er nu ankommet med posten.

 

Der var også nogle nåle, som jeg skal bruge, når jeg spænder mine sjaler op efter vask.

Jeg leder med lys og lygte efter nogle skumplader, som jeg har set flere strikkere har til at spænde strik op på. Det er nogle skumfirkanter, som man kan sætte sammen efter behov. De minder om de legeplader, som børn kan tumle med på gulvet. Jeg har søgt i diverse byggemarkeder og legetøjsforretninger – men uden held. Så hvis du ved, hvor man kan købe dem, så hører jeg gerne.

 

Det blev også et nogle små og fine maskemarkører formet som stjerner…

 

samt nogle som var størrere og formet som hjerter…

 

Jeg fandt det på Etsy hos Fripperies & Bibelots

 

De er nu puttet i min lille pung med strikkeudstyr.

 

P.S. Dette er ikke et sponsoreret indlæg men skrevet fordi jeg havde lyst…

 

Lækkerier…

Lørdag tog jeg turen til Harlev, for Tulipaner & Tomater holdte sensommersalg. Vejret var lidt råkoldt – men det gjorde ikke noget, for der var masser af hjertevarme og hygge i teltet. Som altid er det lækkert at snuse rundt blandt Hannes smukke kreationer. Jeg kan virkelig godt lide hendes leg med broderier, stoffer og farver. Jeg fik lidt lækkerier med hjem – nogle hemmelige og skal bruges til gaver, derfor kan jeg ikke vise dem frem.

 

I den ene balje lå der gul elastik og indbød til leg. Jeg fik et par meter med hjem til et kommende projekt. 

Jeg fangede også en Clover opsprætter. Som jeg sagde til Hanne – så plejer jeg at sy det rigtigt første gang, for jeg gider ikke pille op! Hun svarede klogt, at den kunne bruges til at sprætte knaphuller op med!

 

Der var også nogle smukke, hvide keramikstager, som lokkede…

 

Der var også nogle i mini udgave…

Men min beholdning af kertelys er lig nul. Så de er skrevet på indkøbslisten, så jeg kan få lys i de små stager.

 

Nåede du ikke forbi sensommersalget, så ved jeg, at du kan købe Hannes lækkerier her. Jeg ved, at der bliver lagt nye varer ind – for marketingschefen havde travlt med at tage billeder af alle de nye ting, som Hanne havde fået lavet.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina
Blogprisen 2016
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank