De har nu været mine et stykke tid. Jeg har prøvet dem løbende. Her i ferien ryddede jeg op i mit tøjskab - jeg prøvede dem igen. Jeg må erkende, at jeg føler mig som en sæk kartofler i både den lyse- og mørkegrå kjole. Jeg har forsøgt at krydre dem med lækker strik, farverige strømper og smukke smykker. Men lige meget hvad – så kommer jeg ikke til at føle mig tilpas i dem.

Jeg synes, at det er så ærgerligt, at de bare hænger inde i skabet. Har du lyst til at prøven lykken? Måske de passer bedre til din facon og stil?

Skjorte-kjole fra 90′erne…

Str. S – er meget rummelig

Pris 150 kr. excl. fragt

Kjole i koksgrå uld fra 80′erne…

Str. 36

Pris 150 kr. excl. fragt

Hvis du har lyst til én af kjolerne – eller begge, så skriv til mig.

Relaterede indlæg:

1. Køb med god samvittighed…
2. Der i bunkerne…
3. Æsker…

Dér indeni pakken gemte der sig en fed overraskelse. En gul arkivkasse! Den passer perfekt ind i den ene ende af mit skrivebord. Lige til at holde styr på papir og rod.

Afsenderen er Gitte, som har fundet den i Sverige på loppemarked. Den er skøn – og passer perfekt til min gule kalender, som jeg skal have hængt op. Gitte har fulgt med her på bloggen længe – og er bleve inspireret til selv at lave en blog.

Gitte – endnu en gang tusind tak. Jeg elsker at blive overrasket på den fede måde, og det må jeg sige, at Gitte gjorde.

Relaterede indlæg:

1. En skrøbelig overraskelse…
2. En dejlig overraskelse…
3. Nu kan jeg holde styr på 2011…

De er ikke til mig. Men til min ene søster, som har en forkærlighed for glas, rød – og som allerede har nogle vinglas i samme stil. Jeg tænkte, at de var lige hende.

Nu er de pakket forsvarligt ind. De kommer under juletræet, som en lille ekstra hilsen.

Relaterede indlæg:

1. Gavevandring sidste del…
2. Sidste frist…
3. 1. adventsgave til mig…

Jeg har tilføjet et stort projekt på listen. Jeg fandt en skøn sofa i Genbrug. Super lækker og firkantet. Men der er blevet holdt en stor rødvinsfest på det lyse uld. Det var sikkert en god fest. Jeg kunne godt bruge den uldne udgave selv – men kæresten bryder sig ikke om uld. Så den skal betrækkes om. Et større projekt som skal foregå i juleferien. Jeg har nemlig valgt at sætte en deadline på.

I løbet af december kan jeg så få den målt op samt købt og forberedt stoffet, så det er klar til at få sat en saks i og blive kørt gennem symaskinen. Der skal sikkert også tænkes i nye sofapuder. Det kræver en ny sofa nemlig!

Relaterede indlæg:

1. Store bagedag…
2. At lokke andre i fordærv…
3. Kommende projekter…

Jeg har valgt – og frakken har været i brug i et stykke tid. Det blev…

Det endte med den grønne knap. Den giver det et frisk pust… og ikke værre end at jeg hurtigt kan ændre det, hvis jeg skulle blive træt af den.

Jeg havde også en en idé om at pynte frakken indvendigt. Men midt i projektet synes jeg, at det blev for meget. Så det blev hurtigt droppet.

Nu har jeg en lækker frakke – som jeg kan bruge i de kolde måneder. Frakken er købt for kr. 120 – så en dejlig billig løsning!

Relaterede indlæg:

1. Kælderen er væk…
2. Mere byggerod…
3. Ombygning…

Nu er det ikke, fordi jeg er kommet hjem med masser af genbrugsguld. Jeg er kommet hjem med et par stykke tøj, som jeg glæder mig til at tage i brug.

En lille strikket cardigan fra Munthe plus Simonsen

En kjole fra Tiger of Swede

Kjolens snit er super lækkert – og kunne måske godt ende med, at jeg lavede mit eget mønster, så jeg kunne lave en copy paste á la min nye trøje. Jeg kunne sagtens forstille mig den i lækker jersey i en smuk farve.

Men det, som virkelig fik mig til at synes, at turen forbi genbrugen var supergod, er denne æske. Den lå godt gemt – men jeg kunne ikke stå for den.

Og på bagsiden er der en hyggelig hilsen fra Martin til Mogens.

Åh jeg elsker når der er en bid historie med.

Men indeni æsken var der de fineste engle – i farvestrålende mønstrer. Jeg tænkte, at de er perfekte til den kommende julesæson – og desuden så holder jeg meget af engle.

Da jeg kom hjem, ville jeg lige oversætte den italienske tekst på forsiden – tak til Google translate. Her står der noget om fugle. Fugle tænker jeg. Jeg åbner æsken igen – og tænk sig nu kunne jeg se, at det er fugle. Men kun fordi at de vendte på den anden led. Så det handler lidt om, hvordan man ser dem. Jeg tror dog, at jeg vælger at holde mig til mine engle!

De skal hænge i ét af vinduerne og danse i julemåneden.

Jeg holder altså af gøre sådanne små finurlige fund – små skatte som kommer, når man mindst venter det. Ud over at jeg synes, at der er utrolig smukke – så har de en lille bid historie med. Jeg ville ønske, at hver lille ting kunne fortælle der hsitorie.

Ingen relaterede indlæg

Jeg gør det, at jeg bare slår den oprindelig krave op – og bruger reverset som overfald øverst. Dette kan jeg holde på plads med en tryklås - men øverst må der gerne være lidt spræl. Jeg har dykket ned i min knapkasse – og har fundet nogle muligheder.

Knap 1: Frisk grøn plasticknap

Knap 2: Keramikknap med lilla glasur

Knap 3: Sølvknap med lidt struktur

Knap 4: Tyk og kompakt sort plasticknap

Knap 5: Keramikknap med solgul glasur – svært at fange på billedet

Knap 6: Sølvknap med stjernemønster

Knappen bliver en detalje – og vil nok i fleste tilfælde være gemt væk under et sjal/tørklæde! Men det er der. Hvad synes du?

Jeg har også kigget lidt på ærmelængden. Jeg har lavet biltesten. Når ærmet er, som det er nu – passer det til, når jeg kører bil. Perfekt i længden. Men når jeg ikke kører bil, så er ærmet for langt. Så kan jeg folde den nederst kant op (ind i ærmet) – men så er det for kort til bilkørsel!

Jeg vælger ikke at lægge ærmerne op – og vælger i første omgang bare at folde ærmet op, når jeg går rundt. Jeg kan ikke lide, når ærmerne er for korte… og ikke at det er noget, som sker tit, da jeg ikke er af den længste slags!

Da jeg kom i gang med byggeriet, kom jeg til at se, at det lækre angoragarn, som jeg havde købt til et tørklæde, er et næsten total match. Man skulle næsten tro, at de er farvet efter hinanden. Angoragarnet er købt til denne frakke – men jeg havde faktisk troet, at der var nogle toner til forskel!

Nå men jeg vil bygge lidt videre – og så venter jeg lidt med knappen, til jeg har hørt jeres bud.

Relaterede indlæg:

1. Kælderen er væk…
2. Mere gult strik…
3. Byggerod…

Frakken blev vendt ud gennem ærmet. Herefter satte jeg en masse nåle i bunden, så ydrestof samt foer lå rigtigt i forhold til hinanden. Herefter mærkede jeg op, hvor jeg skulle sy en stikning.

Efter at have syet en stikning – klippede jeg bunden af.

Dernæst vendte jeg frakken ud igen, så jeg kunne sætte nåle i oplægningen – og herefter presse sømmen. Det var lige ved at blive oversvømmelse, da mit strygejern lige pludseligt begyndte at smide vand! Jeg tror, at det trænger til en udskiftning.

Endnu en gang vendte jeg frakken, så vrangsiden kom ud. Herefter kunne jeg sy heksesting/blindsting langs kanten, så jeg er sikker på, at sømmen bliver, hvor den skal.

Frakken blev vendt endnu en gang – og jeg kunne nu afprøve frakken for at se, om ombygningen var lykkedes. Og det er den.

Projekt “førstesal” tager jeg fat på  i morgen.

Nu vil jeg tilslutte mig “madholdet” – samt finde strikkepindene frem.

Relaterede indlæg:

1. Ombygning…
2. Mere byggerod…
3. Pungen krympede…

Som I kan se, så skal “kælderen” sløjfes. Der skal bygges ”første sal” på – og “stueetagen” skal dekoreres og indrettes. Jeg overvejer nyt “tapet” – men det er vist en gennemgribende renovering.

Det skal nok blive godt. Men først skal der lige være lidt “murestøv og -brokker”. Håndværkere, som skal bruge knofedt og teknisk snilde. Der skal indkøbes nyt “inventar”, som skal holde “førstesalen” på plads – der skal strikkes isolering til første salen!

Nå men jeg må hellere i gang med ombygningen. Det kunne nemlig være godt snart at holde indflytterfest – for vejret varsler det!

Relaterede indlæg:

1. Børnetøj i brunt og lilla…
2. Lækkert lynstrik…
3. Det skrider fremad…

2 lillebrødre – og grøn stofledning

Sådan så det ud før…

Lyse Le Klint Undercover lamper 

Sådan ser det ud nu…

 Skønne lamper med patina og grønne ledninger – og en hygge-kat i vindueskarmen

Tæt på de grønne ledninger…

Det er blevet godt – og jeg glæder mig til det bliver mørkt, så vi rigtig kan fornemme dem med lys.

Jeg sender en kærlig tanke til min søster, som havde dem hængende i deres fælleshus. De har fået nye lamper – og de er forhåbentligt glade. Jeg har fået “nye” lamper med patina og historie – og jeg er glad!

Jeg har stadig en storebror – altså en værkstedslampe i større format. Vi har endnu ikke fundet det rette sted – men det kommer lige pludseligt!

Relaterede indlæg:

1. Lillebrødre…
2. Varm glæde…
3. Søger nyt hjem…