Arkiv for kategorien ‘Farver’
I’m singing in the rain…
Jeg kan godt lide at gøre gode kup – og gerne til billig penge. Men jeg er faktisk ikke god til at tage på tilbudsjagt. I går var jeg dog en tur i Viborg centrum – ville en tur i Søsterne Grene. Her fandt jeg ikke noget – og tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne få lidt frisk luft, mens jeg kiggede lidt på vinduer. Jeg endte i Sinnerup, hvor jeg havde fået øje på en skøn vase i vinduet. Jeg endte dog i deres tøjafdeling – og her var der 75% at spare på en masse skønne varer.
Det blev til en skøn uldjakke med skønne detaljer…

Samt en lækker cowboy kjole-tunika også med skønne detaljer.

Jeg sparede ufattelig mange penge – så jeg tænkte, at jeg ville ned i stofbutikken Fjølner. Men jeg endte et helt andet sted. Jeg endte nemlig i Pieces. Her gjorde jeg den handel, som gør, at jeg synger i regnen.


Godt nok var gummistøvlerne ikke på tilbud – men jeg trænger til nye, og disse passer perfekt til mig. Jeg er næsten sikker på, at det ikke behøver at regne for, at jeg tager dem på.
Lige ved gummistøvlerne hang der en grå jole – med gule lommer. Den kunne jeg ikke stå for. Mit gule sjal passer perfekt til kjolen.

Men som om det ikke var nok, så faldt jeg over en grå poncho med sømandsbobler. Jeg er vild med sømandsbobler – men jeg har ikke kunnet tage mig sammen til selv at strikke med denne teknik.

Det hele kunne jeg bære hjem i en skøn stofpose med smukt tryk.

Den er jeg sikker på, at jeg får brugt fremover.
Dagens detalje…
Dagens mix – varmt og godt med strik og tyl! Praktisk og prinsesseagtigt. Man er vel lidt praktisk med hang til lidt feminint…

Rå strik med en lille detalje – mit favoritbånd
Lilla tylskørt og lange strikkede strømper
Min egen hjertering
Ha’ en rigtig dejlig weekend…
Tilgivet…
Jeg satte i foråret en række Dahliaknolde – i lilla og hvide nuancer. Men som fortalt – så blev jeg snydt lidt, for der dukkede også nogle op med røde samt ferskenfarvede blomster. Jeg havde det svært med de ferkenfarvede…
Men nu har jeg overgivet mig til deres skønhed – og har dermed også tilgivet pakkefejlen!

Jeg er vild med dahliaens facon – samt farvernes spil mellem pink, lyserød og orange.
Smukt…
Mere farveblindhed…
For et stykke tid siden fortalte jeg om, at nogle mine dahliaer blev en anden farve end forventet. Ikke just lige mine farve – men jeg må indrømme at de giver et godt med- og modspil til de udvalgte lilla og hvide dahliaer.
Sidste år købte jeg en hvid hortensia. Smuk stod den der med sine hvide kranse af små blomster. I begyndelsen af i år så det ud til, at den bare ville blive grøn – helt uden blomster. Jeg må indrømme, at jeg er ved at være træt af hortensiaer, som kun vil blomstre ét år. Men hortensiaen fik beskeden – at hvis der ikke kom blomster, så ville den ikke længere bo hos os.
Det var som om, at den tog den “trussel” til sig – for pludselig kunne jeg se små knopper, som tegn på, at der ville komme blomster. Men hortensiaen er enten farveblind – og fandt ikke den “rigtige” farve i klædeskabet eller også var den blevet lidt trodsig! Først så det ud som om, der ville komme med blå blomster – ikke just én af mine yndlingsfarver. Men nu troner den med 2 smukke blomster…
i lilla.

Den står på øverste trin af trappen og byder mig velkommen hjem
Se hvor intens farven er

Ved I hvad? Jeg har “tilgivet” den – at den ikke blev hvid. Jeg har for øvrigt også “tilgivet” dahliaerne i fejlfarver!
Endnu en lillebror…
Tilbage i februar fik jeg en varm gave af kæresten – nemlig en smuk Stelton termokande i stål. Den gode gamle originale. I fødselsdagsgave fik jeg en lillebror til ståltermokanden. Men de havde den ikke hjemme i butikken. Nu er den kommet – og smuk er den.

Syrlig frisk og grøn
Den gør sig godt på bordet sammen med Pantone krusene.

Første del af min samling – der er nemlig kommet en orange og en lysere grøn til samlingen.
Farvebomber som gør godt for øjet – og som man ikke kan undgå at blive glad af at kigge på.
Farveblind…
Jeg købte nogle dahliaknolde i foråret i skønne lilla og hvide nuancer. En enkelt knold kom ikke op – så der blev hastigt købt en ny i en smuk gul farve. Nu er mine dahliaer begyndt at blomstre – men der er én i pakkeriet, som har været farveblind.
Der er i hvert tilfælde gået noget galt. Der er Lilla og Hvide Dahliaer – men der er også Røde og Ferskenfarvet dahliaer! Hmmm det har jeg ikke bestilt! De farver er ikke på min favoritliste – men formerne er skønne!

Blomsterne blev plukket imellem de mange byger – og skinner smukt op. Farveblindheden til trods!
Det grå guld…
Den anden dag faldt jeg over et quiltet tæppe i gråt og hvidt. Striber og stjerner i et skønt mix. Der var slet ingen tvivl om, at den skulle med hjem. Kæresten bemærkede tæppet – og sagde, at jeg vist har en svaghed for gråt. Den tyggede jeg lidt på – og han har vist ret!

1. Tæppet med de skønne striber og smukke stjerner
2. En lille bakke med skæve striber
3. En samling stager fra min mors gemmer

4. Metervarer som skal trylles om til skønt tøj
5. Uldgarn til varme projekter
6. Stribet voksdug til sommerbordet

7. Sommerbukser
8. Ny sommerkjole med skønne detaljer
9. Tunika med stjernevrimmel
10. Smukke tørklæder til at smyge om halsen

10. Lækker lak til neglene
11. Pynt til ørerne

12. En stak hjemmestrik

13. Mere hjemmestrik
14. Lune, lange sokker – hjemmestrik og genbrugsguld
Jeg kan godt se, at de grå nuancer har sneget sig ind hos mig – og dette er kun et uddrag. Jeg er vist en lille grå mus!
Jeg holder af de grå nuancer – de mørke og de lyse. Og dem i mellem. Mon jeg vil have samme glæde for grå, når det dukker op i mit hår?























