Arkiv for kategorien ‘Blog’
Også på Instagram…
Jeg har taget et skridt ind i den moderne verden. Jeg er kommet på Instagram. Jeg har været der nogle uger. Jeg skal lige lære det at kende.
Du har sikkert bemærket, at i min sidebar ruller der nogle små billeder. Det er mine Instagram-billeder.










Det er billeder fra mit liv. Har du lyst, så kan du finde mig på Instagram under navnet unikarina.
Vindere af give away…
Først og fremmest 1000 tak for alle jeres søde ord og lykønskninger til min 3-årdag her på bloggen. Jeg har læst alle jeres hilsener – de luner og giver mig smil i hjertet.


Jeg er glad for alle, som havde lyst til at lege med. Som altid ville jeg ønske, at jeg kunne sende en lille gave til jer alle – men sådan er gamet ikke. Der er én, som vinder. Eller faktisk bliver det to… for jeg har 2 tallerkener tilbage i pakken, som jeg kan tegne på.
Jeg har haft gang i random.org – og de heldige blev:
Lene Møller, som skrev
Jubiiiii jeg vil gerne være med i forsøget på at vinde en af dine fine tallerkner!
Fed blog, hvor der er masser af flotte kreative ting og inspiration til os andre.
Vh Lene
og
Miri – også kendt som Losarinas mor, som skrev
Tillykke med de første 3 år!
Og tak for alt den skønne inspiration, du deler med os
Tillykke til de to vindere – jeg har sendt jer en mail, så jeg kan få jeres adresser. Og tak til alle jer andre…
3 år på bloggen…
Bloggen fylder år i dag. Tænk sig jeg var lige ved at lyve bloggen et år ældre. Jeg troede nemlig, at bloggen fyldte 4 år. Men nej det er “kun” 3 skønne år.

Jeg er stadig glad for at være her. Jeg nyder at have et frirum, hvor jeg kan dele mine kreative ting. Jeg nyder helt bestemt også den feed back og dialog, som er – fordi I læser med samt skriver kommentarer. Jeg læser hver og én af dem – og forsøger i videst mulig omfang at “svare igen”.
Jeg nyder stadig at dele – og deler kun med hjertet. Derfor skyder jeg også en Give away i gang. Jeg ville rigtig gerne sende en gave til hver eneste af jer, som læser med – men det vil blive for omfangsrigt.
Men jeg vil gerne sende en tallerken af sted til en heldig vinder…

Har du lyst til at vinde en tallerken, som jeg sætter lidt streger på, så læg en kommentar herunder dette indlæg – og du har chancen for, at det kan blive dit.
Jeg trækker en vinder
lørdag d. 20. oktober 2012
Håber at du har lyst til at lege med…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailsdresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.
Forandring…
Jeg har lavet en ny header til bloggen. Jeg synes, at der trængte til lidt fornyelse på “væggen”.
Jeg ville gerne forene de forskellige håndarbejdsudtryk i noget grafisk. Jeg lavede stikord som strik, broderi, syning, knapper, garn, strikkepinde og mønster. Disse elementer udgør de enkelte bogstaver i navnet. Der er stadig lidt hjerter med i spil.
Jeg har leget med det sorte og hvide look. Jeg har leget med nogle farveklatter her og der. Næsten forudsigeligt er det endt med det sorte og hvide look – det passede bare bedst til resten af siden.

Der er en enkel “farisær” med på billedet. Der er nemlig sneget sig en lille hæklenål ind – flere ved jo, at det ikke er én af mine spidskompetancer. Men jeg manglede et langt modspil til strikkepindene i det første k.
Den nye header passer fint til mine små billeder, som jeg har i højre margen.
Godt nytår…
Vil blot ønske jer alle
GODT NYTÅR
♥ Glæder mig til et nyt ubrugt år
♥ Glæder mig til at fylde det med kreativitet
♥ Glæder mig til at fylde det med nye og gamle venskaber
♥ Glæder mig til nye udfordringer
♥ Glæder mig til kendte veje
♥ Glæder mig…
En lille gentagelse…
Jeg får løbende en del mails med nogle af de samme spørgsmål. Jeg har fremhævet nogle af dem i FAQ øverst på siden. Men jeg vælger lige at tage ét af punkterne igen – den dukker nemlig ofte op i min mailboks.
Jeg strikker mange forskellige projekter – og jeg viser dem gerne frem. Hvis du er blevet inspireret til at strikke samme model, vil du kunne finde en faktaboks med oplysninger om opskrift, garn, pinde og mine kommentarer under mit færdige projekt. Ud fra dette kan du så gå i gang med dit eget projekt.
Nogle af mine strikkeprojekter er i eget design. Hvis jeg undervejs i strikkeprojektet har lavet en opskrift, som jeg gerne vil dele – så er du ikke i tvivl. Der vil simpelthen være en knap med download af den pdf-fil, som jeg har lavet.
Hvis opskriften er én, som jeg har købt – så tager jeg IKKE kopier – du må selv gøre investeringen. Dette er simpelthen af respekt for designeren bag opskriften.
Har du købt en engelsk opskrift og har problemer undervejs – så hjælper jeg dig gerne på vej. Men jeg oversætter ikke hele opskrifter! Der er også rigtig god hjælp at hente på nettet – jeg kigger ofte forbi På pinden. På Youtube kan du også finde stor hjælp på diverse videoer.
Jeg håber dog ikke, at ovenstående lukker for dialog og udveksling. Men jeg har valgt at have en “politik” omkring deling af opskrifter – samt oversættelse af disse. Dette er som sagt af respekt for designeren og håndværket.
God strikkelyst…
2 år på bloggen…
unikarina, som blog, fylder i dag 2 år…

Jeg nyder mit kreative frirum, hvor jeg kan dele mine kreativiteter. Jeg nyder de kommentarer, som I skriver – og jeg forsøger så vidt muligt at skive en kommentar tilbage. Jeg nyder at kigge forbi andre blogge – at skrive en kommentar, at blive inspireret samt bare hyggelæse. Jeg sætter pris på de venskaber, som jeg har fået gennem blogland. Jeg er faktisk bare glad for at være her på bloggen.
Jeg synes, at det skal fejres. Personligt så fejrer jeg det med en kreativ dag i mit kreative værksted. Jeg har en ambitiøs liste af projekter, som jeg gerne vil lege med i dag. Nogle når jeg, andre bliver en anden dag!
Men dig derude – du kan fejre det ved at smide et lod i kurven og vinde en kreativ ting. Jeg er vild med QR-koderne – som jeg gerne vil flette ind i en nålepude, pung eller et billede.

Du får selv lov til at vælge hvilket ord eller kort tekst, som skal stå i QR-koden. Du får også selv lov til at vælge, om det skal være en nålepude, pung eller et billede.
Du får selv lov til at smide et lod i kurven ved at skrive en kommentar under dette indlæg. Lad mig gerne høre, hvad du evt. gerne vil have stående i din QR-kode – og hvad den skal flettes ind i. Det behøver ikke at være det endelige valg – men bare for min nysgerrigheds skyld samt evt. inspiration til andre.
Vinderen af denne give away trækkes
LØRDAG D. 22. OKTOBER
Jeg håber at du har lyst til at lege med. Ha’ en rigtig dejlig dag…



















