Arkiv for kategorien ‘Bagværk’

Der bor en bager…

på Nørregade.

Han bager kringler og julekager.

Han bager store.

Han bager små.

Han bager nogle med sukker på.

 

Her har der været gang i bageriet. Først blev der bagt Durumbrød med øl

Det skal blive så godt med en skive med lammespegepølse på til frokost.

 

Så blev det til en portion af mine grove boller… samt nogle burgerboller. Så er der sikret god aftensmad.

Disse er gode med koldt smør, som smelter! Mums!

 

Det blev også til en portion gulerodsboller…

Disse er også gode med koldt smør – og et krus the til!

 

Der er også blevet fyldt op i müslikrukken

Müslien fik vist lidt for meget farve – jeg skulle lige ordne min ben imens! Sådan kan det gå, når man multitasker! Men det smager skønt…

 

Planen var også nogle småkager og muffins. Men pludselig gad bageren ikke mere… og er gået i det kreative værksted!

 

Theselskab…

Lige om lidt afholder jeg theselskab. Jeg har inviteret min kæreste samt mit strikketøj. Katten kigger sikkert også forbi. Jeg bagte i formiddags i selskab af de dejligste solstråler gennem vinduerne (altså dem som kunne trænge igennem skidtet) samt udsigten til fjord og rådyr.  Det hele akkompagneret af stilhed og fuglefløjt. Man kan rigtig fornemme, hvordan foråret lige så stille trænger sig på.

 

Til sådan et theselskab hører den varmeste og velsmagende the, boller med koldt smør, gulerodskage samt cookies med nødder og chokolade. Der skal råhygges, snakkes og slappes af.

Bollerne er bagt efter min grundopskrift af hvad, der gemte sig af mel og kerner i skabet. Gulerodskagerne er en gammel opskrift fra en tidligere kollega. Jeg har krydret dem med appelsinskal – inspireret af min mor. Hun havde nemlig bagt en squashkage med citronskal i. Den smagte skønt. Opskriften på de sprøde cookies er fra en veninde – og så får jeg mulighed for at afprøve min nye kagedåse! En skøn Pantone æske i smuk og saftig grøn – den passer til thekrusene.

 

Skulle du være blevet lidt lækkersulten, så kan du bage gulerodskagen selv. Jeg har bagt dem som muffins, da jeg synes, at de er nemmere at fryse hen – samt tage med. Jeg har nemlig pakket et par stykker, som skal med på arbejde i morgen sammen med et glas småkager. Jeg har hørt, at chefen har en sød tand!

 

Fortsat god søndag til dig og dine…

 

 

Elementer fra min dag…

Dagen i dag har bl.a.  budt på et rent hus, rent tøj, nyvaskede metervarer, strik, pakker, bagning, skøn solskin og the… En god dag, som bestemt ikke er slut endnu.

 

Durumbrød med øl til aftenens kolde fiskebord. Mums…

Et lækkert rustikt brød med masser af smag. Jeg elsker det. Jeg vil nyde det til fisken i aften. I morgen vil der sikkert være lammespegepølse og appelsinmarmelade at finde på toppen.

 

 

Kanelsnegle fra Det søde Liv til den søde tand…

De smager rigtig godt. Jeg fulgte ikke opskriften til punkt og prikke. Jeg valgte nemlig at bruge farin til fyldet. Jeg elsker smagen af farin. På halvdelen af sneglene har jeg drysset med hakket hasselnødder. Prøv dem – eller disse

 

 

Grønt strik, som er lige ved at være færdigt…

Jeg strikker en pind eller to mellem mine projekter, for jeg vil gerne have det færdigt. NU. Sjalet skal jo lige have en vask og en opspænding, før det kan tages i brug. Men hold fast hvor er jeg glad, mens jeg strikker. Farven er bare så lækker – og man kan ikke andet end at blive glad! 

 

 

Der er købt 3 x 1 meter stof, som skal trylles om til tasker og et tørklæde…

Der er tegnet skitser – mål skrevet op. Der er tænkt i unikke detaljer med et twist. Jeg glæder mig til den kreative proces. Og som altid skal I nok få det at se!

 

 

Der er kommet en pakke fra Spanien med de smukkeste øreringe…

Øreringene er købt på Etsy hos Maria. Det er ikke første gang jeg køber smykker af Maria – og bestemt ikke sidste gang. Hun er 24 år og meget talentful med øje for det smukke og enkle. Kig selv forbi hendes shop – og lad dig evt. friste!

 

 

Der er også kommet en pakke fra Thy med den skønneste keyhanger. En byttehandel med Annette

Annette havde lavet en Keyhanger til Hanne. Jeg blev så “misundelig”, at jeg kontaktede Annette for at høre, om hun sælger hendes keyhangere. Det gør hun ikke – men hun var frisk på en byttehandel. Jeg skal have gang i symaskinen i morgen, så der kan sendes en ting til Annette. Nu funderer jeg over, om det er mine husnøgler eller bilnøgler, som skal forkæles med den smukke keyhanger. 1000 tak Annette…

 

Men dagen er heldigvis ikke slut endnu. Den står på mere strik – og en omgang oprydning i mit kreative værksted. Der er sneget sig bunke efter bunke ind. De skal ryddes, for jeg har planer om at have en kreativ søndag ved symaskinen. Og kreativiteten skal ikke forstyrres af rod…

 

Fortsat god lørdag til dig…

 

Guld cookies…

Da jeg eftersøgte Knasende opskrifter, fik jeg en hilsen fra barndommens land. Jeg fik nemlig en hilsen fra Kirsten, som er mor til én af mine klassekammerater, hvis lillesøster jeg legede meget med – og deres lillebror ”adopterede” jeg, da jeg brændende ønskede mig en lillebror! 

 

Opskriften hedder Guld Cookies… Og jeg må sige, at den er skrevet ind på min favoritlisten over knasende opskrifter. Kirsten kunne ikke huske, hvor hun har opskriften fra – det gør ikke så meget, for de smager bare godt! Jeg har afprøvet dem på mine kolleger i dag – og de har også godkendt dem. Kollegerne fik også en smagsprøve på de himmelske bidder, som jeg også holder utrolig meget af.

 

Kirsten – endnu en gang 1000 tak for opskriften.

 

I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften. I kan jo passende afprøve den her i efterårsferien.

 

 

 

 

 

 

Du kan stadig nå det…

Der er en del, som allerede har sendt mig deres historie og opskrift på deres bedste knasende opskrift. Nogle har lovet de vil sende en opskrift, når de har fundet den! 

Du kan stadig nå at sende mig en knasende opskrift og være med i lodtrækningen om et forklæde. Sidste frist er torsdag d. 30. september.

 

Knasende opskrifter søges…

Det er ikke nogen hemmelighed - jeg er V.I.L.D. med småkager, knækbrød og kiks. Jeg elsker det sprøde og knasede… Og det har jeg gjort, siden jeg var barn.

Her er jeg omkring 3½ år – fanget i kagedåsen! På det første billede er der fest, ballade og glæde. Andet billede “Ups – var det nu også okay?

 

Jeg er stadig utrolig glad for småkager… i alle afskygninger. Jeg er vild med det sprøde crisp. Jeg er vild med havregrynskager, småkager med nødder og chokolade, kiks, biscotti, knækbrød, vaniljekranse, finskbrød, brunkager, ingefærkager… ja jeg kunne blive ved.

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilken småkage, kiks eller knækbrød, som er din favorit. Fortæl mig hvorfor det er din favorit – og evt. historien bag opskriften! Er den fra din gamle farmor, en god kollega, et dameblad eller én du selv har fundet på? Send mig din favoritopskrift på mail: unikarina(@ unikarina(.)dk inden torsdag d. 30. september.

 

Jeg vil glæde mig til at afprøve jeres opskrifter – og jeg deler dem selvfølgelig gerne med jer andre.

 

Som tak trækker jeg lod blandt alle opskrifter, og vinderen får et forklæde til bageriet. 

 

På forhånd mange tak…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svampet squashkage…

Da familien var på besøg, havde jeg bagt squash muffins. De er så svampet, lækre – og uimodståelige.

 

De kan toppes med en lækker hoftecreme – men man kan undlade cremen, hvis man skal tænke på den slanke linje! Eller man kan lave middelvejen, som jeg gjorde. Jeg droppede nemlig smørret i cremen - og “nøjes” med flødeoste, som var rørt med flormelis, vaniljesukker og kanel.  

 

I skal selvfølgelig også have muligheden for at bage en svampet squashkage

 

Rigtig god fornøjelse…

 

 

 

Kreative sysler af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
unikarina
unikarina
Lun & Let…
Knitting Bitch…
Lær at filte et gittersjal her…
Bag lækre gulerodsmuffins…
unikarina
unikarina
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Hold kaffen varm…
unikarina
unikarina
unikarina
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Mine opskrifter på Ravelry…
Valket taske


Valket PC sleeve


Strikket Puf
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
unikarina
Få en mail med ugens indlæg...
Abonnér på mit feed…

Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
Follow Me on Pinterest
unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank
unikarina
Copyright © 2009 – 2012
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

unikarina