Arkiv for kategorien ‘Bagværk’

Pølsehorn…

Jeg tror aldrig, at jeg bliver for gammel til pølsehorn. Hver gang jeg spiser pølsehorn, mindes jeg barndommens pølsehorn. Jeg synes, at pølsehorn var en “eksotisk” spise. De smagte godt til aftensmaden – men næste allerbedst i madpakken dagen efter.

 

Jeg skal den kommende uge selv lave mad  – og så gør det ikke noget, at det er nemt. Jeg har derfor bagt en flok pølsehorn samt kartoffelpizzaer. Der er lavet så der er nem aftensmad – men ikke mindst nem madpakke.

Pølsehornene er lavet af en dej af fuldkorns speltmel, sigtet speltmel samt havregryn. Jeg pakker altid pølserne helt ind i dej – og ikke noget med ketchup eller sennep. Jeg bruger kylling-kalkunpølser fra Netto – det er dem, som, jeg synes, smager bedst. 

 

Armbevægelserne har vist været lidt vidtløftende. Jeg kan da i hvert tilfælde sige, at mit forklæde arbejder for sagen, når det bliver brugt.

 

Elsker du også nem aftensmad og nemme madpakker?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En knækket version…

Jeg har lavet en lille variation på de knækbrød, som jeg bager. Jeg har tilføjet spelt- og rugflager – justeret lidt på vandet. Endvidere havde jeg ikke solsikkekerner på lager – så de kunne ikke komme i.

 

Det blev en lækker variant…

 

Biscotti…

Biscotti er en utrolig simpel og let småkage at lave - og den smager bare rigtig godt. Man kan selv vælge, om det skal være med hasselnødder eller mandler – eller et godt mix af begge.

Skulle du også have lyst til en lækker småkage – du kan også bage biscotti.

God bagelyst…

 

Jordbærtærte…

Jeg kender nogle søde mennesker, som skal forkæles samt ønskes god sommer. Derfor har jeg bagt jordbærtærte.

Den er altid et kæmpe hit, da den smager, så englene synger…

Jeg havde en kollega på et tidspunkt, som ikke spiste søde sager, da han havde haft et stort vægttab (og gerne ville blive nede i vægt). Han tillod sig dog indimellem lidt lækkert. Jeg havde bagt jordbærtærte – men han havde været nødt til at gå fra arbejde, før vi skulle spise jorbærtærten. Jeg sendte ham en besked om, at resten af tærten stod i køleskabet – så han kunne få et stykke dagen efter. Da vi mødte ind dagen efter, var min kollega mødt tidligt ind – han sad og smovsede i jordbærtærte. Han havde ikke spist morgenmad – for der skulle være plads til jordbærtærten!

Tærten kan bruges året rundt – med forskellige typer bær. Jeg har også bagt den i muffinsforme – så man lige har en lille godbid, når man trænger. Tærten kan fryses ned.

Opskriften har jeg fra en tidligere, tysk kollega. I skal bestemt ikke snydes for en lækker, lækker tærte. Den er stærkt vanedannende – og smækfyldt med kalorier!

God weekend & bagelyst…

 

P.S. I første udgave af opskriften stod der, at den skal bage i 4 min. – den skal selvfølgelig bages i 40 min. Ups…

Skarp konkurrence…

Puha jeg har fået skarp konkurrence. Min kæreste bager franskbrød, som smager, så englene synger. Jeg ved ikke helt, om jeg bare skal flyde hen i nydelsen – eller være “fornærmet” over konkurrencen!

Billedet er fra aftensmaden i går. Franskbrødet var varmt, så smørret kunne smelte ned i brødets krumme . Serveret med salat, æg (uden blomme) og hjemmerørt rejsesalat. Mums…

Jeg er opvokset med, at både min mor og far bagte. Det var egentligt utraditionelt dengang, at mænd var i køkkenet. Men min far var (også) en fremragende “bager”.

Jeg holder selv meget af at bage – men nyder lige så meget, at kæresten bager. Men jeg føler lidt, at konkurrencen er blev lidt hård med de franskbrød, som han har præsenteret de sidste par gange… 

Hvem bager hos jer?

 

Småkager med nødder og chokolade…

Jeg fortalte i går, at jeg havde lavet en gave med hjertet. I denne gave var der bl.a. småkager med nødder og chokolade. Det er en opskrift, som jeg har fået af en god veninde. Hun bager dem i stor format – men jeg har valgt at bage dem i en mindre udgave. Så kan man også bedre forsvare at tage mere end én småkage…

Har du også fået lyst til at bage småkagerne, så kan du downloade opskriften.

God bagelyst…

 

Brød med æbler og nødder…

Jeg har bagt et par franskbrød med æbler og nødder. De blev bagt af, hvad der trængte til at blive brugt – samt hvad der var i gemmeren.

Jeg bruger, som altid, en grundopskrift, som hedder:

1 liter væske

1 pk gær

ca. 1 kg mel

Til disse franskbrød brugte jeg ½ Vesterhavsyoghurt (med hyben og havtorn) og ½ vand. Efter at have rørt gæren ud tilsatte jeg 3 håndfulde havregryn, som lå i blød, mens jeg hakkede hasselnødder og mandler.  Der var ca. en håndfuld af hver. Derudover havde vi et æble, som trængte til at blive spist – det blev revet og sørger for fugtighed og sødme. Melet bestod af ½ sigtet speltmel og ½ speltmel.

Det hele blev æltet sammen – og hævede til dobbelt størrelse, mens den stod på havearbejde.

Dejen blev formet til 2 franskbrød  - den ene blev pyntet med sesamfrø. Efterhævet mens ovnen blev varm.

Franskbrødene blev bagt ved 200 grader – i ca. 35 minutter. De blev lige klar til eftermiddagskaffen…

Jeg holder meget af at bage – og jeg kan godt lide, at man kan bruge alt muligt forskelligt i brødene. Man skal bare prøve sig frem - og nogle gange lykkes det bare rigtig godt.

 

 

Velkommen til kanelhimmel…

Jeg har bagt nogle fantastiske kanelsnegle. De smager så skønt, at det føles, så man er kommet i kanelhimlen.

De er fyldt med kanelguf og creme – og smager vildt godt. De tager lidt tid at lave, men de er det hele værd.

Opskriften har jeg fra en tidligere kollega, som har fundet det i et gammelt dameblad. Men I skal ikke snydes for en skøn lækkerbid. Måske skal det være ét af projekterne for weekenden.

God bagelyst…

 

 

 

 

 

 

Kreative sysler af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen.

Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Få en mail med ugens indlæg...
Abonnér på mit feed…

Jeg satser på at vinde…
unikarina
Trækkes 15. september

unikarina
unikarina
unikarina
Shop med god samvittighed…
Lær at filte et gittersjal her…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag en lækker tærte…
unikarina
unikarina
unikarina
Op på mærkerne…
unikarina
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
unikarina
unikarina på blogtoppen…
Blogtoppen er en rangliste over danske blogs.

unikarina
unikarina
Copyright © 2009 – 2010
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

unikarina
Det bliver der skrevet om…