Renoveringsprocessen på vores Safari 280…

Den anden dag viste jeg jer vores campingvogn, som var næsten færdig. Jeg lovede, at jeg ville vise jer processen af renoveringen. Nu får I hele historien…

 

Vi har gennem flere år renoveret på vores skønne campingvogn Safari 280. Vi købte den for nogle år tilbage af en enke, som havde brugt den i mange år sammen med hendes mand. Den har været rundt i mange lande og været en stor del af deres rejseliv. Vi har selv camperet i flere år – og har haft en VW folkevognsbus. Vi havde selv renoveret den – og den var skønt indrettet. Den blev solgt, og i de følgende år sov vi i tagtelt eller telt. Jeg manglede “hule-stemningen”, så vi besluttede os for at købe en mini campingvogn og renovere den.

 

Det blev et længerevarende projekt. Først blev vi ramt af sygdom – og campingvogn stod bare i haven og stod. Men så fik vi startet på projektet – og I kan følge med på den lange rejse her.

 

Lige ankommet i vores indkørsel og klar til Safari:

Som I kan se, så var der rød frotté på væggene, blomster på gardiner og gulv og rigtig mange flader med “træ.

 

 

Vi pillede ALT ud af campingvognen. Alt interiør kom ud. Alle blomster forsvandt. Hele skellettet blev skrællet.

 

Herefter blev vægge og loft  isoleret med 10mm pe plader. Vi købte det hos et campingcenter.

 

Så blev der “tapetseret” med hørstof fra lageret. Det hele fik en gang hvid maling. Vi havde lavet nogle forskellige prøver først for at se, hvad vi bedst kunne arbejde med.

 

Herefter blev gulvet isoleret, før der blev lagt lækkert sort gulv.

 

Alt interiør blev malet hvidt – og skabene indvendigt blev tapetseret med sort og hvide striber. Tapetet fik et par lag lak, så det kan tørres over. Jeg viste undervejs en smagsprøve.

 

Undervejs er der også blevet lavet strøm, så vi ikke kun skal sidde i stearinlysets skær.

 

Så blev det tid til syning af betræk til hynderne. Det tog lidt tid, men det blev godt, da de var færdige.

 

Så gik jagten på stof til gardiner ind. Jeg ville have sort og hvide striber. Allerførst ville jeg gerne blot have haft rullegardiner – men det ville ikke komme til at fungere, så jeg måtte i gang med at sy selv.  Så kom efteråret og vinteren – og vi tog alle hynderne fra campingvognen ind i huset til “overvintring”.

 

Foråret kom, og der skulle liv i campingvognen. Det var ikke så meget renoveringsliv, der var der – mest bare hygge. Jeg fik dog lavet en smart og praktisk dørstop.

 

Sommeren gik. Jeg ledte stadig efter gardinstof. Jeg fandt det i IKEA. Men “campingsæsonen” var slut, og vi tog hynderne ind i huset igen.

 

Et nyt år oprandt – og “campingsæsonen” startede. Jeg fik endelig taget mig sammen til at sy gardiner. Blot for at konstatere at stoffet fra IKEA ikke kunne bruges! Der undslap vist et par bandeord.

Det ser pænt ud – men de kunne ikke trækkes ud til siderne!

 

Så jagten på “tyndt” bomuldsstof med sorte og hvide striber gik i gang. Og jeg fandt det. Nu skulle jeg bare finde motivationen til at få dem syet. Jeg fik endeligt syet gardinerne – og der blev også syet en flok puder.

 

Vi har brugt mange timer og kroner på projektet. Vi har udvalgt materialer og fundet løsninger. Vi har kræset for detaljerne. Men den renoverede campingvogn er et hit.

 

Nogle vil gerne købe den. Lige nu er den ikke til salg. Måske vi sælger den – og laver en ny. Vi har masser af god erfaring.

 

Kæresten har også lavet en side med den “grove” del af renoveringsprojektet. Se evt. flere billeder der

 

8 kommentarer til “Renoveringsprocessen på vores Safari 280…”

  • Pia:

    Resultatet er super flot, og dejligt at I også har hygget jer med projektet undervejs …

  • Den er virkelig både smagfuldt og personligt indrettet. Rigtig flot !

  • Henning Øland:

    Hei
    Da du skifte side vindue hvordan fik du på låselisten igjen? Har prøvet og montere vinduet med den på og det gikk ikke. Har satt vinduet I uden låselist men får den ikke på igjen.

  • unikarina:

    Henning: Jeg tror ikke at vi har haft sidevinduet ude. Mener blot at vi har efterfuget. Jeg skal spørge kæresten

  • Stærkt inspireret af jeres fantastiske projekt med renovering af campingvogn har vi lige købt en ældre model fra 1991, som trænger til en “lille opfrisker”.

    Det bliver sjovt! :-)

    KH
    Karina

  • unikarina:

    Frau Putz: Glæder mig til at se jeres endelige projekt. God arbejdslyst…

  • Tina Andersen:

    Hejsa Karina

    Så dygtig du er-:)))))
    Har du safari 280 til salg?

  • unikarina:

    Tina: Tak – jeg har sendt dig en mail

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
unikarina
Blogprisen 2016
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Glas med strik…
Dekoration af sæbedispenser…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Nemme Strikkerør…
Op på mærkerne…
Facebook…
Du må gerne linke…
Hvis du vil linke til min side, er du meget velkommen til at gøre det. Du må gerne bruge billedet nedenfor, når du linker. Tak...

unikarina
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank